Hej med dig

Det lyder rigtig træls, at du ikke kan finde de gode ting i dit liv. Men sådan kan man bare godt have det ind imellem. Det lyder som om, du står i en meget svær periode, og derfor er det forståeligt, at du kæmper med at se positivt på tingene lige nu. Og du er ikke alene om at frygte sommeren - der er rigtig mange piger som frygter at skulle vise deres krop frem, som de ikke har det godt med. Faktisk vil jeg tro, at det er meget få piger, som ikke har noget, de er irriterede over.

Du skriver, at du er nervøs for, at du vil blive alene til sommer, hvor dine veninder tager til stranden. Det er forståeligt, at du kan frygte det, for der er mange, som holder af at tage på stranden en varm sommerdag. Man kan godt komme til at føle sig lidt ensom, hvis ikke man elsker det. Har du tænkt over, om du skulle prøve at invitere dine veninder over til dig eller til at være med i de ting, som du kan lide. Det er nemlig helt okay, at du også er med til at præge programmet - og på den måde kan du muligvis være mere sammen med dem, i løbet af sommeren. Du kan f.eks. prøve at tænke over, hvad du kan lide at lave og har lyst til at invitere dem med til. Der er mange sjove og hyggelige ting at lave, selvom man ikke tager på stranden. F.eks. kan man tage på cafe, sætte sig på et tæppe med en kold drik i en have/park, gå ture osv. Hvis der er dage, hvor de gerne vil til stranden, så kan du prøve at fylde din dag med ting, som du synes om at lave alene. På den måde føles det måske ikke så ensomt. Måske vil du have det okay med at tage med dem, hvis du kan sidde i dit tøj - det kan man møde flere andre, som gør på stranden. Så det at man tager med, betyder ikke at man nødvendigvis skal have bikini på - det bestemmer man helt selv. Det kan være svært at gøre noget, som falder udenfor det, som de fleste gør - altså f.eks. at vælge at beholde tøjet på på stranden. Men du kan prøve at lægge mærke til folk omkring dig - der er faktisk mange, som ikke følger flertallet. Og det er meget få gange, at man tænker særlig meget over det og måske først lægger mærke til det, når man kigger efter det. 

I forhold til dit humør, så skriver du, at det er svært at gå og være ved og ked af det hele tiden, og det er der ikke noget at sige til. Når man er i behandling, kan der dukke mange tunge tanker og følelser op. Men det er bestemt ikke sjovt, at man hele tiden er fyldt af negative tanker. Det er forståeligt, at du kan få ondt af dine venner og familie, som det kan gå ud over. Det er meget betænksomt af dig at tænke over, hvordan det må være for dem. Det lyder som om, det fylder meget for dig, og derfor tænker jeg, at det måske kunne være en ide at tage en snak med din familie. Her kan du så fortælle om din dårlige samvittighed og din frygt for at blive overladt til dig selv, når du når din normalvægt. På den måde kan du høre, hvad de tænker, og så kan du slippe for at gå og bekymre dig om det. Og samtidig kan I måske få jer en rigtig god snak. Jeg vil anbefale dig at tage emnet op på et tidspunkt, hvor I har god tid til at få snakket tingene igennem, sådan at I ikke skal skynde jer at blive færdige. Måske vil du opleve, at det også åbner for muligheden for at snakke mere med dem om de andre tanker, som fylder. Blandt andet det pres, som du mærker, for at få det bedre.

Du skriver, at du ikke føler, du har nogen at snakke med dine tanker og følelse om. Det kan være rigtig frustrerende og ensomt at gå med sådan noget selv. Det kan også være hårdt at føle, at man ikke kan læsse af eller få en snak med nogen og dermed få lettet sit hjerte. Nu skriver du ikke, om der, i din behandling, er et forløb hos en psykolog eller psykiater. Hvis ikke, så kan du overveje, om det var en ide at foreslå et forløb, sådan at du kan få arbejdet med alt det, som fylder psykisk. Det er nemlig også en stor del af det at få det bedre - at man får bearbejdet alle de tanker, som kan fylde. Derudover kan jeg forstælle dig, at LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade) har rådgivning og støttegrupper, for folk med spiseforstyrrelser. Her vil du kunne opleve at læsse af til folk, som har stået i en lignende situation, og dermed møde en anden form for forståelse, end din familie og venner kan give dig. Det er der mange, som synes er rart, fordi de så føler, at de ikke er alene om frustrationerne. Du kan overveje, om det kunne være noget for dig.

Jeg håber for dig, at du får taget hånd om de negative tanker, og får talt med nogen om dem. På den måde kan du forhåbentlig snart begynde at se små glæder i dit liv igen. Og det fortjener du bestemt at kunne.

Mai