Kæreste dig.

Hvor er det godt, du skriver herind – det er super sejt, at du ønsker at gøre noget ved din situation! Det lyder bestemt ikke som nogen rare følelser, og tanker du går og tumler med.

Nogen gange gør livet virkelig ondt, og vi kan opleve smerte, uden vi rigtig ved hvorfor!. Og som du beskriver bliver du ikke mobbet eller andet I den stil, og det er rigtig godt at høre. Så selvom det er en dårlig trøst, er det godt at høre at miljøet trods alt virker til at være nogenlunde. Når jeg læser din beskrivelse af, hvordan du ikke kan klare støjen og grupperingerne mellem pigerne og drenge, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du mon har stress? Følsomhed overfor lyde og mange mennesker er tit tegn på stress. Det kan både være ydre pres, såsom karakterer eller egne/andres forventninger til en selv, udseende, måden man er ven på eller ubehagelige oplevelser. Der kan være mange forskellige ting som udløser stress-tilstande. Det er ikke sikkert du kan bruge det, men jeg vil give dig et lille link her, hvor du kan læse om stress hos børn og unge, og hvad man kan gøre selv, eller hvordan dine forældre kan hjælpe dig. Du skriver ikke hvad læreren, og dine forældre siger til situationen, men det er super godt du blander dem ind I det! Og det skal du bare blive ved med, for de kan være en stor støtte og hjælp, og man skal ikke gå alene med den slags ting. Du skriver, at du har været til psykolog og det ikke hjælper. Jeg ved ikke hvor længe, du har gået der, men det tager altså lidt tid nogen gange, før man får det bedre af at gå til psykolog, man skal desværre være lidt tålmodig. Men når det så er sagt, vil jeg sige at relationen til en psykolog er rigtig vigtig, og du skal føle, at der er en god kemi mellem jer, så du er tryg, så får man nemlig mest ud af det. Der er jo super meget forskel på psykologer, og det er helt normalt at skifte psykolog, hvis man ikke lige har kemi, med den man nu er havnet hos.

Jeg vil lige fortælle dig, at du ikke er den eneste ung, som ikke trives i sin hverdag, og ikke kan klare skole og alt muligt andet mere. Du er bestemt ikke alene. Ikke at det fjerner din smerte, men jeg vil bare fortælle dig, at der er andre, der også oplever noget lignende. Men samtdig vil jeg også åbne en lille dør for dig, for intet varer ved, og en dag vil det være anderledes. Hvis du skriver herind igen, kan du jo også skrive lidt om, hvad du skal nu her, for jeg kan se du er 15 år, så måske du er færdig om et år?

Du spørger hvad du skal gøre, og jeg vil sige, at jeg virkelig synes du forsøger at gøre nogen gode ting; snakker med din forældre, lærere og psykolog. Hvis I allesammen længe har forsøgt at hjælpe dig til at få det bedre, men uden at du oplever forandring, så synes jeg, du skal snakke med dine forældre eller andre voksne om, at I altså skal gøre noget nyt nu, fordi du har det skidt. En ny psykolog eller måske du har en sød læge som kan hjælpe dig lidt med hvem du kan snakke med osv.? læger kan faktisk være vældig hjælpsomme og gode i sådan en sammenhæng. 

Jeg ved jo ikke så meget om din situation, men jeg håber meget, at du giver dig selv lov til at hvile I hverdagen og weekenden, og er god ved dig selv. Uanset hvad, så er du helt, som du skal være - det kan jeg love dig. Det er naturligt, at mennesker I perioder af deres liv har det rigtig træls, men selvfølgelig skal man gøre noget ved det, som du er I gang med.

Jeg håber så meget du kunne bruge mit svar, og mest af alt at du snart får det lidt bedre.

Skriv endelig herind igen ikke!?

Bedste hilsner

Normal
0

21

false
false
false

DA
JA
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Mette