Hej med dig.

Det er rigtig hårdt at gå igennem et brud, og særligt når man som dig overhovedet ikke var klar på, at den anden ville ende forholdet. Jeg kan fortælle dig, at du er langt fra den eneste, som har prøvet at stå i den situation, hvor ens kæreste har slået op, og man ikke selv har lyst til at ende forholdet. Det kan være rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, fordi man kan have så mange forskellige og modstridende følelser omkring det, bla. om hvorvidt man skal prøve at komme videre eller om man skal fortsætte og kæmpe for forholdet.

Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig frustrerende at føle, at du ikke har fået den rigtige grund til, hvorfor hun endte jeres forhold. Og det kan synes at være endnu hårdere ikke at kende årsagen og skulle gætte sig til den end rent faktisk at få den rigtige grund afvide, så det er helt naturligt, at det går dig på, at du er i tvivl om hvorfor hun endte forholdet. Det kan også være fint at reflektere over, hvad der gik galt og om man kunne have gjort noget anderledes, men jeg tænker også at det er vigtigt, at det ikke kommer til at fylde for meget. Det er meget almindeligt at bebrejde sig selv for at ens forhold går galt, men man er altid to i et forhold, så derfor er det aldrig kun den ene parts skyld. Alle mennesker har forskellige behov og vi er alle forskellige, og nogle gange kan man komme i et forhold, hvor timingen er dårlig, eller måske har man i virkeligheden ikke overskud til den anden, eller også mangler gnisten. Der kan være mange grunde, så det er vigtigt, at du ikke bebrejder dig selv, selvom det er fint at reflektere over forholdet. Derfor er det også svært at svare helt endegyldigt på, om man burde blive i et forhold og løse problemerne sammen. Det er nok meget individuelt, hvornår man føler, at man har kæmpet nok, eller om det faktisk er løsningen at blive sammen, hvis man ikke passer sammen. Men jeg kan godt forstå, hvis du føler, at hun burde blive med dig, hvis årsagen til bruddet er hendes egne problemer, for så ville du måske støtte hende igennem dem. Det kan også være, at hun har mødt en anden, som du skriver, og derfor vil skåne dig for sandheden. Jeg tænker derfor på, om du mon har spurgt hende direkte om hun har mødt en anden? Måske kan du konfrontere hende med, at du har hørt, at hun har været dig utro, og at du gerne vil vide det, så du kan komme videre. Det kan godt være, at hun ikke vil svare på det, og så må det nok i sidste ende være op til dig selv, hvad du vælger at tro på - det kan nemlig være, at hun egentlig fortæller sandheden om årsagen til hendes beslutning.

Du skriver, at hun siger, at der måske er en chance for at I finder sammen igen. Det lyder til at du er rigtig glad for hende, så jeg kan godt forstå, at du håber på, at hun mener det. Men samtidig tænker jeg på, at det er svært for dig, hvis jeres forhold bliver på hendes betingelser, forstået på den måde, at så må du vente på, at hun har besluttet sig, om det alligevel skal være jer. Og det kan godt være rigtig hårdt at vente på, for det kan nok godt føles som sådan en gråzone, hvor du ikke helt kan komme videre, fordi du stadig venter på hende, og jeg tænker lidt på om det er helt fair overfor dig? Jeg ved godt, at det er rigtig svært at skulle give slip, når du egentlig stadig vil forholdet, men jeg tror at det er vigtigt at du overvejer, om du kan holde ud at gå og vente på, at hun beslutter sig. For det er også vigtigt, at du tænker på dig selv, og at du gør det der er bedst for dig, selvom du stadig gerne vil være sammen med hende. Så det vil være en god idé, hvis du prøver at tænke over, hvad du egentlig har brug for, for at du har det så godt som muligt.
Det kan være rigtig svært at komme videre fra en person, som man i bund og grund stadig gerne vil være sammen med. Men for at du kan komme videre, så er det som regel vigtigt, at du får en god afslutning på forholdet. Det kan være, at du føler at du har nogle ting, som du ikke har fået sagt til hende endnu, og som du egentlig har behov for at hun ved. Det kan fx være, at du har været rigtig glad for hende og for jeres forhold, og er uforstående overfor, hvorfor hun valgte at slå op, og du måske ikke føler, at du har fået den rigtige årsag. Det vigtigste er egentlig bare, at du egentlig får alt det ud, som du går og tænker på og som fylder for dig. Det kan være en god idé at skrive det ned, måske i et brev eller en besked, så du har mulighed for at sige alt det, som du har brug for, og så du ikke bliver afbrudt i fx en samtale med hende. Nogle af de usagte ting kan faktisk komme til at fylde rigtig meget, og komme til at ligge i baghovedet hele tiden, så man egentlig bliver forhindret i at komme videre fra hvor man er - både i forhold til ens humør, tanker og hvordan man har det med sig selv, så derfor er det godt at tænke over, hvordan man bedst muligt kan få bearbejdet de ting, der egentlig fylder meget, men som man ikke tænker, at man kan gøre så meget ved.

Det lyder til, at du er rigtig træt af at stå i samme situation, hvor du kommer ud af et forhold og ikke helt ved, hvad der gik galt. Når man ikke selv har truffet beslutningen om at ende forholdet, så kan det være svært ikke at bebrejde sig selv, og man kan godt få følelsen af, at man ikke er god nok og det er en selv der er noget i vejen med. Det er helt naturligt, at man har de følelser. Hvis du selv kan genkende de her følelser, så er det vigtigt at du prøver at fokusere på, at I har været to i forholdet, og det kan ikke være dig alene, som har været årsagen til at det er gået galt. Når man ikke ved, hvad den anden tænker og mener om forholdet, så er det svært at ændre på noget, men du kan måske prøve at tænke dine sidste par forhold igennem, og reflektere over, om der har været nogle mønstre, problemer, eller udfordringer, der er gået igen? Hvis du ikke føler, at du har fået svar på, hvorfor det er gået galt, så kan det være en måde at finde ud af det på. Det kan netop være små ting, som de samme slags diskussioner og skænderier. Det kan også være, at du slet ikke kan komme i tanke om noget, og det er også helt i orden, for så kan det illustrere, at det har været nogle andre faktorer end dig eller jer sammen, der har gjort at det ikke har fungeret. Hvis du alligevel kommer i tanke om noget, så prøv at tænk sitautionen-/erne igennem, og prøv at reflekter over, hvad der skete inden, under og efter. Det kan give et mere nuanceret billede af omstændighederne, og forhåbentlig illustrere, at det ikke har været dig alene, der har været årsag til fx en konflikt.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen, eller skrive i vores chat, hvis du får brug for flere råd.

Mange hilsner
Pernille