Kærlighed

brevkassespørgsmål

Kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Hej Her i onsdags sagde min kæreste at han syntes at vi skulle holde en pause og se når vi blev ældre om det kunne gå, det hele skete så hurtigt og jeg er så såret.. og jeg vil så gerne have ham tilbage men ved ikke hvordan.. Og et andet spørgsmål Er det rigtigt at drenge Bliver " bange" vis du er for ivrig .. jeg mener at du skriver til dem hele tiden? .. det har jeg altid fået at vide.. Også selvom man jo kun gør det for at virke interesseret..
 

Svar: 

Hej

Det gør næsten altid ondt når en kæreste går fra en, og kan godt forstå du er såret. Desværre kan man ikke selv altid vælge hvornår et forhold skal stoppe. Når han siger i skal se om det måske kan gå når i bliver ældre, er det formentlig fordi han stadig holder af dig, men alligevel ikke synes i skal være kærester nu.

Du skal dog ikke bare gå og vente på ham. Du kan ikke vide hvor længe du skal vente og det er ikke sikkert i finder sammen igen. Der er masser af andre søde fyre derude.

Det er svært at sige om fyre bliver skræmt hvis man er for ivrig. Det afhænger af fyren og situationen. Hvis der er tale om en fyr der er vild med dig, eller bare er genert, kan det være han synes det er dejligt at man skriver meget. Men der er også tilfælde hvor fyren måske tænker man presser for meget på og derfor ikke synes man er spændende. Man må prøve at fornemme hvordan fyren og situationen er, selvom det kan være svært. Men der er ikke noget i vejen for at en pige viser hun er interesseret i en fyr.

Venlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program