Kæresten tager stoffer

brevkassespørgsmål

Kæresten tager stoffer

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

hej brevkasse. jeg har en rigtig sød kæreste, vi går begge på HF og vi er rigtig glade for hinanden men, jeg fandt ud af her for 3 dage siden at min kæreste har taget stoffer(jeg og en ven greb ham i at købe det, kun speed. Mig og 2 af mine fælles venner vi har snakket med ham om det og og det gjorde bare så virkelig ondt på mig at se mine kæreste på den måde og så lige pludselig så løb han bare fra os uden forklaring! han sagde at han stadig elskede mig men at han bare ikke ville lægge en stor byrde på mig med at skulle bekymre sig om mig. Jeg hved bare ikke hvad jeg skal gøre nu for jeg er bare så ulykkelig for jeg elsker ham bare så ekstrem meget!!! og når jeg skriver det her så er det mens tårende de løber ned af mit ansigt! og det gør bare så ondt at jeg ikke hved hvad jeg skal gøre! jeg kan ikke se en solnedgang uden at jeg tænker på ham!

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå det er rigtig svært at finde ud af at den kæreste man elsker, tager stoffer og har nogle problemer. Jeg kan ikke lige læse mig frem til, om han har et misbrug med speed, eller om han kun har brugt det nogle gange.. men det lyder til, at det der faktisk gør dig ked af det, er at du blev chokeret over at han gjorde det.

Du skriver du ikke ved hvad du skal gøre nu... Jeg synes det vigtigste du skal gøre er at mærke efter med dig selv, om du gerne vil være i et forhold med en, som tager stoffer. Hvordan vil du have det med at han gør det, og kan du håndtere det, hvis han ikke vil ud af det? Og hvis han vil ud af det, har du så overskuddet til at støtte ham i det og måske hjælpe ham med at finde hjælp til ham?

Hvis du vælger at du stadig gerne vil være hans kæreste, så husk at passe på dig selv, og husk at tale med nogen om hvordan du har det med det hele... Du kan ikke få ham ud af det, hvis han ikke vil, og du kan heller ikke tvinge ham til at tage imod din hjælp, hvis han ikke vil have det.. Så husk at pas på dig selv, og sig stop hvis det bliver for meget for dig...

Jeg håber du vil overveje de ting jeg har skrevet, og at du får taget den rigtige beslutning for dig.. Du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen eller komme på chatten, hvis du har brug for flere råd..

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program