Kære udmattede pige

Jeg kan godt forstå, at du føler dig lost. Det kan være utrolig frusterende at føle, at man ikke kan være den, man er. Det lyder lidt til, at det er sådan du oplever det? Jeg tror, at mange kender til, at blive låst fast i en rolle, som det kan være svært at bryde med. Det lyder til, at dine omgivelser har sat dig i en boks som drengepige, og er så vant til at se dig sådan, at det kan være svært at bryde med eller måske erkende, at du kan være andet end dét. 

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du tager en snak med de nærmeste omkring dig - din familie og dine tætteste venner - og fortæller dem, at du synes, det er svært, at de gør grin med dig, når du har nederdel eller kjole på. Måske kan du fortælle dem, at du oplever at blive sat i bås som drengepige, når de f.eks. "tvinger" dig til at have din brors aflagte tøj på. Jeg tænker, at det er meget almindeligt, at man - måske især i familier - kan låse hinanden fast i bestemte roller. Tit tror jeg faktisk, at det sker meget ubevidst, og hvor det ikke er hensigten, men er noget, der bare sker. Men alligevel kan det være rigtig frustrerende og hårdt. Her er det nogen gange nødvendigt at være meget tydelig omkring det ved at italesætte det, før at det kan ændres. Udover at tage en snak med dem, synes jeg, at du skal gå i det tøj, du har lyst til - og indebærer det også kjoler og nederdele - så er det dét, du skal have på. Så tror jeg også, at din familie og dine venner med tiden vil vænne sig til det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller skrive med en rådgiver i vores 1-1 chat.

De bedste hilsener,
Pernille