Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være glad og lykkelig. Det har du i den grad også fortjent! Det lyder til, at du har været mange barske ting igennem, som ingen har fortjent at skulle igennem.

Jeg synes, at det er rigtig sejt, at du havde overskud til at tage dig af dine problemer og fortælle dine forældre, at du gerne ville på julemærkehjem. Det kræver mange kræfter og meget mod at skulle gøre det. Det er så sejt! Det overskud, de kræfter og din mod skal du huske på at du har, især når kampen er ekstra svær og hård, og så skal du bruge dem til at få det bedre! Jeg er sikker på, at du kan klare det! Jeg skriver det fordi, jeg tænker, at det kan være nemt for en selv at overse hvad det egentlig kræver at gøre som du gjorde, og jeg synes jeg ville minde dig om, hvor stærk og sej du er!

Det er rigtig hårdt at have det skidt i mange år, som du, og jeg kan godt forstå, at du er træt og smadret efter at have kæmpet så hårdt! Du er en sej pige! Derfor kan jeg også godt forstå, at det må være svært ikke at føle, at du har fået det bedre, men tværtimod fået det værre. Det kan være rigtig svært at komme ovenpå når ens selvtillid og selvværd er i bund og ofte kan det tage lang tid før man virkelig kan mærke en forbedring.
Du skriver i dit brev at de eneste to ting, der er blevet bedre er, at du har tabt dig og at du har fået en ny ven. Det synes jeg er to store, gode ting, som du kan være rigtig, rigtig stolt af! Jeg kan sagtens forstå, at man kan håbe at alle andre ting også bliver bedre samtidig med, men selvom man stadig ikke har det godt, så glem ikke hvilke fantastiske ting du har fået ud af at kæmpe indtil videre! Hvis man glemmer alt det man har opnået, så mister de betydning og du skylder dig selv at være rigtig stolt af det du allerede har opnået.

Når man går igennem mange svære ting, så lærer man også meget om sig selv! Jeg ved godt, at det er tungt, sejt og uretfærdigt at skulle igennem det, ingen tvivl om det, men det er samtidig noget, der gør dig stærkere. Når man selv skal kæmpe sig ud af det, så lærer man også hvordan man skal tackle svære ting i livet, noget som du altid ville kunne bruge.

Jeg tænkte på, om der var nogle pædagoger på julemærkehjemmet, som du kan snakke med om alt det her? Det kan være rigtig rart og hjælpsomt at snakke med en anden om de ting, der fylder meget hos en. Nogle gange så kan alting fylde så meget i ens hovede, at man slet ikke kan overskue det hele og så kan det hjælpe at snakke med en anden, der kan hjælpe med at få styr på tankerne og følelserne og måske har de et godt råd eller en anden måde at se tingene på, som du kan bruge? Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at skulle snakke om de ting, der gør ondt og som er svære, men jeg tror virkelig, at det ville kunne hjælpe dig at få sat ord på. Hvis du tænker, at det kunne være rart at snakke med en om dine tanker, men ikke har lyst til, at det skal være en du kender, så har Cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man helt anonymt kan snakke med en voksen rådgiver om det, der fylder hos en.

I forhold til dit spørgsmål: hvad nu? Så håber jeg at det jeg har skrevet indtil nu har givet mening for dig. Jeg håber, at du kan se hvor stærk du er og hvor meget du har fortjent at blive lykkelig! Jeg håber, at du giver dig selv ros for at kæmpe for det. Kampen for at blive lykkelig er ikke slut, men den er godt igang, og det er et stort skridt.
Måske kunne det være en ide at snakke med dine forældre om at få hjælp til alle dine tanker? Du er kommet rigtig langt på julemærkehjemmet, men sådan som jeg hører det på dit brev, så er din selvtillid stadig lav og du har det psykisk værre end nogensinde. Det er ikke altid at krop og følelser/tanker følges ad, så måske det kunne være en ide at få hjælp til dine tanker og følelser?  Måske I kunne snakke med din læge om hvilke muligheder der er for dig til at få hjælp?  

Der findes også en række hjemmesider, hvor man enten kan ringe, chatte eller skrive et brevkassespørgsmål til nogle eksperter, der sidder klar til at hjælpe. Særligt til dig, tænker jeg at en side som LMS, kunne være rigtig god. Der ved de en hel masse om selvskade (cutting) og kan snakke med dig om alle de tanker du har i forbindelse med det. En anden side, du måske kunne overveje, er livslinjen. De ved en masse om selvmordstanker og kan snakke med dig om dem. Begge sider kan også give råd om hvordan man eventuelt får yderligere hjælp.
Og som sagt så er du også altid velkommen til at bruge Cyberhus, enten i vores chat eller i vores brevkasse.

Husk på hvor stærk og sej du er. Hvis du tvivler på om du er det, så tænk på hvor langt du allerede er kommet og hvor meget du allerede har kæmpet. Det er bevis på, at du kan klare det! Og jeg tror på, at du nok skal få det bedre og blive lykkelig. Det er svært og hårdt, men det er kampen værd og jeg håber virkelig, at du finder kræfterne til at tage den kamp! Du har fortjent at få det godt igen!

Jeg vil ønske dig alt det bedste!

Med venlig hilsen Astrid