Jeg vil ikke mere!
brevkassespørgsmål
Jeg vil ikke mere!
Hej.. Hele mit liv er et stort problem, og jeg mangler lidt svar på nogle spørgsmål jeg har brændt inde med længe.. håber i kan hjælpe mig..
I 2007 blev jeg tæsket af en pige som jeg aldrig havde mødt før - jeg havde hørt om hende, men det var også kun det. Efter jeg fik tæsk, truede hun mig på livet hvis jeg gik til politiet. Jeg gik selvfølgelig til politiet.
2 måneder efter kom vi i retten, og hun fik en ubetinget dom.
Efter den dag jeg fik tæsk har mit liv været et maridt jeg bare har prøvet at komme ud af, men uden held.. Det eneste jeg kan, er at være hjemme, for hvis jeg møder hende igen, tager hun fat i mig. Der har været 2 gange efter hvor hun også har villet tæske mig, men det har været offentlige steder hvor hun ikke lige har kunnet komme til det. Men begge gange tog hun fat i mig og truede mig igen.
Det hele er blevet informeret til politiet, men de kan ikke gøre noget. Nu her i 2009 er der nogle andre piger som vil tæske mig. Jeg mødte dem til en fest, hvor jeg måtte låse mig ude på toilettet og ringe efter politiet. Jeg magter ikke mit liv længere. Jeg kan ikke være i fred nogensinde - Jeg kan ikke gå ned og shoppe uden at være skide bange for at møde dem. Jeg ryster af skræk hver gang jeg ser dem - Bare jeg ser dem på et billede på nettet går jeg i panik. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har i forvejen depression, og har haft det i mange år! Jeg har ingen venner, da alle ser ondt på mig i den her by jeg bor i.. Mit liv er virkelig intet værd, og jeg har bare lyst til at løbe skrigende væk fra det hele.. Jeg vil så gerne prøve at have et normalt liv, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil uden at skulle se mig over skulderen hele tiden..
Jeg har et rigtig godt forhold til min mor, og jeg kan snakke med hende om alt - Men jeg har brug for at høre en andens mening om det hele, end altid lige min mors. Min mor har tit forslået at vi skal flytte fra byen, men jeg er så bange ved tanken - Jeg har altid boet her, og det er så skræmmende at skulle lære en ny by at kende.
Jeg har ikke meget at miste her, men alligevel er det virkelig hårdt hvis jeg skulle flytte.. Hverdag tænker jeg at jeg ville ønske jeg aldrig var blevet født, og det er så forfærdeligt at skulle tænke på den måde hele tiden.. Jeg ønsker mig virkelig et normalt liv.. men jeg ved ikke hvordan det skulle gå til.. - hilsen mig..
Svar:
Kære pige 17 år.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært og ikke ved hvad du skal gøre. Derfor synes jeg det er rigtig flot, at du skriver til mig og spørger om hjælp. Jeg vil starte med at fortælle dig, at dit liv er meget værd og du skal have et normalt liv, hvor du ikke behøver at være bange.
Jeg synes det er godt, at du har meldt overfaldet til politiet, selvom hun stadig generer dig. Politiet er nu klar over at pigen kan finde på at være voldelig og de holder måske et øje med hende.
En anden postiv ting er, at du og din mor har et godt forhold, og at du kan fortælle tingene til hende. Det er godt at høre at din mor støtter og bakker dig op.
Det er ikke ok, at du skal gå rundt og være bange når du skal shoppe, eller når du forlader dit hjem. Du skal have det bedre og du er allerede ved at gøre noget ved det. Flot
Du skriver, at du er har haft en depression i lang tid. Det er vigtigt at du snakker med din egen læge og får startet en behandling. Måske kan det give dig flere kræfter og på den måde kan det måske blive nemmere at overskue det hele
Måske kunne det være en ide at dyrke noget i din fritid, hvor du møder helt andre mennesker. Mennesker som ikke kender dig eller den anden pige i forvejen. prøv at tænke efter hvad du måske kan dyrke, musik? sport?
Om en flytning kunne være en løsning er svært for mig at svare på, da jeg ikke kender dit forhold til skolen, til andre venner i din by eller til resten af din familie. Måske kan det være en mulighed, hvis du og din mor mener at alle andre løsninger ikke fungerer.
Det er vigtigt at du sammen med din mor, snakker med andre voksne mennesker som måske vil kunne komme med gode ideer og som måske kan hjælpe. Det kunne være din lærer, måske en skolepsykolog eller en anden voksen som du/I stoler på.
Jeg vil foreslå dig at besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen mandag til torsdag kl. 15-19.00. Måske kan i finde flere gode ideer..
Mit sidste forslag er at fortælle andre unge om din situation, måske kan de komme med flere gode råd. Det kan du anonymt gøre ved at skrive i debatten her.
Du skal have det bedre og du skal vide at der er en vej fremad og du er startet, sådan.
Venlig hilsen Anne-Marie.
Relateret indhold
hjælp
Hej Cyberhus
Jeg er en pige på 15 år, som går og har det virkelig dårligt. I min hverdag går jeg og kæmper med min OCD og Tourette hvilket gør at jeg har svært ved at holde hovedet oppe. Så for et par måneder siden, fik jeg en kæreste og alting var godt.
Det var som om, at hun drev...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Ked af det om natten
Kære brevkasse.
Jeg er en pige på 15 år og jeg skal starte på en STX efter sommerferien. Jeg har det ret nemt i skolen, jeg har rigtig gode venner og den sødeste kæreste. Jeg vil egentlig betegne mig selv som glad, lige indtil det bliver nat. Jeg bliver så utroligt ked af det....
Astrid har svaret på dette spørgsmål
Brudt tillid.
Min kæreste og jeg har været sammen i 9 måneder. Det var min kæreste som var opsat på at vi skulle finde sammen, jeg var lidt længere tid om at blive vild med ham. Da vi først blev kærester synes jeg at jeg kunne mærke et skift hos ham – vi gik fra altid at mødes i byen, til at han pludselig var...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
