Kære du

Jeg er ked af at du har det så svært så du lige nu kun kan se døden som eneste udvej. 

Jeg synes ikke man kan sige at det er forkert at ønske at dø. Jeg synes ikke det er en god måde at løse problemer eller slippe af med smerten. 

Jeg kan selvfølgelig godt se at man med døden kan gøre en ende på alt det der gør ondt indeni. Det ærgerlige er bare at man ikke for noget ud af det. Man får ikke glæde af den fred...man er der jo ikke mere til at nyde det. 

Selv om du i lang tid har haft det helt vildt svært. Selv om du slet ikke kan se hvordan tingene kan blive bedre. Så ved jeg at det kan lykkes. Det ved jeg fordi jeg har snakket med mange unge der, ligesom dig har kæmpet med selvmordstanker og selvmordsforsøg. Unge der ligesom dig slet ikke kunne overskue alle de svære tanker og følelser, og derfor ikke så anden udvej end døden. 

Alle jeg har talt med har haft det til fælles at det faktisk ikke var døden de ønskede. Det var fred. Fred fra alt det der gør ondt indeni. 
Man kan sige at selvmordstankerne, mere var et udtryk for et ønske om at skabe en ændring i livet, end det var et ønske om at dø. Du kan lave den ændring. Du kan få et liv uden smerten. 

Du skriver at dine forældre prøver at finde en psykolog du kan tale med. Det fortæller mig at dine forældre godt ved at du har det svært og det tænker jeg er en rigtig god start. 
Jeg ved ikke hvorfor du ikke vil tale med en psykolog? Men jeg ved at mange har det sådan. 
Nogle synes det er pinligt, nogle vil bare ikke tale om det fordi det får alt det svære til at fylde endnu mere. Og det er også rigtigt. Lige når man åbner op og fortæller om alt det svære kan det godt komme til at fylde endnu mere. Men samtidig oplever de fleste at det letter. At smerten indeni pludselig ikke fylder så meget. Og med små skridt er jeg sikker på du vil mærke at de svære tanker og følelser fylder mindre og mindre. At du pludselig kan se andre muligheder end døden. 
Måske handler det med psykologen om at du er nervøs for hvad en psykolog vil spørge om? Det tænker jeg også er meget naturligt, og alle psykologer ved også at det kan være meget svært. 

Jeg tænker at du kunne prøve at chatte eller ringe til livslinien og fortælle dem om hvordan du har det. Du kunne måske også spørge lidt ind til hvad der sker når man taler med en psykolog, hvis du er bekymret for det. 

Det er tydeligt at du har svært ved at se lyset lige nu. Men husk at lyset findes selv om man ikke kan se det. Sådan er det også for dig. Der er en vej til et bedre liv...også for dig. Du kan måske ikke se den lige nu, men med hjælp er jeg sikker på du kan finde den. Hold fast i håbet...du kan lykkes med at skabe en god forandring. 

Mange hilsner
Niels-Christian