jeg ved ikke hvad jeg skal stille op længere.

brevkassespørgsmål

jeg ved ikke hvad jeg skal stille op længere.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej! Jeg har en bror på 16 som har ADHD, han slår mig tit for sjov, men det er også begyndt at blive til noget mere alvor, mine forældre kan ikke stoppe det, da min bror tror han er bedre end alle andre, og han kan bestemme over min mor og far. Jeg er flyttet skole for omkring 2 måneder siden, og en uge inden jeg flyttede blev mine forældre skilt.. Det at flytte skole har overhovedet ikke været mig, jeg kan ikke være mig selv på skolen og jeg føler mig ikke velkommen derinde. Min mor og mig kom op at toppes fordi jeg ville tilbage, men hun ikke ville give mig lov til det... Nu har jeg simpelthen bare fået nok, jeg er begyndt at sulte mig selv, og jeg har mistet min koncentration fuldstændig og jeg har fået selvmordstanker! Jeg føler ikke at min mor, er min mor da jeg ikke føler jeg kan sige hende de ting, som man burde kunne sige til ens forældre, og jeg kan slet ikke sige noget til min far. Jeg står ret alene omrking mine problemer, jeg har ikke rigtig nogen jeg kan kontakte for at få hjælp.. Her idag, sagde min bror at bare fordi jeg var syskisk syg behøves det ikke gå ud over ham, det gik virkelig over min grænse, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre.. Han kalder mig tit luder, kælling, fede sæk, og alt hvad der nu kan støde en på min alder.. jeg ville også hører om der kunne være mulighed for at i måske kunne hjælpe mig med at kontakte kommunen, så jeg måske kan komme væk hjemme fra.. på forhånd tak

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå det er svært lige nu at være dig, når din bror slår og kalder dig grimme ting – samtidig med at du er flyttet skole og dine forældre er blevet skilt for nyligt. Det er hårdt at gå alene med sine problemer, så det er rigtig godt at du skriver herind og får fortalt lidt om hvordan du har det.. 

Selvom du skriver du ikke føler du kan snakke med dine forældre, kommer jeg alligevel til at tænke på om de mon ved hvor svært du har det lige nu..? Ved de mon godt at din bror er sådan efter dig, at han tit slår dig og at han taler grimt til dig? Ved de godt at du sulter dig selv, har mistet din koncentration og har fået selvmordstanker? For selvom du føler de er svære at snakke med, så er det rigtig vigtigt at de ved hvordan du faktisk har det med det hele...

Jeg kan godt forstå det er svært at du har flyttet skole, og det lyder til at du måske var rigtig glad for din gamle klasse.. Jeg tænker at grunden til det måske er ekstra svært lige nu, er fordi der er sket flere forandringer i dit liv på en gang og at det sammen med situationen med din bror, gør at du ikke har særlig meget overskud lige nu.. Hvis du får snakket med dine forældre eller fx med en rådgiver her på chatten en dag om det hele, kan det være du har mere overskud og lyst til at gå på en ny skole efter sommerferien? Synes du stadig ikke det er stedet for dig efter sommerferien, synes jeg du skal prøve at tale med en lærer på skolen om hvordan du har det der - måske kan I sammen holde et møde med dine forældre om hvad der skal ske..

Kommunen: Du spørger også til om vi kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, så du måske kan komme væk hjemmefra. Her på Cyberhus kan vi godt hjælpe dig med at kontakte kommunen, men det er kommunen, der skal vurdere om du skal væk hjemmefra eller hvad der skal ske. Har du lyst til at vi skal hjælpe dig med det, synes jeg du skal komme på vores chat en dag, og så tager vi den derfra. Ellers vil jeg også lige give dig to andre muligheder:

1. Du kan kontakte en børnebisidder – det er voksen som kan hjælpe dig med kontakten til kommunen og kender til hvad dine rettigheder er. Du kan læse lidt mere på hjemmesiden her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.aspx.

2. Du kan selv kontakte socialforvaltningen i din kommune og tale med dem om din situation. Her er lige et link med kontaktoplysning på din socialforvaltning http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Sociale-Forhold-og-Beskaeftigelse/Socialforvaltningen.aspx

Til sidst har jeg lige lyst til at sige, at fylder dine selvmordstanker meget, synes jeg du skal ringe til livslinien på 70201201. Deres telefon er åben alle ugens dage mellem 11 og 23. De tanker er nemlig vigtigt du får talt med nogen om, og hos livslinien kan du ringe helt anonymt.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og husk du ellers er meget velkommen på chatten en dag, hvor der sidder en rådgiver som også meget gerne vil prøve at hjælpe dig med hvad du skal gøre lige nu.. Jeg håber at du vil prøve at fortælle det hele til dine forældre, og hvis du har mod på det prøve at kontakte kommunen, for at høre hvordan de kan hjælpe.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program