jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!!

brevkassespørgsmål

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

jeg var for ca 6 månedersiden i et biluheld. for ca. 1/5 måneder siden har jeg haft slemme mareridt, flashbacks og jeg har det bare som om at jeg ikke kan føle noget, når jeg går på gaden griber jeg mig selv mere og mere i at kigge efter om der kommer biler. Jeg har på de 1/5 måned været på 3 forskellige mærker sovepiller men jeg kan IKKE sove uden mine piller jeg vil heller undgå at sove og ikke få mareridt end at sove og bare se billederne i hovedet. Mine venner er også begyndt at sige at jeg drikker får meget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, er der ikke en der kan hjælpe mig??? =(

Svar: 

Hej Anonym

At opleve noget så voldsomt som et biluheld, kan meget let give en masse psykiske sår, som kan lang tid at bearbejde så de ikke fylder i hverdagen. Det lyder som om dit uheld stadig fylder så meget i dig at du har svært ved at få din hverdag til at hænge sammen og det skal du have noget hjælp til. 

Det kan være en god hjælp at få medicin der kan hjælpe dig til at sove i en periode fordi din hverdag og de tanker der hele tiden kører rundt hos dig nok bare bliver endnu mere uoverskuelige hvis du ikke får sovet bare lidt en gang i mellem. 
Men medicinen kan kun hjæloe dig til at sove. Den hjælper ikke med at fjerne de tanker du går med som fylder så meget. 
Jeg tænker at du drikker for at forsøge at dæmpe de tanker og følelser som gør rigtig ondt lige nu. Måske virker det også, men det er bare ikke en langtidsholdbar løsning, da alkohol kun kan "hviske smerten væk" midlertidigt. De kommer altid tilbage så snart effekten af alkoholen er forsvundet. 

Men der findes heldigvis en mere langtidsholdbar løsning. Måske har du mest lyst til at glemme det og komme videre med dit liv, men sådan fungerer vores hjerner desværre ikke. Jo mere vi forsøger at glemme oplevelser, tanker og følelser som har gjort et stort indtryk på os...jo mere kommer de til at fylde, og jo mere vil de komme til at spænde ben for alt andet i hverdagen.
Du bliver nødt til at få noget hjælp til at få bearbejdet den ulykke du har oplevet. Det kunne eksempelvis være hos en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med at sætte ord på de tanker og følelser som fylder i dig lige nu. Og jo mere du kan sætte ord på og tale om det...jo mindre vil det med tiden komme til at fylde indeni. 
Jeg synes du skal kontakte din læge og fortælle præcis hvordan du har det. Fortæl at du har brug for mere hjælp end bare noget at sove på. 

Jeg er sikker på at du kan lykkes med at lægge ulykken og alle de her mareridt og svære tanker bag dig. Men du bliver nok nødt til at få noget hjælp til det...din læge er det bedste sted at starte. 

Mange tanker
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program