jeg var for kæphøj

brevkassespørgsmål

jeg var for kæphøj

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej brevkasse jeg er kommet i en klemme, som handler om at jeg kom til at svine min bedsteven til jeg kan ikke sige undskyld til ham han.skriver at han er ligeglad og derved har jeg bare løst til at dræbe mig selv for ingen fortjener at se mig jeg er bare en idiot der blev for kæphøj og ddt har så medført at jeg ikke kan sige mine følser til nogen anden end min kæreste så hver venliig at hjælp mig enden jeg tager mit eget liv

Svar: 

Kære dig

Det lyder til, at du går rundt og har det dårligt over de ting, du har sagt til din bedsteven.Det er flot af dig, at skrive herind, når du ikke ved, hvad du skal gøre.

Som det lyder ud fra dit brev til mig, fortryder du, at du svinede din ven til. Det er forståeligt, at han bliver såret, når ens ven sviner én til, men det er også rigtig ærgeligt, at han ikke vil tage imod din undskyldning.
Jeg tænker, at en god løsning kan være at skrive et brev til din ven. I brevet kan du måske skrive noget om, hvorfor du kom til at svine ham til, at du fortryder det, og at du gerne vil have ham som ven igen. Du kan også skrive i brevet, at du godt kan forstå, hvorfor han er sur på dig, men at du håber på, at I kan blive gode venner igen. På den måde åbner du dig op for ham - og viser ham dine følelser. Det kan godt ske, at der går lidt tid inden han bliver god igen, men giv ham den tid, han skal bruge. For hvis han virkelig er en god ven og holder af dig, kan han heller ikke undvære dig og skal nok komme tilbage.

En anden løsning kan også være, at snakke med dine forældre om at dig og din ven er blevet uvenner, fordi du har sagt nogle ting til ham, som du fortryder. Måske kan dine forældre snakke med hans forældre, så I alle kan mødes og få snakket ud om det, der er sket. Det kan nogle gange være godt at få opbakning og støtte af ens forældre. Jeg er sikker på, at de gerne vil hjælpe dig med at give ham en god undskyldning, hvis du sætter dem ind i, hvad der helt præcist skete.

Du skriver, at du hellere vil dræbe dig selv end at andre skal se på dig. Dette er langt fra løsningen, og det er vigtigt at huske på, at det er helt normalt og menneskeligt at man kommer til at gøre nogle dumme ting nogle gange. Jeg ved, at du sagtens selv kan se, at det var dumt at svine din ven til, så inderst inde er du et rigtig godt menneske, som fortjener at blive tilgivet. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du føler, at det ville være meget nemmere at komme væk fra det der gør ondt. Så slipper du for smerten lige med det samme, og skal ikke længere have nogle bekymringer. Men vælger man at tage sit eget liv, får man aldrig muligheden for at føle lykke eller glæde igen. Man kommer aldrig til at opleve at smile og have det godt igen, sammen med de mennesker, der betyder noget for én. Der er altså andre måder, som du kan komme dig over smerten på, så du bliver glad igen.

Livet vil altid bestå af både opture og nedture. Selvom nedturene kan være hårde at komme igennem, så er de kampen værd, fordi der altid vil komme en optur bagefter. Jeg synes, at du skal kæmpe for at få din ven tilbage i stedet for at kæmpe imod dig selv. Du er din egen bedsteven og derfor nytter det ikke, at du går rundt og er træt af dig selv og det du gjorde. Prøv at accepter at sket er sket, og se om du ikke kan bruge én af de løsninger, jeg har foreslået. Det kan også være en god ide, at få fortalt din kæreste om, hvordan du går rundt og har det. Din kæreste har måske også en god ide til, hvordan du kan få fortalt din ven, at du virkelig er ked af det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og snart bliver glad igen og bliver gode venner med din bedsteven igen.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program