Jeg skærer i mig selv

brevkassespørgsmål

Jeg skærer i mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 16 år 11 måneder siden

Hej .

Jeg er lige begyndt at skære i mig selv .
Min grund er at mine forældre er skilt og min mor flyttede næsten 2 timer væk fra mine veninder, skole og min far .

Jeg har sagt til hende at jeg ikke vil bo hos hende, for hun har også en mega dum kæreste . Jeg siger næsten hver aften at jeg ikke vil mere, men hun vil ikke have at jeg bare bor hjemme ved min far .
Det har stået på i snart et år .

Jeg begyndte og skære i mig selv i begge mine arme og det ene ben!.
Jeg vil gerne stoppe, men jeg syntes at det hjælper mig, for jeg har ikke rigtig nogen at snakke med, om det .

Har du/i nogle foreslag om hvad jeg kan gøre for at stoppe ?
Jeg vil helst ikke sige det til mine forældre ..

Hilsen mig

Svar: 

Hej

Det er rigtig godt at du har besluttet dig for at stoppe med at skære i dig selv. Og du har taget et flot skridt ved at skrive her til mig.

Det bedste er hvis du kan snakke med nogen om det. Har du eventuelt en veninde du er tryg ved eller en lærer på din skole?

Hvis du ikke er klar til at snakke med nogen endnu, kan du logge på vores Chatrådgivning og snakke med en af vores rådgivere. Der er måske en der kan hjælpe dig med at finde ud af hvor du kan få hjælp.

Prøv at se om du kan finde alternativer til at skære i dig selv, det kan måske hjælpe at tage et varmt bad i stedet for, eller kravle under dynen og se en film der kan få dig til at tænke på noget andet.

Har du fortalt din far at du hellere vil bo hos ham? Det kan være at han kan snakke med din mor om at lade dig være hos ham.
Eller er der er anden person i din familie du er tryg ved som vil kunne snakke med din mor.

Med venlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program