Jeg savner min ekskæreste

brevkassespørgsmål

Jeg savner min ekskæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hej Brevkasse.
Jeg skriver herind til fordi jeg har brug for opbakning og gode råd hurtigt.. (det bliver nok lidt svært og langt at forstå) jeg er 14 år, blev kærester med en der hed O i år 2007 i november. Jeg var dybt forelsket i ham.Stoppede til dans, opgav min uddannelse og svigtede de venner som har hjulpet mig mest.
De første måneder fra november til Juli gik næsten alt perfekt på nær nogle små ændringer mit forhold til ham:Jeg var altid sammen med ham, næsten hverdag, VI blev begge meget hurtigt jaloux og hvis vi skrev med andre var vi begge meget interresseret i hvem det var.

Med tiden følte jeg mig som en ting, jeg svigtede mine venner og ikke mindst min Familie! jeg fik nye "venner" som ikke var mine venner, men bare nogle som var der... Jeg ville aldrig med til familie fødselsdage og heller ikke ferier. Jeg ødelagde min familie, fordi jeg ville være sammen med ham så han kunne være glad.
Min mor og far er fraskilt lige siden jeg var en lille baby, og jeg ser ham ikke mere det stoppede for 2 -3 år siden.
Jeg har flyttet skole, fordi jeg trængte til noget nyt.
Men før sommerferien skete der noget underligt med min ekskæreste
1)hans bedste veninde og ham holdte i hånden, og det var lige somom hun prøvede at stjæle ham(jeg prøvede at sige det til dem, og engang i mellem prøvede han også at stoppe det)hvilket jeg følte mig mindre værdifuld
2) en veninde fortalte mig at han flirtede med hende, men hun stoppede det, og han sagde at hun flirtede med ham, hvilket førte til at jeg mistede tilliden til dem begge.
3) vi blev meget hurtigt uvenner for "sjov" men der var en der altid endte med at blive ked af det!
__________________________________________________________________________________
 
Han gjorde mig ondt meget tit, men vi fik ALTID talt om det!

Jeg gjorde også en fejltagelse i september tror jeg, tog jeg til en ungdoms fest, hvor han ikke var med fordi han skulle være sammen med en af sine venner, og skulle tidligt op næste morgen.
Jeg dansede med andre drenge til polka, men der var ikke noget kærelighed i det eller andet.
Jeg gjorde det rent faktisk fordi jeg ville tage hævn.
Jeg ville tage hævn over den gang vi havde noget kørende hvor han spurgte om vi skulle komme sammen med så havde han en anden alligevel.
Men jeg følte mig ikke han havde den respekt han burde have for mig, jeg bliver hurtigt bange om han har noget med en anden, og bliver meget hurtigt nervøs, det gjorde at han ikke havde mange pigeveninder tilbage.
Den 1 oktober slog han op, og sagde han savnede den gamle mig, fordi hun ikke mere var den hun havde været. Hvilket fik mig til at kontakte Børnetelefonen , som hjalp mig igennem det her, og så tingene på en anden side og det fik mig til at indse at jeg har ladt hami stikken og ladt hans følser stå for skud ..
Jeg fik ændret min personlighed, og fik nogle veninder som jeg godt vidste indvendigt at jeg ikke kunne stole på.
Derfor ringede jeg den 3 oktober til alle mine gamle veninder for at tale om tingene.
+ Da han slog op lukkede jeg døren til mit værelse og stillede mig foran den fordi jeg ikke ville havde at han skulle komme ud, jeg ville snakke med ham om tingene ..
Han følte jeg havde lagt an på hans venindes(/hende der holder i hånden med ham) "loverboy" en der var startet i hans klasse , kun fordi jeg snakkede med ham , så følte de at jeg lagde an.
Jeg var også begyndt at blive meget højtråbende.. Jeg har prøvet at kontakte ham med uden held, han vil ikke snakke med mig.
Men jeg savner ham, og lige pludselig har jeg set hvor dum jeg har været og ville ønske at han skulle indsé at jeg er blevet mig selv iggen, hvis han lader mig bevise det!
please hjælp mig, hvordan vinder jeg min eks kæreste som betyder alt for mig tilbage??

Svar: 

Hej

Det lyder til at du stadig er meget forelsket i din ekskæreste, og nu gerne vil have ham igen. Du skriver at han slog op fordi du ikke var den samme mere.

Det lyder meget urimeligt hvad du har givet op for at være kærester med ham. Du har både mistet veninder, familie, interesser og udannelse. Det
er ikke meningen i et forhold at man skal opgive så meget for hinanden,og der skal ikke være ting du er nødt til at give op, for at gøre ham glad.
Det er sundt i et forhold, at man selvfølgelig har en masse fælles, men at man også har noget hver for sig.

Du skriver at du har indset at du har ladet ham i stikken. Det har jeg lidt svært ved at se, derimod synes jeg det er forkert hvis han vil have, at du skal opgive alle de ting, du har gjort.

Hvis du vil være sammen med ham igen er du nødt til at tage stilling til om du kan stole på ham. Du skriver, at han har gjort mange ting der gør, at du ikke stolede på ham. Gør du det nu?

For mig lyder det til at der var en masse ting i jeres forhold der gjorde dig ked af det. Sådan skal det ikke være og jeg tror du vil kunne finde en anden kæreste, som du bedre kan være dig selv med, og hvor du ikke skal opgive dele af dig selv.

Jeg synes det er rigtig flot at du har taget kontakt til dine gamle veninder for at snakke ud med dem. Jeg synes, at du virkelig skal overveje om du er villig til, at give så meget af dig selv op endnu engang for at være kærester med ham igen. Der findes andre fyre, som du kan forelske dig i, og som vil gøre dig glad.

Jeg håber du finder ud af hvad der er bedst for dig.
Hvis du har brug for at snakke mere, er du altid velkommen til at logge på Chatrådgivningen. Her kan du snakke mere med en rådgiver om det.

Mange hilsner
Denise
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program