Hej Brevkasse.
Jeg skriver herind til fordi jeg har brug for opbakning og gode råd hurtigt.. (det bliver nok lidt svært og langt at forstå) jeg er 14 år, blev kærester med en der hed O i år 2007 i november. Jeg var dybt forelsket i ham.Stoppede til dans, opgav min uddannelse og svigtede de venner som har hjulpet mig mest.
De første måneder fra november til Juli gik næsten alt perfekt på nær nogle små ændringer mit forhold til ham:Jeg var altid sammen med ham, næsten hverdag, VI blev begge meget hurtigt jaloux og hvis vi skrev med andre var vi begge meget interresseret i hvem det var.

Med tiden følte jeg mig som en ting, jeg svigtede mine venner og ikke mindst min Familie! jeg fik nye "venner" som ikke var mine venner, men bare nogle som var der... Jeg ville aldrig med til familie fødselsdage og heller ikke ferier. Jeg ødelagde min familie, fordi jeg ville være sammen med ham så han kunne være glad.
Min mor og far er fraskilt lige siden jeg var en lille baby, og jeg ser ham ikke mere det stoppede for 2 -3 år siden.
Jeg har flyttet skole, fordi jeg trængte til noget nyt.
Men før sommerferien skete der noget underligt med min ekskæreste
1)hans bedste veninde og ham holdte i hånden, og det var lige somom hun prøvede at stjæle ham(jeg prøvede at sige det til dem, og engang i mellem prøvede han også at stoppe det)hvilket jeg følte mig mindre værdifuld
2) en veninde fortalte mig at han flirtede med hende, men hun stoppede det, og han sagde at hun flirtede med ham, hvilket førte til at jeg mistede tilliden til dem begge.
3) vi blev meget hurtigt uvenner for "sjov" men der var en der altid endte med at blive ked af det!
__________________________________________________________________________________
 
Han gjorde mig ondt meget tit, men vi fik ALTID talt om det!

Jeg gjorde også en fejltagelse i september tror jeg, tog jeg til en ungdoms fest, hvor han ikke var med fordi han skulle være sammen med en af sine venner, og skulle tidligt op næste morgen.
Jeg dansede med andre drenge til polka, men der var ikke noget kærelighed i det eller andet.
Jeg gjorde det rent faktisk fordi jeg ville tage hævn.
Jeg ville tage hævn over den gang vi havde noget kørende hvor han spurgte om vi skulle komme sammen med så havde han en anden alligevel.
Men jeg følte mig ikke han havde den respekt han burde have for mig, jeg bliver hurtigt bange om han har noget med en anden, og bliver meget hurtigt nervøs, det gjorde at han ikke havde mange pigeveninder tilbage.
Den 1 oktober slog han op, og sagde han savnede den gamle mig, fordi hun ikke mere var den hun havde været. Hvilket fik mig til at kontakte Børnetelefonen , som hjalp mig igennem det her, og så tingene på en anden side og det fik mig til at indse at jeg har ladt hami stikken og ladt hans følser stå for skud ..
Jeg fik ændret min personlighed, og fik nogle veninder som jeg godt vidste indvendigt at jeg ikke kunne stole på.
Derfor ringede jeg den 3 oktober til alle mine gamle veninder for at tale om tingene.
+ Da han slog op lukkede jeg døren til mit værelse og stillede mig foran den fordi jeg ikke ville havde at han skulle komme ud, jeg ville snakke med ham om tingene ..
Han følte jeg havde lagt an på hans venindes(/hende der holder i hånden med ham) "loverboy" en der var startet i hans klasse , kun fordi jeg snakkede med ham , så følte de at jeg lagde an.
Jeg var også begyndt at blive meget højtråbende.. Jeg har prøvet at kontakte ham med uden held, han vil ikke snakke med mig.
Men jeg savner ham, og lige pludselig har jeg set hvor dum jeg har været og ville ønske at han skulle indsé at jeg er blevet mig selv iggen, hvis han lader mig bevise det!
please hjælp mig, hvordan vinder jeg min eks kæreste som betyder alt for mig tilbage??