Jeg møder min far en gang om året...

brevkassespørgsmål

Jeg møder min far en gang om året...

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Jeg er i denne situation at siden jeg var flyttet til Danmark møder jeg min far kun engang om året. Jeg flyttede til Danmark fra Tokyo. Jeg er altså fuldblods polak men min far havde arbejde i Tokyo hvor han havde et værksted. Jeg var 5 år da min mor og jeg "flygtede" fra min far. Han har altid haft problemer med at drikke og tage mindre stoffer. Da jeg var 7 år fik jeg at vide at min far blev sat i fængsel, Han skulle være der i 3 år. Og jeg har slet ikke set ham på det tidspunkt. Min far fik forbud til at køre eller arbejde med biler, så han flyttede til Polen. Så igen da jeg var 11 blev han sat i fængsel igen indtil jeg fyldte 15 og har set ham for første gang efter 10 år. Og nu tager jeg til Polen hvert sommerferie og er sammen med ham i 3 uger. Jeg har et rigtig god forhold til min far og min mor sagde at jeg må flytte dehen hvis jeg ville, men hun mener at jeg ender ligesom ham. Jeg har også snakket med min far om det, og han siger at det kunne være fantastisk hvis jeg kunne. Han siger at penge er ingen problem. Så jeg kan vælge den vej ville i Polen. 

Men ville det være klogt at flytte til Polen i alder af 16, og jeg har ikke lyst til at efterlade min lillebror som er 4 år og vi holder af hindanden. Men hver nat får jeg tår i øjnene og ville være sammen med min far. En gang om året er ikke godt nok og jeg ville bare ønske at holde jul med ham eller fødselsdag. Jeg har hellere ingen famillie i Danmark, kun min mor og bror. Hele min famillie bor i Polen og i Tokyo, Og skolen i Danmark presser mig meget. 

Hvad skal jeg gøre. Jeg er virkeligt forvirret???

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, at der er sket nogle ting i dit liv, som gør det svært at være dig nogle gange. Jeg forstår virkelig godt, at det her med din far fylder rigtig meget for dig, da jeg kan høre at han er meget betydningsfuld for dig, og det må derfor være hårdt at have ham på så lang afstand. Jeg synes at det er rigtig godt, at du skriver, da det er mange store tanker at gå med selv, hvilket forståeligt nok gør dig forvirret, da det er svært at rumme alting selv.

Det må være hårdt at have en far som har haft alkohol/stof problemer og været i fængsel, men selvom at din far er kommet til at gøre nogle ting, der har gjort det svært, er han stadig din far, og jeg forstår godt, at du savner ham, og bliver ked af det om natten. Det må være rigtig hårdt, kun at se ham en gang om året, så jeg forstår godt, at du virkelig nyder at besøge ham i sommerferien. I dit brev kan jeg høre, at du har overvejelser omkring at flytte ned til din far i Polen, men jeg kan også høre, at du er meget i tvivl om, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Jeg tænker, at det er naturligt, at du måske føler dig splittet i den her situation, da dine forældre er i hver sit land, og du ikke har lyst til at undvære nogen af dem. Du skriver, at din mor har sagt at du gerne må flytte ned til din far, hvis du har lyst. Selvom hun siger det, forestiller jeg mig ikke at hun inderst inde har lyst til at du skal flytte, har hun måske sagt det, mens I var lidt sure på hinanden? Jeg ved det ikke, men nogle gange når vi er sure på dem der er vores nærmeste, kan vi komme til at sige ting som er voldsomme, eller som vi ikke mener .

På det du skriver, får jeg en eller anden fornemmelse af, at du måske mest synes, at det er en dårlig ide at flytte, fordi du fx heller ikke har lyst til at forlade din lillebror. Men jeg forstår også godt, at den del af dig, der virkelig savner din far, nogengange må føles som om den vokser sig kæmpe stor, og det derfor virker som en oplagt løsning at flytte. jeg kan ikke vide, hvad der er det bedste for dig at gøre, men jeg tror på, at du har svaret selv. Samtidigt tror jeg det kunne være en god ide at snakke mere om det her, med en som du har tæt på, måske tage en lidt mere alvorlig snak med din mor om det, hvor I fx sammen ser på fordele og ulemper ved at flytte, og du så samtidigt prøver at mærke efter, hvad der føles mest rigtigt for dig. Når du skriver, at det er om natten tårene kommer frem, får jeg et indtryk af, at du går med alle de her tanker selv, og at det er om natten at følelserne får lov til at komme op til overfladen. Men det kan være rigtig hjælpsomt at snakke med nogen du har tæt på, om alt det der fylder for dig, selvom det kan være svært.

Jeg kommer også til at tænke på, om du nødvendigvis behøver at flytte for at se din far oftere? Eller der måske ville være en god mellemting, hvor du fx ser din far i flere ferier, eller en forlænget weekend engang imellem? Så kunne der måske "kun" gå nogle måneder mellem I ser hinanden. Det kunne måske også være en god mulighed, at få ham besøgt noget oftere, inden du endeligt beslutter, om du skal flytte eller ej, da du på den måde måske kan få et større indblik i, hvordan det egentligt vil være at have en hverdag og et liv i Polen, mere end bare at holde sommerferie der. Når du skriver, at du rigtig godt kunne tænke dig at holde fx jul eller fødselsdag med din far, tænker jeg, om der ikke er mulighed for det? Det kunne jo være at du netop kunne prøve at holde din fødselsdag i Polen sammen med din far? Det kunne måske være noget du kunne snakke med din mor om. Jeg ved ikke hvor meget dig og din far snakker sammen til hverdag, men måske du kunne tale mere med din far i dagligdagen, fx over skype? Når man ser hinanden på billede, kan det nogle gange føles som om, man er rigtig sammen. Hvis du har lyst, kan du også prøve at fortælle din far om hvor meget du savner ham, og at du gerne vil se ham mere, hvis du ikke allerede har gjort det. Hvis det er svært at fortælle ham det over mobilen, kunne du måske skrive et brev til ham, eller en lang besked - nogen gange kan det være lettere at få skrevet tingene end at få dem sagt.

Du skriver også, at du er meget presset i skolen, og jeg kommer til at tænke på, om det måske også kan være en grund til, at det på en måde kan virke som en bedre mulighed for dig at flytte, da du på den måde også kommer væk fra noget af det svære. Det er nemlig naturligt, at vi mennesker nogle gange har lyst til at søge væk fra de ting, der ikke går let i vores liv, selvom det ikke nødvendigvis er en god løsning. I forhold til skolen, tænker jeg, om du har en på skolen som du er særlig tryg ved? Fx en lærer? Det kan nemlig være rigtig hjælpsomt, at snakke med en om de ting der gør det svært for dig at være i skole, og læreren har et ansvar for, hvordan du har det, når du er I skole, både fagligt og socialt.

Jeg forstår godt at du er forvirret over det hele og jeg håber, at du får mere klarhed over, hvad der er bedst for dig at gøre. Jeg tror på, at det hele nok skal gå. Du skal vide, at hvis du har lyst er du altid meget velkommen til at skrive til os igen her i Cyberhus, både her i brevkassen men også i vores chatrådgivning, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte. Ellers kan jeg også anbefale en hjemmeside, der hedder mitassist.dk, som er særlig henvendt til drenge, hvor man kan chatte med en coach og få gode assits. Du kommer ind på hjemmsiden ved at trykke her.

Jeg håber du kunne bruge mit svar.

Bedste hilsner

Annika

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program