depression?

brevkassespørgsmål

depression?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 16 år 10 måneder siden

hej.
jeg er en pige på fjorten år, og jeg har været virkelig ked af det de sidste 3 måneder. det var sådan at for ca 3måneder siden slog min kæreste op. og han var bare så fantastisk. han var alt for mig. jeg elskede ham virkelig. - det gør jeg stadigvæk!

men efter det har jeg gjort de værst tænkelige ting, og det er for det meste gået udover mine forældre. jeg blev taget for butikstyveri, og jeg var i seng med to andre. - hvor den ene gang blev opdaget. jeg snakkede ud med mine forældre, om at jeg virkelig bare har det så dårligt med alting. jeg kan ikke koncentrere mig i skolen, jeg græder virkelig meget, og jeg synes slet ikke jeg kan være i mit hoved for alle de tanker.

en af mine bedste venner er blevet indlagt på den lukkeafdeling, og det har virkelig taget hårdt på mig, for det var pga selvmordsforsøg. jeg snakker stadig med ham, og han synes jeg skal tage til samtale derude. men, det vil bare få mig til at føle mig sindsyg. - selvom jeg er på det punkt hvor jeg har overvejet selvmord. jeg syne snart det er den eneste løsning. jeg skændes også tit med mine forældre. de synes ikke de kan stole på mig. så derfor bliver de hjemme fra alle de fester de har skullet til.

jeg føler bare at alle de her ting er min skyld. - at min kæreste slog op pga mig, hvilket han egentlig næsten sagde, - at ham min ven er indlagt, og prøvede at begå selvmord pga at jeg ikke hjalp ham, - at det er mig der ødelægger alt for mine forældre.

min mor tror måske jeg har en depression. tror i det?
hilsen MM.
..håber i vil svare.

Svar: 

Hej MM

Du lyder som om at du har det rigtig svært for tiden. Det er godt at du har valgt at skrive til os, så vi kan forsøge at hjælpe dig.

Det lyder som om du går rundt med en enorm stor skyldfølelse. Både over at din kæreste gik fra, i forhold til din ven som har forsøgt selvmord og i forhold til dine forældre.

Det er vigtigt at du forstår, at det hele ikke er din skyld. At din ven forsøgte at begå selvmord er ikke din skyld! Du kan ikke vælge for din ven om han skal begå selvmord eller ej. Det du kan gøre er at være der som en god ven for ham. Men husk at det ikke er din skyld og du ikke kan styre hvordan din ven reagerer.

Dit brud med kæresten har taget hårdt på dig, og du føler at alt er gået galt siden da. Det kan være meget svært når man går fra hinanden, specielt hvis det er en person som man virkelige holder af. Det kan tage lang tid at komme over, når man har mistet en man elsker.

Du skriver at du har gjort forskellige ting siden slog op, at du har svært ved at koncentrer dig i skolen og at du græder rigtig meget. Det lyder enormt hårdt og det må ikke være rart for dig. Sådan er det ikke meningen at du skal have det. Det er godt, at du har snakket med dine forældre om det.

Du siger, at din mor tror at du måske har en depression. Jeg kan ikke svare på, om du har en depression, da det er lægen som skal vurdere det. Det lyder dog som om du har det rigtig svært og er meget ked af det – at du har det så skidt, at du har overvejet selvmord.

Det er det vigtigt, at du finder en du kan snakke med om alle dine tanker og følelser. Dem skal du ikke gå alene med!

Det kunne være en god idé at snakke med lægen, da han/hun også er i stand til at vurdere om du har en depression. Måske kan du få din mor til at gå med dig til lægen?

At man har brug for at snakke med nogen om sine tanker og følelser betyder ikke at man er sindssyg. Alle kan opleve modgang i livet som gør at man bliver ked af det. Nogle gange så ked af det at man ikke selv føler man kan klare det. Har man det sådan er det vigtigt at finde en man kan snakke med om de ting som gør en ked af det!

Dine forældre bekymre sig – det skal de, de er dine forældre. Du siger at I skændes meget. Det gør man ofte når man er teenager – men det kan også være at I skændes meget, fordi du har det skidt. Når man er meget ked af det, har man ikke så meget overskud – og så kan man let komme op at skændes. Derfor er det vigtig at du søger hjælp, så du kan få det bedre.

Jeg håber du kan bruge mit svar og vil søge hjælp. Hvis du har svært ved at spørge din mor om hun vil tage med dig til lægen, kan du evt. vise hende det spørgsmål og svar du har her i brevkassen. Du er også velkommen til at logge på Chatrådgivningen, hvor du kan snakke med en rådgiver.

Mange tanker fra
Anita
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program