Jeg klipper i mig selv

brevkassespørgsmål

Jeg klipper i mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Hej

Jeg er en 14 årig pige. 

Jeg skader mig selv, ved at klippe i mig selv med en saks. Jeg gør det næsten hver dag, og har gjort det i ca. 3 måneder nu. 

Jeg tror at jeg gør det fordi: 

1) jeg føler mig meget stresset for går til acrobatik 4 gange om ugen, så føler ikke at jeg har tid til at lave mine lektier og være sammen med vennerne. 

2) føler mig meget udenfor når jeg er sammen med mine to bedste veninder, føler mig som trejdehjul. For kan aldrig være sammen med dem, og de er begge fan af 5sos. 

3) min aller bedste veninde har lige valgt at tage på efterskole i 9. klasse og ved ikke hvordan at jeg skal overleve uden hende. 

4) jeg vil gerne have 12 i alt, men det kan jeg ikke og det ved jeg godt, men jeg bliver skuffet hver gang jeg ikke får 12.

5) jeg har det heller ikke så godt med mig selv, og min selvtillid er heller ikke så god, selvom at jeg tit får at vide at jeg er god til noget, tror jeg bare ikke på det.

Jeg vil gerne stoppe med at selvskade, men kan ikke rigtigt.

Der er ikke nogen der ved at jeg selvskader, for vil ikke vise hvordan jeg har det, så spiller altid glad selvom at jeg ikke har det særlig godt.

Jeg tør ikke fortælle det til nogen, for kan heller ikke lide at tale om mine følelser. 

 

Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre :/

Svar: 

Kære dig

Jeg kan forstå på dit brev at du selvskader ved at klippe i dig selv med en saks, og at det er noget som har stået på i 3 måneder nu. Du skriver også at du har tænkt over forskellige forklaringer, og det virker til at det er noget som fylder rigtig meget hos dig. Selvskade er også meget alvorligt, så jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.

Først og fremmest så synes jeg at du skal vide at det er nogle rigtig gode tanker du har gjort dig om selvskaden. Der kan være rigtig mange grunde til at man skader sig selv, men overordnet set kan man sige at det er en måde for psyken at beskytte eller forsvare sig selv mod smerte. Det kan f.eks. betyde at man selvskader når man er ked af det, fordi så mærker man ikke ked-af-det-heden på samme måde. Den er ikke lige så stor, fordi den fysiske smerte fylder mere. Ofte vil det også virke i et stykke tid - men den psykiske smerte vender som ofte altid tilbage, og så kan man godt komme til at sidde fast i en ond cirkel. Der er også mange som oplever at skamme sig eller føle sig skyldige når de har selvskadet, hvilket så igen betyder at de skader sig selv igen for at "slippe væk" fra den psykiske smerte (skammen/skylden). 

Jeg vil gerne lige gennemgå de 5 grunde som du mener, har indflydelse på din selvskade, fordi jeg, som sagt, synes at du har gjort dig nogle rigtig gode tanker. Jeg har slået de to sidste sammen, fordi jeg synes de hænger meget sammen:

1. Du føler dig stresset fordi du går til akrobatik mange gange om ugen og derfor ikke har tid til at se dine venner eller lave lektier.

Det giver rigtig god mening at du føler dig stresset over at du skal bruge det meste af din fritid på akrobatik, og at du derfor ikke har tid til at lave nogle af de andre ting som er vigtige for dig. Jeg forestiller mig at du også godt kan lide at lave akrobatik, men det lyder som om at det måske er lidt for mange dage du bruger lige nu? Selvom det er vigtigt at man sørger for at få noget motion, og at det kan være vildt fedt at gå til sport, så er det også vigtigt at du laver dine lektier og giver dig selv tid til at se dine venner. Måske kan du overveje at snakke med dine forældre om at skære lidt ned på akrobatikken, og måske kun træne 1-2 gange om ugen? Hvis du ikke mener at du kan snakke med dine forældre om det, så vil jeg anbefale dig at snakke med din træner. Du kan fortælle om at du er begyndt at føle dig stresset over at skulle træne så meget, fordi du har svært ved at finde tid til andet. Selvskade kan ofte blive værre i perioder, hvor man er stresset, fordi stress i høj grad også er psykisk smerte, som jeg nævnte tidligere. Derfor er det vigtigt at du giver dig selv ro, så du kan finde en bedre balance mellem akrobatik, skole og venner 

2. Du føler dig udenfor når du er sammen med dine to bedste veninder

Jeg tror at det hænger rigtig godt sammen med din oplevelse af at være stresset. Jeg forestiller mig at din akrobatiktræning også betyder, at du ikke ser de her to veninder særlig ofte, og når du så ser dem, så føler du at du er gået glip af en masse? Det kan være utrolig stressende og meget ubehageligt at føle sig udenfor fællesskabet, og det må være særligt svært, når du ikke føler at du har tid til at se dem mere. Jeg tænker at hvis du måske prøver at bruge lidt mindre tid på akrobatik, og måske bruger lidt mere tid sammen med de to veninder, så føler du dig måske ikke lige så udenfor - og efter noget tid, så er du helt inde i fællesskabet igen. Du skriver at de er fans af 5sos, så måske det også var en måde at få snakket lidt mere med dem? Du skriver ikke om du selv er fan, men du kan jo f.eks. prøve at høre noget af deres musik, google billeder eller finde deres facebookgruppe? Det kan også være at du slet ikke er fan, og heller ikke har lyst til at være det, og så skal du selvfølgelig ikke føle dig tvunget. Det kan bare nogle gange være nemmere at snakke med andre, når man har et fælles udgangspunkt - altså hvis man f.eks. har været inde i biografen og se den samme film, være til den samme fest eller hørt det samme musik. 

3. Din bedste veninde er taget på efterskole og du ved ikke hvordan du skal overleve uden hende

Det kan være utrolig hårdt når man er væk fra dem man holder af. Nogle gange bliver man så ked af det, at det kan føles som om at det aldrig skal blive bedre. Jeg synes du skal vide at det bliver nemmere med tiden. Jeg ved godt at det nok er svært for dig at tro på, men husk på at din veninde ikke skal være væk for evigt, og at I stadig kan skrive sammen på sms, facebook, mail eller endda breve. Hun kommer sikkert også hjem i weekender og i ferier, og du kan måske endda også tage op og besøge hende (hvis du besøger hende, så husk lige at snakke med dine forældre om det). I kan også snakke sammen på skype hvor I kan have video på, så I kan se hinanden imens. Så er det næsten ligesom at I sidder sammen. Jeg vil også anbefale dig at snakke med din veninde om det - måske er det lige så svært for hende? Måske har hun gode ideer til hvordan I skal holde kontakten? Du kan også prøve at snakke med dine forældre om det, og dele noget af din frygt med dem. Ting man er bange for, er som ofte lidt nemmere at bære hvis man deler det med andre.

4 & 5. Du vil gerne have 12 i alt, og du bliver skuffet når du ikke gør. Du har det ikke så godt med dig selv, og føler ikke at du duer til noget.

Det lyder som om at du generelt har rigtig høje forventninger til dig selv. Både i forhold til at du dyrker akrobatik 4 gange om ugen, du vil gerne have perfekte karakterer og samtidig vil du gerne være mere sammen med veninderne. Det er mange ting på een gang, og det er et pres som ville være svært for alle at leve op til. Det lyder også til at du dømmer dig selv når du ikke føler at du lever op til forventningerne, og at din straf (hvis du har fejlet), måske er at du klipper i dig selv?  Selvskade sker ofte enten fordi man ønsker at kontrollere og dæmpe sine følelser, fordi man ønsker at fremtvinge en reaktion (hvis man har svært ved at mærke sine følelser), fordi man ønsker at straffe sig selv eller en blanding. I langt de fleste tilfælde vil selvskaden have både et ønsket og et uønsket resultat - måske bliver du en smule mindre trist inden i, imens du klipper i dig selv, men det holder ikke for evigt. Måske får du endda dårlig samvittighed over at du har klippet i dig selv, og så er der en ny følelse som skal dæmpes og/eller straffes. På den måde (og som jeg nævnte tidligere), så kan det hurtigt blive en meget ond cirkel.

Det kan være rigtig svært at stoppe med selvskade, fordi det på en måde bliver en løsning til et problem. Og en løsning som, i hvert fald kort, virker. Derfor vil du også opleve at selvom du ønsker at stoppe, så er det nemmere sagt end gjort. Du vil også altid have arrene efter dine sår, og du vil konstant minde dig om selvskaden. Det kan også være positivt, fordi du så - når du har stoppet selvskaden - bliver mindet om at du har fundet en bedre måde at håndtere dine følelser på. Som sagt, så er det svært at stoppe igen, men ikke umuligt. Langt de fleste der stopper med at selvskade har dog brug for hjælp til det, og du kan faktisk se dit brev her til vores brevkasse som det første skridt på vejen til at stoppe - og få det bedre. Men jeg vil virkelig anbefale dig at snakke med dine forældre om det. Jeg vil også anbefale dig at kontakte landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (lms): http://lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/jeg-skader-mig-selv/

Du kan altid starte med at kigge rundt inde på deres hjemmeside, men de er rigtig dygtige og kan hjælpe dig med hvad der skal ske, og hvordan du kan slutte med at selvskade. De har både telefon, chat og sms rådgivning, og det hele er anonymt.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner fra

Signe 

 

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program