Hej med dig...

Hvor er det stærkt af dig, at du får skrevet herind og uden at vide det, er det faktisk lige det du skal gøre. Nemlig få fortalt en voksen hvordan du har det... så det er super godt og jeg vil rigtig grene prøve at hjælpe dig.

Det er are slet ikke nemt, at blive uvenner med sine veninder og så lige pludselig stå alene og uden nogen at være sammen med. Man kan få rigtig ondt i maven og alle de følelser der gør ondt bliver bare større og større, og til sidst er de blevet så store inden i, at man slet ikke kan se nogne løsning og alting kan virke fuldstændig uoverskueligt og svært. Jeg tror det er derfor du tænker på selvmord og begynder at tænke du er fed og grim..

Det er du ikke og der er nogne der kan lide dig, jeg tror bare det er super svært for dig at mærke lige nu.

Omkring det med veninderne, så synes jeg du gjorde det rigtige. De to nye veninder var ikke lige så meget for dig og så var du ærlig og sagde det. Og da hende den ene så ville du slå, så sagde du helt nej. Det synes jeg er stærkt gjort.

Veninder er noget mærkeligt noget og specielt når man er omkring 12 -14 år, fordi tit har man meget få eller bare en enkelt god veninde, men man bliver så ældre og sometider vokser man bare hver sin vej. Og det var vist lidt det der skete meddin gamle veninde.

Men når man så ikke har så mange, så gør det ondt og er svært at miste en, fordi man lige pludselig kan være meget alene.

Du skriver, at det det heller ikke er så nemt derhjemme og det gør det jo ikke nemmere, fordi egentlig skulle det helst være din forældre der hjælper og lytter til dig, når det er svært.

En ting er sikkert, du skal ikke gå med det her alene og du har brug for en voksen til at hjælpe dig. De følelser og oplevelser du går rundt med inden i, er der ingen der kan klare alene og slet ikke når du kun er 12 år. Derfor handler det om at du faktisk skal gøre det samme som du har gjort herinde, nemlig få fortalt eller skrevet til en voksen som kender dig og er i stand til at lytte og hjælpe. Og grunden til at det er vigtigt er, at en voksen der kender dig meget bdre kan hjælpe end sådan en som mig, som slet ikke kender dig godt nok eller kan snakke med dig og prøve sammen med dig, at finde den bedste løsning.

Men jeg tror du har brug for hjælp til at få snakket om dit forhold til dine veninder og at du ikke går for lang tid og er alene i skolen. Og så synes jeg du har brug for hjælp til at komme i gang med at finde nogle nye søde veninder, måske ved at gå til noget sport eller noget andet i din fritid.. måske noget der ikke har med skolen at gøre. Fordi sommetider er det en god ide at møde andre menneske på andre måder.:)

Jeg tænker på to muligheder du skal prøve af nu og måske kan du selv finde flere..

Selvom du opleer, at din forældre skælder dig og ikke rigtig er der, så synes jeg du skal give dem en chance til. Måske er de simpelthen ikke klar over hvor svært du har det, og derfor er det vigtigt du forætller dem det samme som du har fortalt mig. Måske ville det være en god ide at vise dem dit brev og mit svar, fordi jeg synes du fortæller rigtig godt hvordan du har det.

Og måske kunne de så snakke med din lærer sammen med dig..?

Hvis du ikke føler dine forældre vil lytte og hjælpe dig lige nu, så er det helt sikkert din lærer du skal have fat. Husk på, at de er vant til at snakke med unge om deres personlige ting og meget tit er de super gode til at lytte og hjælpe. Så jeg synes du skal vælge den bedste lærer du har, og så enten sige det til personen, elelr vise ham/hende dit brev her.

Så kære du.. det skal være meget sjovere at være dig og det har du fortjent. Men du skal have hjælp til det og derfor skal du gå videre med det og gøre det samme som du har gjort her, bare til en voksen som du kender og som kender dig..

Jeg håber alt det bedste for dig

Venlig hilsen

Erroll