Jeg har sjålet
Jeg har sjålet
Hej.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte. Jeg skriver bare som det er sket. Det sidste 2 ugers tid har jeg småt stjålet ting fra forskellige butikker, de fleste ting var bare make up og skønhedsting. Jeg ved virklig ikke, hvad der fik mig til at gøre det. Da jeg fandt ud af, hvor "nemt" det endelig var og stjæle nogle ting, gjorde jeg det igen og igen, indtil i dag blev jeg taget i det. Jeg snakkede med nogle vagter, og indkrymede for alt det jeg har gjort. Det blev anmeld og jeg har fået en plet på min straffeattest. Jeg har fået min lærestreg, og har virkelig fortrut, og er virkelig ked af det for det jeg har gjort. Nu sidder jeg her og har rigtig meget dårligsamvittighed, og det burde jeg også have, men jeg kan ikke blive med havde det sådan forevigt. Jeg sidder fast og kan ikke komme videre. Håber at i kan hjælpe mig med at videre!
Mvh
Pigen som har gjort noget virkelig dum
Hej med dig!
Jeg synes det er rigtig flot, at du tør indrømme og stå ved dine fejl. Det kræver faktisk rigtig meget mod at indrømme noget man er flov over og skammer sig over. Det er virkelig godt gået!
Du skriver, at du ikke ved hvorfor du gjorde det, men at du fandt ud af hvor "nemt" det var. Det er faktisk ikke så mærkeligt at man kan blive "fanget" i det, fordi man mærker et "sus" over at man har gjort noget uvant. På en eller anden måde så mærkes det fedt, selvom det er forkert og måske fordi det netop er forkert. Men det er rigtig godt, at du har sagt fra over for det og er stoppet med det.
Det lyder til, at du godt selv er fuldstændig klar over at det var forkert at stjæle de ting og derfor ser jeg ingen grund til at jeg gentager hvad du allerede ved. Udover en plet på din straffeattest, så synes jeg nemlig at jeg kan fornemme ud fra dit brev, at den værste straf du oplever lige nu er den dårlige samvittighed. Du har fuldstændig ret i, at du ikke kan have det sådan for evigt og det skal du bestemt heller ikke.
Jeg vil prøve at give dig nogle råd til hvordan du kommer videre:
1) For det første er du allerede igang med at komme videre. Tiden heler alle sår, som man siger. Det gælder også når det kommer til dårlig samvittighed. Det kan føles ret uoverskueligt og slemt når der ikke er gået lang tid siden, men det bliver bedre!
2) For det andet er det rigtig godt at du fortæller om det. Og at du står ved dine handlinger. Jo mere man snakker om det, der er svært for en, jo lettere bliver det også at rumme det. Det kan være en lettelse at forælle andre om det. Selvom man er flov ved det, så kan det være rart at se at det hele går alligevel selvom man fortæller sin hemmelighed.
3) Der er også nogle, der føler de får renset samvittigheden hvis de gør en god gerning. En god gerning kan tænkes at opveje de knap så gode ting man har gjort. Måske er det en tanke du synes om og kunne tænke dig at prøve.
Jeg håber du kan bruge mine råd!
Sidst vil jeg sige, at du er velkommen i vores 1-1chat. Der kan man snakke helt anonymt med vores voksne rådgivere, der sidder klar til at snakke med dig om dine tanker og følelser. Du kan finde vores chat her.
Med venlig hilsen Astrid