Jeg har brug for hjælp og støtte!

brevkassespørgsmål

Jeg har brug for hjælp og støtte!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej, jeg er 15 år gammel og jeg har en kæreste. Vi har i den seneste tid, skændtes en del. Og det er jeg rigtigt rigtigt ked af selvfølgelig. Vi har været sammen i snart et år, men vi følte at skænderierne blev for mange. Min kæreste (lad os kalde ham Bo) har for et stykke tid siden foreslået at vi skulle holde en pause. Pausen skulle så gå ud på at vi ikke skulle arbejde sammen i skolen frivilligt, (vi går i klasse sammen) som vi altid plejer, vi skulle ikke være sammen efter skole, ikke kysse, kramme og holde i hånden og sådan. Det ville jeg selvfølgelig ikke, da jeg vidste at det ville tage alt for hårdt på mig. I løbet af et par dage, havde vi snakket om det et par gange igen, hvor jeg stadig nægtede. Igår valgte jeg så at gå med på den fordi jeg vidste at han rigtigt godt kunne tænke sig at holde den pause. Jeg havde grædt en del ude på toilettet, og også haft svært ved at holde tårerne inde, inde i klassen. Vi sad så sammen senere den dag, og der kunne han mærke på mig at jeg havde det pisse dårligt og at jeg ikke rigtigt kunne holde til det og han kyssede mig med det samme og sagde: ,,Undskyld skat, hvis jeg havde vidst at det havde taget så hårdt på dig, så havde jeg jo aldrig gjort det imod dig!" (Han er virkeligt den bedste kæreste, og han er MIN ofc). Vi droppede pausen. Men idag kom vi op at skændes igen og han nævnte pausen igen, og denne gang var der ingen ved udenom. Vi skulle ind i byen den dag, og besluttede os for at gøre det selvom vi holdt pause, derfor skulle vi bare opføre os som venner. Jeg græd flere gange inde i byen uden han havde lagt mærke til det, og jeg havde rigtigt ondt i maven, den snørede sig ligesom sammen og det føltes som om jeg skulle kaste op. Jeg undgik at han opdagede mig hele dagen også i bussen på vej hjem. Da vi skulle sige farvel spurgte jeg ham om venner gav kram, og jeg fik så lov til at få et kram. Jeg brød ud i gråd da jeg holdte om ham. Og han opdagede kun at jeg havde tårer i øjnene. 
Jeg græd hele vejen hjem. Jeg skrev til ham at jeg elskede ham, men han blev nærmest "sur" over det, hvilket knuste mig helt fuldstændigt. 
Lige nu sidder jeg og jeg har ondt i maven igen. Jeg kan ikke lade være med at græde og jeg har bare brug for at holde om ham. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Når vi skriver sammen er det på sådan en klam falsk venne-agtig måde, og jeg bliver så glad og ked af det hver gang han skriver mit navn. For jeg ved godt at han skriver det som en erstatning til "Skat". Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, da jeg har meget svært ved at håndtere situationen. Jeg håber at i kan hjælpe mig, og måske give mig nogle råd. Det ville være dejligt. Tak på forhånd. <3

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan virkelig fornemme på dit brev, hvor svært du har det lige nu, og hvor hårdt det er for dig, at din kæreste vil holde en pause. Du skal vide, at der er mange piger som vil kunne nikke genkendende til det du skriver. Det er så hårdt at gå igennem et brud, og det er særligt hårdt, når man holder pause, hvor den ene stadig vil være sammen.

Det er helt forståeligt, at du er rigtig ked af det, og at du faktisk også har fysisk ondt. Det er meget normalt, når man er rigtig ked af det, at man også får ondt fysisk. Mange får ondt i maven, kvalme, hovedpine og lignende. Ud fra det du skriver, så forstår jeg det som, at du ikke ønsker en pause fra din kæreste, men godt ved, at jeres forhold ikke har kørt så godt på det sidste og I har skændes meget. Det er helt normalt i alle forhold, at der er perioder med op- og nedture. Mange kommer igennem nedturene, men der er også mange der ikke ved, hvad de skal gøre for at det bliver bedre, selvom de egentlig stadig holder af hinanden og vil være sammen, men de kan bare ikke få det til at fungere. Og jeg kan forestille mig, at når I er så meget sammen i skolen og i jeres fritid, at det kan være svært at komme igennem de hårde perioder, fordi I ser hinanden så meget. Ofte er det nemlig meget godt med lidt pause fra hinanden, men her mener jeg et par dage eller en uge, hvor man ikke ser hinanden, og hvor man har tid og mulighed for at tænke over tingene. Men det lyder til, at din kæreste ikke kan se andre udveje end at I holder en generel pause. Idéen med en pause er i princippet god, da det netop kan være sundt at komme lidt væk fra hinanden og få ro til at tænke og mærke efter, hvordan man har det. Men i praksis er det svært at få til at fungere, fordi det er svært at stoppe med at være kærester fra det ene minut til det andet og særligt i jeres tilfælde, hvor I ser hinanden så meget til daglig. Som du også selv beskriver, så kan det godt føles rigtig unaturligt at gå fra at være kærester til pludselig at skulle opføre sig som venner. Og det er ekstra hårdt, fordi du hele tiden skal se ham og bliver mindet om ham i skolen, så det er svært at komme på andre tanker og "få luft", så derfor tænker jeg ikke, at formålet med pausen egentlig kan indfries.

Jeg tror, at det vil være en god idé, hvis I har mulighed for at sætte jer ned og snakke tingene igennem. Og her tænker jeg særligt på, at det vil være godt, hvis I snakker om, hvordan det kan være at I skændes så meget. For mig at se er det grunden til at din kæreste gerne vil have en pause, men hvis I ikke finder ud af, hvorfor I skændes meget, så vil en pause fra at være kærester nok ikke løse så meget. Der kan godt være en risiko for, at I ikke er enige om årsagen til skænderierne, så derfor vil være en god idé, hvis du prøver at tænke over, hvorfor I skændes så meget, og tænke over de forskellige ting der kan ligge bag. Er det fx uenigheder om noget i skolen, hvordan man er som kærester, forskellige holdninger osv. Det er godt, hvis du kan gøre dig det klart for dig selv, for på den måde kan I bedre finde ud af, om der er noget I kan prøve at gøre anderledes, og dermed prøve at få forholdet til at fungere. Så jeg tænker, at det bedste I kan gøre nu er altså at snakke sammen, da det kan være rigtig ubehageligt med sådan en pause, fordi det giver en følelse af uvished, og det må ikke være rart at vide, om man er kærester eller ej, og man skal tænke meget over hvordan man opfører sig. Det lyder virkelig til, at det er rigtig smertefuldt for dig, så jeg vil råde dig til at snakke med din kæreste om, at I skal have den her samtale. Du kan evt. skrive en besked til ham, hvor du forklarer, at du har brug for den her snak, og at det vil betyde meget for dig. Når eller hvis I har den her samtale, så er det vigtigt, at I lader hinanden snakke, dvs. hører den andens synspunkter, selvom I måske ikke er enige i hvad der bliver sagt. For det vil være rigtig ærgerligt, hvis den samtale ender ud i et skænderi. En måde at undgå det på er ved at du skriver det ned du gerne vil sige, så du når at sige det hele. I kan fx gøre det sådan, at I hver må snakke uafbrudt i 5 minutter om, hvordan I oplever jeres forhold og årsagerne til skænderierne, og så bagefter snakker den anden og efterfølgende kan I så snakke om hinandens oplevelser, og hvad der skal til for at løse de mulige problemer.

Der kan selvfølgelig også være en risiko for, at din kæreste bruger pausen til at slå op, fordi det kan være lettere at gøre det på den måde i stedet for at tage en samtale. Men det tænker jeg ikke helt er fair overfor dig, for det må være rigtig svært for dig at forholde dig til noget, før du ved hvad I er - altså kærester eller venner, og så bare gå og vente til at han finder ud af, hvad han har lyst til. Og derfor vil en snak om forholdet være godt, selvom det kan resultere i, at din kæreste vil ende forholdet. Men jeg tænker, at det er bedre at få afklaring end at gå rundt i uvidenhed og håbe at det bliver bedre. Det er rigtig hårdt at ende et forhold, og særligt hvis man ikke selv føler, at man vil afslutte forholdet. Man kan faktisk sige, at det er en form for sorgtilstand man kommer ud i, når man slår op, fordi man har mistet en man elsker rigtig højt, selvom personen egentlig stadig lever. Men der kan godt gå lidt tid, hvor man er i den her periode, og hvor alting bare er rigtig svært, og det kan være hårdt at stå op om morgenen, og særligt i dit tilfælde, hvis du ved, at du skal se ham hver dag. Det er trods alt lidt lettere, hvis man kan undgå at blive mindet om personen hver dag. Men i den periode, og også der hvor du er nu, hvor du er ked af det og ikke ved, hvad I er, så er det rigtig vigtigt at have nogen omkring dig, som du har det godt med. Så hvis du har nogle gode veninder, så vil det være rigtig godt, hvis du snakker med dem om, hvad du går igennem. Det kan være, at der er nogle af dem der selv har prøvet at have kærestesorger, og ved hvordan det føltes. Det er altid lidt lettere at komme igennem sværere perioder, hvis man har nogle til at støtte en og som man kan dele sine sorger med. Det kan også være, at du kan snakke med dine forældre, hvis du har det godt med dem. Det kan være at de så bedre kan forstå, hvorfor du er ked af det. I hvert fald er det vigtigt, at du ikke går med alle dine følelser selv. Jeg kan også anbefale dig at kigge forbi siden Girltalk.dk, som er en side for piger mellem 12 og 24 år, og hvor du kan chatte og skrive i deres forum. Det kan være, at du kan få nogle gode råd af andre piger, som går igennem det samme eller har været igennem det. Du er også velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for en snak eller flere råd til, hvordan du skal håndtere den her situation du er i.

Til sidst vil jeg sige, at selvom det er rigtig hårdt at miste sin kæreste eller føle, at han ikke vil forholdet længere, så må du også huske at tænke på dig selv og det du har brug for. Det lyder ikke til, at du har det godt med den her måde, som han gerne vil have at jeres forhold er på lige nu, og så er det også okay at sige fra, og sige til ham, at det ikke fungerer for dig. Man kan ikke tvinge folk til at være i et forhold, som de ikke har lyst til at være i, men han må også finde ud af hvad han gerne vil, for det lyder til at være ulideligt for dig, at I nu skal forsøge at være venner, selvom I måske stadig er lidt kærester. Derudover vil jeg også råde dig til at prøve at lave nogle ting, som normalt gør dig glad. Om det er at se en film med dine veninder, shoppe eller lave noget helt tredje, så gør det. For det kan være så hårdt at sidde derhjemme og vente på at han skriver noget. Så er det bedre at du prøver at holde dig selv igang og laver noget, der kan få tankerne lidt væk. Når du er rigtig ked af det, så kan det også være godt at gå en lang tur og måske høre noget af dit yndlingsmusik. Og husk at du må endelig ikke bebrejde dig selv for, at forholdet ikke fungerer eller han vil have en pause. Nogen gange passer to gode mennesker bare ikke sammen, og andre gange er tidspunktet og omstændighederne bare ikke ideelle til at være kærester. Og nogen gange skal man bare kæmpe lidt ekstra for at forholdet fungerer, og det kan være svært at gøre.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program