Kære dig
Jeg kan godt forestille mig at du har det hårdt og svært og det gør det ikke nemmere i forhold til din socialangst. Du skriver at du føler dig overvægtig og du spiser meget og føler dig grim i forhold til dit udseende.  Alle mennesker har perioder hvor de er mere opmærksomme på fx deres udseende, tøj og vægt. Det gælder specielt kvinder og piger og det er særlig udtalt når man er teenager. Du er 15 år og som de fleste teenagere er du også i den fase hvor du er meget opmærksom på hvordan du ser ud og hvad du vil ændre på dig selv. Man føler at tingene ikke er som man vil have dem, man kan ikke lade være med at tænke på hvad andre siger eller synes om en. Man begynder at trække sig tilbage og blive mere og mere isoleret fra omverdenen og det ender med at ens værelse bliver ens nærmeste ven fordi det er der man helst ønsker at være og ikke andre steder. Du skriver at du stoppede med at gå til thai boksning og kan heller ikke tage til fitness alene samt at du i det hele taget har problemer med det sociale. Et af tegnene på socialangst er ensomhed og angst for det sociale. Du kan læse mere om social angst her. Det kan være rart lige at læse om det så man på den måde bliver mere klar over hvad det er og søger hjælp hvis man opfylder kriterierne fordi der er nogen der går og har socialangst men som ikke er klar over det og som ikke ved om der er mulighed for at blive behandlet for det. 

Når man tænker om sig selv sådan som du gør skal der ikke ret meget til for at man kommer ind i sådan en "ind cirkel" hvor man forstår og oplever alting på en helt bestemt måde. Man ser sig selv og sit liv gennem et filter der gør at man kun kan se alt det negative....hvilket naturligt nok fører til flere negative tanker. Jeg tror de fleste mennesker har meget let ved at være meget hårde og kritiske overfor sig selv, og når det er én selv der er kritisk, så er stemmen og tankerne der siger at man ikke er god nok, der jo hele tiden. Der er aldrig fred for dem. 
Jeg tror det er vigtigt at du også ind i mellem giver plads til andre meninger om dig end de meget kritiske. Du skriver at du ikke har mange venner, hvilket fortæller mig at du har venner. Nogle gange kan man få fornemmelsen at man er helt vild mærkelig hvis man ikke har 20, 30....eller 100 venner. Men virkeligheden for langt de fleste mennersker er at man gennem livet "kun" har et sted mellem 1-5 venner. Ifølge nogle studier kan det faktisk slet ikke lade sig gøre at være rigtig tæt med flere mennesker. 

Jeg tror det er vigtigt at du ind i mellem prøver at lytte til dine venner og til din søster. Lyt til de mennesker du har omkring dig som du føler dig tryg ved. Prøv at se dig selv lidt mere gennem deres øjne. Med ganske små skridt og med mange skridt kan du med tiden måske lære at se lidt flere gode og positive sider af dig selv. 

En anden ting du kunne gøre er at skrive alle de gode stunder ned. De 10 sekunder på en dag der fik dig til at smile og føle dig varm indeni. Hvis man skriver de gode oplevelser ned i en dagbog, på sin telefon eller et eller anden sted hvor man kan gemme på den gode energi, kan det faktisk godt lykkes at genfinde glæden og den gode energi ved at tage "oplevelserne" frem og læse dem igennem når man har en lorte dag. 

Du skriver at du har eksamensangst og har det svært i skolen i forhold til lektier og nogle bestemte fag. Jeg vil anbefale dig at tage en snak med din studievejleder på skolen. Oftest kan studievejlederen hjælpe dig med at tilrettelægge en plan for din skolegang og samtidig snakke om din eksamens angst så du kan få nogle værktøjer til at håndtere den. Din studievejleder er der for at hjælpe dig med netop forhold der vedrører din skolegang og hjælpe dig i forhold til forskellige fag og eksamen ved at i sammen laver en plan om hvordan du skal gå til eksamen og hvad du har behov for at få hjælp til i forhold til at styrke dine faglige færdigheder i nogle bestemte fag som fx matematik, fysik og kemi. 

I forhold til det med maden og dine tanker om at sulte dig selv synes at du kan overveje at kigge forbi LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) som du finder her. Du kan chatte eller få anonym telefonrådgivning på telefon 70 10 18 18. Nogle af de frivillige har personlig erfaring og viden på området og det er rart for dig i forhold til at snakke med nogen der også selv har været igennem noget lignende. Det er ikke fordi jeg umiddelbart tænker at du har en spiseforstyrrelse ud fra det du fortæller, men jeg fornemmer at tanker om mad (om enten at sulte dig eller at du spiser for meget) giver dig en masse negativ energi. 

Jeg kan godt forstå at din fars måde at gribe tingene an på ikke hjælper din situation. Det lyder til at han selv har en masse problemer, og det lyder som om han har svært ved at overskue både sine egne og også jeres problemer. Derfor synes jeg også det giver rigtig god mening når din søster snakker om at du har brug for noget hjælp. For hvis du ikke olever at du kan blive taget seriøst derhjemme, så er der i hvert fald muligheder for at blve taget seriøst andre steder. Du kunne eksempelvis tage kontakt til din egen læge og snakke med hende om din situation og hvad og hvordan du kan få hjælp til den. 

Du er selvfølgelig mere end velkommen til at skrive til os på vores chat som du finder her og prøve at sætte lidt flere ord på. Og der findes ikke nogen dumme spørgsmål. Du kan spørger om alt og det kan nogle gange give god mening at "øve" sig lidt, sådan helt anonymt, hvis man synes det er for stort et skridt at snakke med nogen face to face. 

Jeg ønsker dig al held og lykke.

Kærlig hilsen 
Lima