Kære dig

Du skriver, at du har det mærkeligt med at skrive herind og samtidigt har det mærkeligt med dig selv. Men du skal vide at jeg synes, at det er godt du skriver, fordi det lyder som om du nogle gange kan få det rigtig svært. Du skriver også, at du ikke ved hvad du skal gøre for at hjælpe dig selv, og jeg kan godt forstå at det kan være svært at vide, det er det nemlig også for mig. Men jeg vil tilbyde dig mine tanker herunder, og så håber jeg at du kan bruge nogle af dem.

Det lyder som om, at du er i en periode i dit liv, hvor det hele er meget svingende - hvor følelser og tanker kører op og ned. Du fortæller at nogle gange er det som om du intet føler og er ligeglad med alting, og andre gange har en masse svære følelser og sådan fortsætter det i en form for cyklus. Det er sådan at når vi mennesker nogle gange bliver fyldt af en masse rigtig svære og ubehagelige følelser, kan det være helt vildt svært at håndtere og vide hvad vi skal gøre. Det lyder her som om, at det på en måde bliver en hjælp for dig at skære i dig selv og overspise og derefter sulte dig selv. Fordi det i situationen måske kan virke som en god strategi her og nu - noget der måske kan erstatte de svære følelser eller den tomhed der er indeni og give en form for ro. Jeg ved ikke om det er sådan du nogle gange kan have det? Men selvom det kan virke som en god løsning, er det i længden slet ikke optimalt, og du fortjener at få det bedre, så du hverken behøver at skære i dig selv eller noget andet. Når det hele er svært kan en anden måde at håndtere det på være at lukke ned for ens følelser, så man måske bare synes det hele er ligegyldigt og meningsløst. Men uanset hvad det er der sker, tænker jeg, at det kan være vigtigt at minde dig selv om, at selvom du synes du har haft det svært i noget tid, og på en måde føler dig fortabt og fanget i den her cyklus, så behøves det ikke at fortsætte sådan. Det er en periode i dit liv, og jeg tror på det nok skal blive bedre igen.

Du fortæller også i dit brev at du har familie og venner, at du klarer dig godt både fagligt og socialt, og det lyder derfor som om at du selv synes, at du ikke burde have nogle problemer. Men jeg får lyst til at sige at livet går op og ned og alle mennesker kan føle at det nogle gange bare er op ad bakke, også selvom de har både familie og venner. Det er helt normalt at få det sådan. Men selvom man synes man har mennesker omkring sig og egentligt klarer sig godt, at det også betydningsfuldt at det er nogle mennesker man kan dele de svære følelser og tanker med. Så jeg tænker på, om der mon er nogen i din familie, nogle af dine venner eller voksne på skolen som ved hvordan du egentligt går og har det? Er de klar over, at det nogle gange bare er helt vildt svært? Hvis du bærer på alt det her helt selv, kan det være endnu værre at bære rundt på, og måske vokse sig endnu større. Det kan nemlig rigtig tit virke som en lettelse at få snakket med nogle der er tæt på, om hvad det er der fylder for en. Vi mennesker er her for at hjælpe hinanden, så nogle gange bliver vi også selv nød til at række hånden ud og be om hjælp, eller bare sige jeg har brug for at snakke. De fleste mennesker føler sig værdsat, hvis de får lov til at hjælpe andre og det kan samtidigt være rigtig betydningsfuldt for en selv. Så jeg tænker det er en god ide at overveje, hvem du kunne have mest lyst til at snakke med alle de her ting om? Hvis det er svært at sætte ord på, kan det også være en mulighed at skrive et brev eller en sms til vedkommende inden du siger noget ansigt til ansigt. For nogle kan det nogle gange gøre det lettere.

Jeg får lyst til at fortælle dig om noget der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De tilbyder forskellige former for rådgivning, har både samtaler, men også chat og mailrådgivning. De har dygtige rådgivere ansat, som har stor erfaring med at hjælpe mennesker der kommer til at skære i sig selv, eller overspiser og sulter sig selv. På deres hjemmeside kan man få en masse viden om området, og du kan fx se små film med nogle der selv har haft samme udfordringer som dig. Jeg tænker, at det måske kan være hjælpsomt for dig at kende til det her sted, så hvis du har lyst til at vide mere, vil jeg anbefale dig at kigge på deres hjemmeside, som du kommer ind på ved at trykke her.

På dit brev lyder det som om at du har det endnu mere dårligt med hvordan du har det, fordi du ved der er nogle mennesker i verden som har det dårligere end dig, fordi de fx sulter, er i krig eller bliver mobbet. Du skal vide, at jeg synes det er sejt at du tænker så langt udover din egen næse, og det fortæller mig at du langt fra er egoistisk, som du ellers skriver, at du føler dig. Uanset hvilken situation vi er i her i livet, skal du vide at det er okay at få det dårligt og blive fyldt af svære følelser eller tomhed for den sags skyld. Men alle fortjener hjælp når det hele er svært - også dig. Derfor håber jeg virkelig, at du vil finde mod til at få snakket med nogle om hvordan det er at være dig. Jeg sender alt godt din vej, og håber på at du snart få lidt mere ro og stabilitet ind i dit liv. Husk du altid er velkommen til at skrive til os her i Cyberhus igen. Hvis du har brug for at snakke, er vores 1-1 chat også en rigtig god mulighed for at få luftet dine tanker.

Bedste hilsner

Annika