Jeg fik løst problemet... ca...

brevkassespørgsmål

Jeg fik løst problemet... ca...

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hey. Jeg satte et emne ind, lidt før det her, hvor jeg havde et problem med min bedste ven. Jeg spurgte ham klart og tydeligt at han skulle sige det ligeud, og jeg fik et svar som jeg ikke ønskede, men som jeg vidste var sandt. Jeg var alt for klæbende. jeg tog det til mig, og vi er venner igen, men jeg har det som om at det vil ende på en måde som jeg ikke ønsker mig. I lang tid har jeg kun haft få venner pga. at de har flyttet, så jeg har været vant til at holde mig til en enkel person. Men tilbage til det han sagde. Han sagde at det var på tide at jeg skulle tage mig sammen, og når vi begyndte på en ny skole (vi skal på den samme), så ville vi nok ikke tale så meget sammen som vi plejer (stort set hele dagen + aftenen, pga Skype). Men jeg er lidt bange. jeg vil stadig holde fast i ham som min bedste ven, men jeg vil sammentidig også opfylde hans krav...mere selvstændighed. Jeg kan godt selv se hvor det ender med at munde ud, men jeg vil bare nyde min tid med ham så meget så muligt i lægest tid, og sammentidig kunne være selvstændig og møde nye mennesker... Det virker så forvirrende, og jeg tør vædde med også for jer. men jeg håber at i kan give nogle råd til mig... Fornyede håb og utålmodig venten S

Svar: 

Hej igen :)

Først vil gerne sige til dig, at det er hamrende flot at du fik taget snakken igen med D og at I fik snakket om det. Jeg synes også det er godt at D fik meldt ud og fortalt dig hvad det egentlig handlede om og hvorfor han trak sig.

Du tog det til dig og prøver at ændre lidt på nogle ting. Det er super godt og det er et godt venskab når man kan snakke om de her ting.

Du fortæller, at du har været vant til at holde dig til en person, en rigtig god ven og den ven er du så sammen med hele tiden. Det er dejligt at have en bedste ven, men der er også nogle farer ved ikke at have andre.

For eksempel kan man være så meget sammen, at det bliver lidt for meget for den ene og den ene måske bliver lidt træt af det. Det lyder til at det er sådan D har følt det.,

For det andet så bliver du meget sårbar. Alle venner har perioder hvor det ikke lige kører, eller man kan bliver uvenner. Når man så kun har en ven, så bliver man meget alene i den periode.

Derfor synes jeg faktisk at det er en rigtig god snak du har haft med D, og noget som du kan bruge i fremtiden. Men når man er vant til at have èn god ven, så kan det godt være svært at vænne sig til flere venner på en gang, det er noget man skal øve sig på.

Det behøver ikke at ødelægge dit venskab med D, at du begynder at få andre venner også. Derfor synes jeg du skal prøve at kigge dig rundt efter andre som du også gerne vil være venner med, og specielt når du starter på den nye skole.

Jeg synes stadigvæk at du skal snakke med dine forældre om det her og på den måde have nogle voksne som kan hjælpe dig og støtte dig i at få flere venner.

Jeg vil også anbefale dig at kigge ind i chatten her i Cyberhus. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19. Her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med og måske kan de også støtte dig i det her.

Så fuld fart på og med det du har fortalt mig her, så ligger der en masse gode venskaber og venter på dig derude. Og husk man kan sagtens have flere venner på en gang.::)

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program