Kære dig

Jeg kan forstå på dit brev at du har en oplevelse af at andre tænker grimt om dig, og at du også oplever at andre kommer med kommentarer om hvad de synes der er galt med dit udseende. Du skriver også at det er virkelig ubehageligt og at det har gjort dig bange for at vise dig selv. Jeg kan også forstå at det er noget som fylder rigtig meget hos dig, og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.

Først og fremmest synes jeg at du skal vide at der er mange i din alder som føler sig usikre på sig selv og tænker grimme ting om sig selv. Der er nogen der mener at det er en del af at blive teenager, fordi du begynder at være mere opmærksom på hvad andre tænker om det du gør og hvordan du ser ud. Det er nogle tanker og følelser som kan være virkelig ubehagelige og som kan betyde at du, som du selv siger, ikke gider verden lige nu. Det vigtige er at du husker at tanker og følelser ikke er sandhed eller virkelighed. Det kan føles som om at det er sandheden - og de kan føles som om at det er et billede af virkeligheden, men det er det ikke. Dine tanker og dine følelser er et billede på hvordan du oplever dig selv og verden. Det betyder også at man ofte vil opleve at se flere ubehagelige ting hvis man tænker mange ubehagelige tanker.

Der er nogen som mener at man skal prøve at tænke mere positivt, som f.eks. at du skal tænke på at du jo faktisk er populær i klassen og blandt drengene istedet for at tænke på at de måske synes du er grim.  Det kan være rigtig svært og kræve meget energi, men samtidig kan det betyde at du med tiden vil begynde at tænke mere positivt om dig selv, fordi det bliver en vane.  

Der er også nogen som mener at du skal prøve at acceptere at du ikke kan styre hverken dine tanker eller følelser. På den måde kan man sige at dine tanker og følelser bare er sendt fra din hjerne - og at det lige så godt kunne være den ene slags frem for den anden. Du kan øve dig i at acceptere dine følelser ved  f.eks. at sige til dig selv: "Hov, der oplevede jeg lige at min hjerne sendte mig en tanke om at jeg er grim", eller: "Nå, der oplevede jeg lige en følelse af at jeg er dum". Når du så har sagt det til dig selv, så kan du forestille dig at tanken eller følelsen er en ballon med luft i. Når du slipper den, så flyver den væk. Det kan være rigtig svært at skulle acceptere sine følelser og de fleste af os har mest lyst til at holde fast i ballonen og slå os selv oven i hovedet med den. Prøv at forestille dig det. At du står med en ballon (følelse af at være grim) og istedet for at give slip, så slår du dig selv oveni hovedet med den, mens du siger "Du er bare så grim, du er bare så grim". Nu kan jeg ikke tale for dig, men jeg tror at jeg ville have det bedst, hvis jeg gav slip på ballonen -og samtidig griner jeg lidt af mig selv hvis jeg skulle stå og slå mig selv oveni hovedet med en ballon.

Du skriver også at der er nogen som kommer med ubehagelige kommentarer til dig, og jeg kan godt forstå at du får lyst til at græde. Jeg tænker på om det måske er mobning du oplever, og så vil jeg anbefale dig at snakke med dine forældre om det. Jeg ved at det kan være rigtig svært at skulle fortælle sine forældre om hvad man føler eller tænker om sig selv, og jeg kan forstå at de lige nu måske ikke forstår hvad du går igennem. Du skriver at de har lagt mærke til det, men har du prøvet at snakke med dem om det?  Hvis du ikke føler at du kan snakke med dem om det, så er der måske en anden voksen som du er tryg ved?

Det kan være en rigtig god idé at fortælle nogen om hvordan du har det. Det kan også være en god veninde som du stoler på. Du er selvfølgelig også altid velkommen i vores 1-1 chat rådgivning, eller i vores gruppechat hvor du kan snakke med andre unge. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig Hilsen

Signe