Hej med dig.

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, du har skrevet ind til os. Det er alt for mange tanker og følelser at gå rundt med alene, og det er flot, du tør skrive ind til os, så vi måske kan hjælpe dig med at finde rundt i det hele. Jeg er meget imponeret over, hvor langt du selv er kommet. Det er utrolig stærkt og meget modent af dig, at du kan se tilbage og vide, at du måske gjorde noget af de forkerte grunde, som ikke gjorde dig glad. Derudover er det også imponerende, at du selv har sagt stop og sagt fra, når det er blevet for meget for dig.

Som jeg læser dit brev, er der to ting, der springer mig i øjnene og det er dine tanker om dig selv og den "mur" du har rundt om dig selv. Det vil jeg gerne prøve at skrive et par tanker om.

Ud fra hvad du fortæller, har de sidste 4 år været rigtig hårde for dig i forhold til hvordan du ser din krop. Du er gået fra at være meget tynd til at være mere normal af bygning, og det kan være svært at vænne sig til, at ens krop har forandret sig. Du er også kommet i puberteten, og når det sker, forandrer kroppen sig helt naturligt, fordi man går fra at være pige til at være en ung kvinde med kvindelige former. Jeg ved ikke, hvordan du ser ud, men ud fra hvad du fortæller, er du helt normal af bygning. Du motionerer rigtig meget, og har fundet en sport, du er glad for, så jeg tror, det kunne være godt for dig at fokusere mere på at være sund end tynd. Altså at motionere fordi det gør dig glad, men ikke for at blive tyndere. Når du tidligere har fået rigtig mange komplimenter for dit udseende, når du havde meget make-up på, tror jeg, du også er en rigtig flot pige uden lige så meget make-up. Make-up forandrer ikke ens udseende, det kan bare være med til at få nogle ting til at fremstå tydeligere (som fx mascara, der får vipperne til at se længere ud). På den måde er du smuk, uanset om du går med meget make-up eller ej. Make-up'en ændrer ikke på dit udseende, den får højst nogle af dine flotte træk til at blive endnu flottere.

I dit brev skriver du, at du har bygget en mur rundt om dig, og at du har skabt en facade, hvor du bare fremstår som den glade, lykkelige pige. Det synes jeg lyder svært, for ingen kan holde til at "være alene" med deres følelser og tanker i længden. Det er vigtigt at have mennesker i sit liv, man kan betro sig til, og som kan hjælpe en, når man er ked af det. Selvfølgelig kan der være perioder, hvor man mangler en at betro sig til, men man skal passe på med at lukke helt af for muligheden for, at nye mennesker kan blive lukket ind. Den fyr der hjalp dig med at se, hvad du lavede og sagde stop til dig, han ville ikke have haft muligheden for at hjælpe dig, hvis du ikke lod ham komme ind. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at du overvejer om der måske er en dør i den mur, du har bygget. Det er okay at passe på sig selv, og man behøver ikke lukke alle ind, men når der engang imellem kommer en vigtig person, der kan være med til at gøre en gladere, så er det en god idé at have en dør, så han/hun kan komme ind bag muren og gøre en forskel. Det kan være rigtig svært og utrolig hårdt at åbne op og fortælle om, hvad man har oplevet og hvordan man har det, men i den sidste ende bliver man ofte glad af det, fordi man oplever at blive accepteret af et andet menneske. Det er også okay, du gerne vil fremstå som en glad pige, men husk at mærke efter hvordan du har det. Giv dig selv lov til at være ked af det, hvis det er det, du har brug for. Ingen er perfekte, og alle har brug for et pusterum, hvor de bare kan være sig selv. 

Det er utrolig flot, du selv er kommet dertil, hvor du er. Du er i stand til at mærke efter, hvad der er godt for dig, så hold fast i det, og brug din tid og energi på de ting, der gør dig glad. Husk på at give plads til andre mennesker i dit liv, selvom det kan være hårdt og svært. 

Kærlig hilsen

Tanne