Jeg er ked af det.

brevkassespørgsmål

Jeg er ked af det.

Hej. Jeg er begyndt at føle meget rigtig ensom og "tom" Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg falder i de her små "sorte huller" i løbet af dagen, hvor jeg bare sidder og kigger ud i luften. Jeg føler mig værdigløs og ensom. Jeg har i mange år følt mig ensom, men det gik næsten væk da jeg begyndte i 7. klasse. Det er kommet tilbage, selvom jeg har mange venner. Jeg er også begyndt at få venner på internettet, som for det meste er der for mig. Jeg har altid været en som tænkte meget over hvad andre tænkte om mig. Jeg er også meget genert, hvilke gøre det med vennerne og skolen lidt sværere. Jeg bryder mig ikke om at spise foran andre, jeg kan ikke spørge læreren om hjælp, jeg HADER at købe ting (jeg tæller pengene mindst 10 gange før jeg betaler), jeg kan ikke snakke i telefon og jeg tør ikke at spørge mine venner om de vil hænge ud med mig. Jeg sidder tit og gemmer mig bag min telefon eller en bog. Jeg har det heller ikke det særlig godt med mig selv. Jeg synes ikke jeg er smuk. Jeg kan godt sige til mig selv at jeg er pæn, men det virker så tomt. Jeg er så ked af mit store krøllede hår, som folk kommenterede meget på for nogle år siden (de ville kalde det morgenhår). Jeg er også rigtig ked a min hud, jeg har mange bumser, både i ansigtet, brystet and ryggen. Jeg får piller imod det og noget creme og noget til at vaske mig i. Mine venner forstår mig ikke, og bliver ved med at sige at min hud er fin og at jeg ikke behøver alt det. MEN GRUNDEN TIL AT MIN HUD ER FIN ER FORDI JEG BRUGER ALT DET. Jeg har også de her tanker, jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive dem, men mit hoved går nærmest bananas. Hvis folk ikke svarer mig begynder jeg at tro de ikke kan lide mig, jeg er sikker på at jeg er træls, jeg er dum, at de spiller falsk over for mig og så mange andre ting. Selv de venner som jeg har haft i flere år, har jeg mistanke om at de er falske over for mig. At de ikke kan lide mig. At de synes jeg er grim.

Jeg skærer ikke i mig selv, men jeg kradser i mig selv. Ikke så det begynder at bløde, men bare så det bliver rødt. Det er noget jeg lige er begyndt på, så det kan godt være det bare er en fase.

Svar:

Hej med dig

Du skriver, at du føler dig ensom og værdiløs. Det lyder ikke som om, det er nogle rare følelser at have. Faktisk lyder det som om, det tynger dig rigtig meget lige nu - og det er helt forståeligt. Du beskriver, at du har mange venner, men stadig føler dig ensom. Sådan kan man godt have det. Det betyder ikke, at du er underligt, eller at du ikke sætter pris på de venner, som du har. Men du skriver dog, at du bekymrer dig meget over, hvad andre tænker. Det må man sige, at der er mange, som kan genkende. Det kan være både hårdt og svært. Det er noget, som fylder for rigtig mange. Andres mening er vigtig for mange. Men det kan også tage overhånd, sådan at andres mening betyder alt. Og at man ikke er god nok, hvis andre ikke siger det eller svarer på beskeder, ligesom du skriver. I mange tilfælde handler det om, om man selv kan lide den, man er. I dit brev fornemmer jeg, at du har nogle hårdt tanker om dig selv. Du nævner mange ting, som du ikke synes, at du gør godt nok. Det er der faktisk mange, der tænker meget på. Vi har allesammen en lille kritiker indeni, som slår ned på de negative ting hos os. Men når du har så stort et fokus på dine fejl, så kan det komme til at fylde meget mere, end der er sundt. Så bliver det kun et halvt billede af virkeligheden, som du ser. Kun alle de negative ting. Og du fortjener mere end det. For alle mennesker er smukke og unikke på hver deres måde. Derfor tænker jeg, at du vil have godt af at øve dig i at rose dig selv for alle de ting, som du kan og som du gør godt. Og dem er der mange af, hvis du tænker efter. Det kan være, du skal begynde at skrive mindst 1 god ting ved dig selv ned hver dag. Måske er det dine øjne, din humor eller din musiksmag. Det kan også være, du skal spørge dine venner og familie, hvad de synes om, ved dig. Og skriv det så ned. For hvis du har en dårlig dag, så kan du læse det igennem. Ligeså grænseoverskridende som det kan være at spørge, ligeså skønt er det at høre de gode ting, de tænker. Måske er det nemmest at spørge dem over sms eller i en besked - eller du kan vælge kun at spørge dine internetvenner. En anden ting, du kan gøre er, at lægge mærke til, hvad andre egentlig gør og siger. Du vil måske opdage, at de også kan sige noget, som ingen griner af, eller vente på svare fra deres veninder. For ingen mennesker er perfekte, og det vil du kunne se, hvis du observerer andre. Du vil sikkert opleve, at når du lærer at elske dig selv, så betyder andres mening ikke så meget - og så vil du ikke føle dig ligeså ensom.

Du skriver, at du har sorte huller i løbet af dagen, og jeg tænker, at det kan være et tegn på, at du er presset og ked af det. Det er virkelig flot, at du er opmærksom på det. At du kradser i dig selv kan også være en reaktion på, at du har for meget pres på dine skuldre og at du trænger til en pause fra kritik og bekymringer. Selvom du ikke skærer i dig selv, så er det noget, som er godt at tage alvorligt. Du vil formentlig have godt af at snakke med nogen om de ting, som fylder indeni. På den måde kan du få læsset af og få nogle gode råd. Jeg vil anbefale dig at tage forbi din læge og tage en god snak med ham/hende om, muligvis at blive henvist til en psykolog. Hvis du er nervøs inden eller efter, så er du meget velkommen til at chatte med en rådgiver i vores 1-1chat. Der er også mange, der er glade for hjemmesiden GirlTalk, hvor man kan chatte med andre unge om de udfordringer, man står overfor. Det kan være, du også vil synes om det.

Jeg håber, at du har fået nogle tanker, som du kan bruge ind i din situation. Og så vil jeg krydse fingre for, at du får arbejdet med de ting, som fylder og at du vil se, hvor unik lige præcis du er.

Mai