Stress?

brevkassespørgsmål

Stress?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus!

Jeg vil først og fremmest rose jer for en - mildest talt - velfungerende brevkasse! 

Lidt om mig selv...
Jeg er en 17-årig dreng, som til daglig får i 1.g og arbejder. Mine fritidsinteresser er vide og brede lige fra fotografi og multimedie til spejder og frivilligt arbejde i diverse organisationer. 

Hvorfor skriver jeg?...
Alt dette lyder jo nok meget godt, og som som en helt almindelig (hvis det almindelige findes) dreng i 1.g. Problemet er bare... Ja, det er hidtil ubenævnt. Undskyld hvis jeg vrøvler lidt, men jeg kan godt blive i tvivl om jeg egentlig har et problem. Jeg er nemlig MEGET selvstændig og vil helst klare tingene selv, desuden kan jeg bare ikke sige nej til andre. Mine hverdagstimer går med skole, arbejde, lektier, frivilligt arbejde i en NPO, jagttegnslære, aftenskoletysk, spejdermøder, kæresten og alt det løse. Til tider føler jeg at der ikke er nok timer i et døgn, og jeg ender ofte med at se tv istedet for at lave lektier mv. Jeg har simpelthen ingen overskud i min hverdag.
Alle mine dage foregår sådan, og jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst havde en weekend eller en dag bare til at slappe af i. Men det er sådan jeg kan lide det, jeg får noget fra hånden. Problemet kommer først, i mine "mørke perioder". 

Har jeg et problem?...
Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv. For til hverdag er jeg glad, har en kæreste og klarer mig godt i skolen - alt virker normalt. Men til tider ryger jeg helt ned i kulkælderen, helt uden varsel. Jeg bliver træt af mig selv og livet, får trang til at selvskade (som jeg allerede har en lang fortid med), har mareridt på daglig (eller natlig, haha) basis, lider af søvnunderskud, bliver meget usikker og føler endda til tider at jeg ikke elsker/kan elske min kæreste (hvilket skræmmer mig). Det kan enten være i få timer, dage eller uger. Alt virker uoverskueligt og der er simpelthen ikke nok timer i et døgn, og oven i det hele føler jeg mig som en uduelig taber. Jeg taler ikke med nogen, er meget indadvendt og bliver berøringangst. Men pludselig, så vender det og alt er tilbage til det normale; derfor er jeg meget i tvivl om jeg har et problem (måske det er en af Jungs forsvarsmekanismer?). 

Jeg er en perfektionistisk controlfreak....
Alt skal være perfekt og under kontrol. Ikke bare en hvilken som helst kontrol, men MIN kontrol. Det viser sig i den måde jeg arbejder på som frivillig og den måde jeg agerer på i grupper (bare rolig jeg er ikke en diktator, men en naturlig demokratisk leder). Det som præger min hverdag mest er det famøse "karakterræs". Jeg vil gerne studere psykologi på universitetet, og det er derfor vigtigt at jeg får minimum 10 i alle fag. Hvis jeg præsterer under, kan det igen gøre at jeg føler mig uduelig.

Du har ikke et problem...
Selv nu hvor jeg sidder og skriver til jer, siger jeg til mig selv at jeg ikke har et problem. Lidt stress er jo ganske normalt, og der er ingen der er døde af at have travlt! Jeg er jo glad nok, ikke? Burde jeg ikke bare slette det her og komme videre med lektierne? 

Hjælp mig, vejled mig, stil mig en diagnose - et eller andet! Jeg kan simpelthen ikke finde frem og tilbage i min tilværelse. Skal jeg gøre noget ved mine tanker, eller bare glemme det bedste jeg kan? 

Med venlig hilsen

Jeppe 

Svar: 

Hej du

Allerførst vil jeg sige mange tak for rosen - det er super godt at høre, at du synes om vores brevkasse. 

Dernæst skal du vide, at de ting, som du skriver, er meget relevante i forhold til at have en pakket hverdag, som jeg tror mange kan sætte sig ind i. Det kan være meget ubehageligt, når man ind imellem kan opleve "mørke perioder" og ikke ved hvorfor eller hvordan man skal tackle det. 

Du skriver, at du ikke føler, at der er nok timer i et døgn og at du ingen overskud har i hverdagene - det er forståeligt, at du kan have det sådan, når du laver så mange ting, som du gør. Generelt er det meget forskelligt, hvor meget vi mennesker har behov for, og lyst til at slappe af. Nogle har et større behov end andre. Du skriver, at du trives med en pakket kalender, og det er bare super. Det er der slet ikke noget galt med, hvis man kan lide det sådan. Samtidig skriver du også, at du ikke kan huske, hvornår du sidst har haft en weekend, hvor du har kunnet slappe af, og jeg læser imellem linjerne, at det kunne du godt tænke dig at have. Dette er også helt forståeligt. De fleste mennesker har brug for at have tidspunkter ind imellem, hvor de ikke skal noget - det er med til at "lade batterierne op" igen. 

Du skriver, at lidt stress dør man jo ikke af, og det er faktisk helt rigtigt. Stress kan være en god ting, og kan hjælpe os igennem pressede situationer, som f.eks, en eksamen. Men samtidig skal man ikke undervurdere det at føle sig stresset. Det er nemlig sådan, at når det bliver en fast del af ens hverdag eller er til stedet i længere perioder af ens liv, så bør man stoppe op og undersøge, om der skal gøres noget ved det. Det er derfor rigtig godt, at du skriver herind - derved har du allerede taget et vigtigt skridt. Du beskriver, at du ind imellem ender nede i kulkælderen, og de tendenser, som du beskriver, når du er dernede, er; at du bliver træt af dig selv, får trang til selvskade, har mareridt, oplever søvnunderskud, har tensends til at være introvert og berøringsangst, bliver usikker og i tvivl om, om dit forhold til din kæreste. Det er allesammen ting, som kan være symptomer på en stresset/presset krop, som prøver at fortælle dig, at du skal tage det lidt med ro.

Det kan sagtens lade sig gøre at lære sig selv og sin krop så godt at kende, at man kan undgå at falde helt ned i kulkælderen og få en mere stabil hverdag. Det kan man blandt andet gøre ved at lægge mærke til, hvad der er, der stresser en og arbejde med det. I dit tilfælde kunne det måske være, din pakkede kalender uden fridage. Det kan være rigtig svært at planlægge sin tid, så der er plads til alt det, som man gerne vil og samtidig plads til at stresse af. Det er en kunst, som kræver tid og kendskab til sig selv og sin krop. Det kan man så arbejde videre med og med tiden finde en løsning, som fungerer for én. F.eks. kunne det være at planlægge enkelte fridage hist og pist, hvor der ikke er bestemte ting, der skal gøres. Det kunne måske også være dine høje forventninger til dig selv, som stresser dig. Ud fra de ting, som du skriver, fornemmer jeg at du er en seriøs fyr, som har høje mål for dig selv og dermed høje forventninger. Det er noget, som rigtig mange kan genkende. Vi lever i en tid, hvor der bliver sat mange krav til os, både fra omverden og fra os selv. Det kan være stressende at have høje forventninger til alt, hvad man gør. Her vil det f.eks. handle om at arbejde med forventningerne og lade dem bygge én op i stedet for at slå én helt ud. Du kan prøve at tænke over, hvad der passer bedst på dig og hvad du synes, stresser dig mest. Det kan være, du har en god ven, som du kan vende nogle tanker med. Det er også muligt, at en i din omgangskreds kender til stress og kan være en god sparringspartner. Det lyder til, at dine ture i kulkælderen er svære at håndtere for dig, og derfor tænker jeg, at det måske kunne være en ide for dig at tage et smut forbi din læge - der kan du få den rigtige hjælp og vejledning, så du undgår så dybe dyk i fremtiden. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og jeg ønsker dig alt det bedste på din vej. 

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program