Jeg er bekymret for mig selv

brevkassespørgsmål

Jeg er bekymret for mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej.

Jeg er en pige på 15 år og jeg er begyndt at blive bekymret omkring mig selv og mine tanker.

For at starte fra en ende af:
August 2012 valgte jeg at droppe alle former for slik, kage, chips og is (altså stensikre usunde madvarer) i min kost, fordi jeg ønskede at tabe mig. Det viste sig også at virke for mig. Jeg har tabt mig 8 kg, og efter at have været lidt buttet er min BMI nu på normalvægtig og jeg har kunne smide gammelt tøj ud, fordi det blev for stort og nyt i mindre størrelser kunne komme ind. 
I foråret 2013 faldt jeg over en kalorietælle-app (ShapeUpClub) og begyndte at tælle kalorierne i min daglige kost - det var her mit vægttab ligesom begyndte at tage fat. I 9 måneder forsvandt min mensturation, som altid er kommet regelmæssig. Jeg skrev alt ned jeg spiste - om så bare det var en cherrytomat. Min mor opfordrede mig til sidst til at droppe app'en, da det begyndte at se ustalbilt ud for mig og fandt i stedet på en anden måde jeg kunne spise sundt og kontrolleret på, som jeg stadig spiser efter i dag.

Jeg har fået en masse ros fra venner og familie omkring mit vægttab - og nu er jeg her: på min normalvægt. Jeg dyrker regelmæssig og har egentlig ikke brug for tabe mig mere. Og det er derfor jeg er bekymret.
Alt og jeg mener alt med mad at gøre, har en form for indflydelse på mig. Når en af mine veninder vælger at gå på kur, vil jeg også. Ikke fordi jeg har brug for det, men fordi jeg er bange for at jeg igen vil ende som den tykke pige i klassen. Jeg er stadig større end de andre i min klasse - hvilket sikkert også skyldes at jeg er et år ældre end de fleste - men selvom jeg ved det, er det ikke okay for mig. Jeg føler tit at jeg er oppustet, grim og ikke lige meget værd som de tyndere piger der går i min klasse og bare på skolen i det hele taget. 
Det værste er, at jeg har en god veninde med konstateret anoreksi. Vi snakker meget om det sammen, også fordi jeg selv har været på vej ned i en ond cirkel af kalorietælleri. Min veninde har flere gange fortalt mig, at hun er bekymret på mine vejne fordi jeg tænker for meget over hvad jeg spiser. Jeg har lovet hende at jeg vil give lidt mere slip, både for hendes og min egen skyld - men jeg kan ikke! Jeg kan sagtens spise kød, frugt, grønt og yoghurt - men jeg kan stå i 30 minutter og overveje om jeg skal tage en skive rugbrød eller ej. Og nogle gange går der op til en uge, hvor jeg ikke spiser f.eks. pasta, ris, kartofler og brød fordi de er madvarer jeg er sindssygt bange for at kunne få mig til at tage på igen. 

De her tanker kører rigtig meget rundt i mit hoved og fylder en masse: at jeg burde se anderledes ud i forhold til, at jeg er normalvægtig. At jeg ikke burde spise dit og dat, selvom det egentlig ikke er usundt. At, fordi nogen andre går på en kur, skal jeg også for at kunne være som dem. 
Min veninde er bange for at jeg har en spiseforstyrrelse. Jeg har vendt den i mit hoved tit - jeg ligner hverken en anoretiker eller en overspiser (hvad end den spiseforstyrrelse så hedder), men mine tanker kunne sagtens sammenlignes med en anoretiker - min veninde som selv lider af det, har selv sagt det og er derfor meget bekymret og vil ikke have at jeg ender i hendes sted.

Så har I et råd, tager jeg gerne imod! Jeg kæmper med de her tanker og det er måske svært at sætte sig ind i, men det fylder meget i min hverdag.

Undskyld mine lange, lange forklaringer men jeg måtte ud med det et sted.

Tak på forhånd
- Mig

Svar: 

Hej med dig

Teenagelivet kan nogle gange være forbundet med mange tanker om hvordan man skal se ud og hvad andre tænker om én. Jeg kan godt forstå, at du går med de tanker, men det er rigtig godt du skriver herind, for det lyder til, at det er noget der fylder rigtig meget i din hverdag.

Vægttab kan være en rigtig god ting, hvis det man f.eks. har et for højt BMI. Du skriver, at du over en periode har tabt dig mange kilo og nu har et normalt BMI - Det synes jeg er super flot. For nogle mennesker kan et vægttab dog betyde, at man i lang tid efter lader sig styre af ens vægt, kalorieindtag eller BMI. Der kan være mange grunde til, at dette sker. Det kan måske være fordi man har fået en masse opmærksomhed fra andre efter at man har tabt sig, eller det kan være fordi, at man føler en slags kontrol over sin krop - en kontrol som man ikke har oplevet før.

Du skriver i dit brev, at dit vægttab har stået på i cirka halvandet år. Det er en lang periode, hvor dine tanker har været fokuseret på dit vægttab. Derfor kan det være svært, at du fra den ene dag til den anden pludselig skal stoppe med at have de her tanker. Det kan godt tage lang tid, at få brudt de gamle tankemønstre og det kan være derfor, at det er svært for dig at stoppe med at tælle kalorier og stoppe med at tænke på din vægt. Du skriver også i dit brev, at du før dit vægttab, var buttet. Jeg har en fornemmelse af, at du er rigtig glad for dit vægttab. Derfor ønsker du selvfølgelig heller ikke at blive en buttet pige igen. Det kan måske være en af grundende til, at du gerne vil gå på kur når dine veninder gør det.  

Jeg tror det handler om, at du har rigtig svært ved at tro på, at du er en smuk pige. Jeg tror du skal lære, at acceptere at alle ser forskellige ud - nogle piger er super tynde, andre er normalvægtige og nogen er buttede. Det handler om for dig, at du skal have opbygget din selvtillid igen, så du får en tro på at du ser smuk ud som du er nu. Det kan være rigtig svært at opbygge ens selvtillid alene, så derfor vil jeg råde dig til at tale med din mor og/eller far om dine tanker. Jeg ved ikke, hvilket forhold du har til dine forældre, men jeg tror de vil kunne forstå dine tanker og følelser, hvis du fortæller dem om det. Sammen vil I kunne snakke om, hvordan du får vendt dine tanker fra at være negative til at være positive. Jeg tror du skal have nogle konkrete værktøjer til, hvordan du bryder dine gamle tankemønstre. En konkret ting du kan gøre er, at lave en liste over alle de ting som du godt kan lide ved dig selv. Hver gang du får nogle negative tanker, kan du så kigge på den liste og se på alle de ting, som du godt kan lide ved dig selv. Hvis du synes det er for svært, at tale med din mor og/eller far om dine tanker eller hvis du ikke synes det er nok kun at tale med dem om det, synes jeg du skal overveje at kontakte LMS. LMS er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser. Når jeg synes du skal kontakte LMS er det ikke fordi jeg tænker, at du har en spiseforstyrrelse. Det er helt normalt at du overvejer om du skal spise et stykke rugbrød eller ej - det hænger selvfølgelig sammen med de valg du har taget omkring din kost. Der er mange mennesker, som går med sådan nogle tanker. Grunden til, at jeg synes du skal kontakte LMS er fordi du selv er bekymret for om du kan have en spiseforstyrrelse. Du skriver, at du er bange for at tage på, og du sammenligner dine tanker omkring kosten med en anorektikers tanker. Disse tanker kan godt bekymre mig lidt. Hos LMS sidder der rigtig dygtige rådgivere som kan give dig råd og vejledning omkring dine bekymringer, tanker og følelser. Hos LMS kan du være fuldstændig anoynym, ligesom du er her hos Cyberhus, og du kan finde dem her. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar og at svaret kan være med til at sætte nogle tanker i gang hos dig.

Venligst Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program