jeg er bekymret....

brevkassespørgsmål

jeg er bekymret....

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej cyberhus... Lad mig starte ud med et smil som senere bliver til gråd. Jeg har fået meget hjælp herinde, men nu er den desværre galt igen ;( Jeg har fået den her mega søde kæreste som bor i Århus, og da jeg kommer fra Randers er der altså en halv time i tog. Så vi ser ikke hinanden så meget. Vi har været sammen et par gange, og sovet sammen i to nætter. Lad mig starte med at sige at min mor ikke var så vild med at jeg tog ud og sov hos ham. Men så den anden dag vi skulle sove sammen, fik han en SMS mens han var på toilettet. Nu kommer der hvad der stod i SMS'en : "Hey! Jeg savner nu altså at lege med dig. Hvis du vil lege med mig igen, så skriver du bare. Jeg giver gerne et blowjob". Jeg vidste han havde været sammen med nogle før, men min kæreste sagde at han ikke skrev med nogle af dem mere. Han sage også han ikke kunne forstå at personen der skrev havde hans nye tlf. nr. jeg skulle så hjem med toget dagen efter, og så ville han ikke følge mig ned til Århus hovedbanegård. Der begyndte jeg først at blive lidt mistroisk. Men jeg kom dog på toget, og sad og tænkte længe over det der var sket i weekenden. Da jeg havde tænkt over det, indså jeg at han måske så en anden når han ikke kunne se mig. Han går tit til fester og drikker sig fuld, og jeg er så bange for at han skal være mig utro. jeg kom så hjem, og nærmest alt hvad jeg gjorde eller lavede fik mig til at tænke på ham. Og så begyndte jeg at græde hele tiden. Jeg går konstant med frygten om at han har været mig utro mens vi er sammen. jeg føler mig bange og så på en måde også knust over at der er nogen der stadig skriver til ham. jeg ved jo ikke hvad han kan finde på når jeg ikke er der. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere... har nogle gange overvejet at begå selvmord. Jeg har det dårligt hele tiden, og ønsker bare at kunne elske ham uden problemer. men den her uvidenhed brænder mig nærmest op indefra. han svare heller ikke tilbage på min beskeder længere :( jeg ved ikke hvad jeg skal gøre :( please Cyberhus.... hjælp mig Sørgmodige hilsner The Fallen Angel

Svar: 

Hej Fallen Angel
 
Kærlighed er en svær størrelse at have med at gøre, for den kan være vidunderlig og dejlig lige så vel som den kan være pinefuld og uforståelig. Jeg kan godt forstå, at du føler du har svært ved at stole på din kæreste, når han får den slags beskeder fra andre og ikke ville følge dig til toget, da du skulle hjem, men måske har han faktisk været ærlig overfor dig, når han siger han ikke skriver med dem mere. Det kan jo godt være personer, som han har været sammen med før dig, som skriver igen fordi de har gemt hans nummer og det er jo ikke til at vide, om det kun var denne ene gang han fik en sms fra en person. Men når din mavefornemmelse siger dig, at du ikke kan stole på ham og når det gør dig så skidt tilpas og ked af det som det gør, så syntes jeg, at du skal overveje nøje om han virkelig er en person, som du vil være kæreste med. Selvom en person er utrolig skøn og dejlig at være kæreste med, så er det ikke altid at det er det bedste for en selv og når det påvirker dig så negativt, at du overvejer at begå selvmord, så syntes jeg ikke det er godt for dig, at holde fast, selvom det også gør ondt at skulle give slip.

Jeg syntes, at du skal prøve at snakke med din kæreste om, hvilke tanker du har haft og hvordan du går og har det. Hvis han har de samme følelser for dig, som du har får ham, så vil han helt sikkert tage dig seriøst og hører på hvad du fortæller ham. Det kan jo også godt være han virker ligeglad eller usammenhængende og så kan du ikke gøre så meget andet end at accepterer jeres forhold som det er nu eller gøre det forbi. I sidste ende er du, den vigtigste for dig selv.
 
Held og lykke med det hele
 
Joan
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program