Hej med dig.

Det gør ondt på mig at læse dit brev. Det gør ondt, fordi jeg virkelig kan høre på dig, at du har det svært. Jeg forstår virkelig godt, at du ikke ved, hvad du skal gøre, og at du mest af alt drømmer om at komme væk: væk fra alle de svære tanker og fra en tilværelse med konstant fokus på vægt, mad, kalorier og motion.

Som du selv beskriver, så har spiseforstyrrelsen taget kontrollen over dig. Den får dig til at trække i nogle retninger, som du inderst inde godt ved, ikke er gode for dig. Det er vigtigt, at du husker på, at det netop er spiseforstyrrelsen - og ikke dig selv -, som gør dette ved dig. En spiseforstyrrelse er en sygdom som enhver anden sygdom. Den gør nogle ting ved en, som man ønsker at slippe fra, men som i langt de fleste tilfælde kræver behandling for at komme ud af. Man kan ikke gøre for, at man får en spiseforstyrrelse, men man kan tage et aktivt valg om at søge hjælp til at bekæmpe den og få det godt igen.

Du skriver, at du har en længere historie med flere psykiske problemer, og at du for nylig har fået anoreksi-diagnosen. Det lyder enormt hårdt, at du har måtte kæmpe med sådanne problemer i længere tid. Du nævner ikke, om du på noget tidspunkt har fået hjælp til at komme ovenpå igen?
Uanset om du har fået hjælp før eller ej, synes jeg, det lyder som om, du har brug for det. Netop fordi spiseforstyrrelsen har overtaget kontrollen over dit liv, kan det være svært for dig alene at genvinde kontrollen. Mange unge piger med spiseforstyrrelse og andre psykiske problemer får hjælp til at komme igennem de svære tanker og den svære tid. Selvom man ikke tror, der er nogen, der kan hjælpe en, finder man som ofte ud af, at det kan være enormt givende at tale med et andet menneske om sine tanker, møde forståelse og få hjælp. Tit er beslutningen om at opsøge hjælp det allersværeste skridt, og her har jeg nogle forslag til, hvordan du kan komme igang:

1. Jeg ved ikke, om du kender til LMS, men hvis du ikke gør, synes jeg, du skal besøge deres side. Her kan du komme i kontakt med rådgivere, som har stor erfaring med at hjælpe piger i din situation. Du kan både tale med dem i en anonym chat, i brevkasse eller aftale rigtige møder med dem. En chat kan være en god begyndelse, og her kan rådgiveren også fortælle dig mere om deres andre tilbud.

2. Du kan gå til din læge. Hvis du fortæller din læge om alt det, du har skrevet til os, kan han give dig en henvisning til en psykolog. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at forstå dine tanker, og hvorfor anoreksien ikke er til at overdøve.

3. Hvis det er tryggere for dig, kan du tale med nogle af dine nærmeste. Måske er der en i din familie, på din skole eller i din vennekreds, som du stoler på, og som kan hjælpe dig med at komme igang med noget behandling. Alene det at tale med en, man står nær, om ting, der gør ondt, kan være enormt rart.

Jeg håber, du har mod på at søge hjælp. Allerede ved at skrive herind har du taget det første skridt på vejen til at få det bedre. For det er bestemt muligt at få det bedre. Lige nu kan alt synes uoverskueligt og umuligt, og det kan tage tid og kræve mange kræfter at få det godt igen. Men med tiden vil du se tilbage og takke dig selv for, at du rakte hånden ud og bad om hjælp. Hvis hjælpen fører et godt liv uden svære tanker med sig, vil den nemlig være det hele værd. Du fortjener et godt liv i en sund krop.

Jeg håber, du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste.

Kh. Matilde