intet vær

brevkassespørgsmål

intet vær

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

hej jeg kan ik mere jeg er en fiasko en ulykke jeg er intet vær jeg høre ik til her jeg burde ik være her og hvad er jeg her over hoved for for at blive hånet og grint af og blivet slået ned og ja en omvandrene ting som alle kan gøre nået ondt ved jeg oplever ik andet næsten så hvad skal det nyde og hvad har jeg et liv jeg ik har fortjent hvad er livet overhoved alt ville vær bedre vis jeg døde. hvad skal jeg gøre det er sikert os helt forkert og dumt at jeg skkriver her men hvad skal jeg gør er der nogen der kan hjælpe.

Svar: 

Hej med dig..

Ja, det kan du tro..der er nogle der vil hjælpe dig og derfor er det også rigtig godt at du skriver herind, når du kan mærke at det hele vælter for dig og når du ikke kan se nogen mening med livet.

Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig, men jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at verden ville være et dårligere sted uden dig. Dit liv betyder noget. Det betyder noget for mig og for mange andre, også selvom du ikke føler det sådan lige nu.

Sommetider kan der være et eller andet inden i der gør dig ked af det. Det kan være noget i skolen, derhjemme eller bare noget helt andet som du er blevet ked af engang. Måske er der også et eller andet som du også har været ked af engang eller bare noget som du synes er svært i dit liv. Det er ikke altid man lige er helt klar over hvad det er, men hvis man går rundt alene med nogle af de her følelser inden uden at snakke med andre om det, så kan de vokse sig helt vildt store af sig selv.

Det er faktisk blive så svært inden i, at man ikke kan se andre løsninger end døden og man kan begynde at tænke alle mulige dårlige ting om sig selv. Men ved du hvad...der er faktisk en masse andre muligheder og du fortjener at føle livet er værd at leve.

Det vigtigste er at du stille og roligt vender dig til at snakke med andre voksne om det. Til at starte med er det nok bare at fortælle at du synes det hele er svært. Ligesom du har gjort her i brevkassen, det er super flot start..

Grunden til at det er så godt at snakke om de her ting er, at jo mere du snakker om det, jo flere muligheder kan du se og jo mere støtte kan du få, fordi de mennesker du snakker med lærer dig bedre at kende. Og jo bedre man kender folk og de tanker de har, jo bedre kan man hjælpe. Måske kender du også det selv fra nogle mennesker du kender og som du har snakket med engang?

Så lige nu synes jeg du skal gøre to ting:

1. Kig ind i chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med. Det er et rigtig godt sted at øve sig, fordi du er anonym og det kan føles meget sikkert. De voksne vil gerne lytte, men kan også stille spørgsmål og komme med råd til hvad du nu kan gøre.

2. Det andet jeg synes du skal gøre er, at vise din mor og far det du har skrevet til mig. Og også mit svar.

Det er tit sådan, at hvis man ikke har været vant til at snakke med sine forældre om de svære følelser, så tror man tit at de ikke vil hjælpe eller snakke om det. Men sådan er det faktisk ikke altid, så spring ud i det og så tror jeg du vil opleve at de gerne vil hjælpe. Men de kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke fortæller dem hvordan du har lige nu.

Så kære du...det er en god start du har lavet her og du skal vide at du kan få det bedre..bare bliv ved med at bede om hjælp..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program