Ingen kan lide mig.

brevkassespørgsmål

Ingen kan lide mig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej. Jeg har før i tiden været OK populær - men så for et halvt år siden dummede jeg mig noget så groft! Det har gjordt at en person jeg plejede at være aller bedste venner med, har fået alle til at hade mig. Han er selv über populær, som så går videre til at han har mange "kontakter". Nu har min bedste veninde lige skrevet til mig, at hun synes at det er svært at være bedste veninder med mig, når alle griner af vores venskab ovs. Jeg forstår det ikke? Hvad skal gøre? Kan snart ikke klare tingene mere.... Please hjælp mig.

Svar: 

Kære du

Det lyder som en rigtig ubehagelig situation du er havnet i, jeg kan godt forstå at du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Du fortæller ikke hvad der præcist er sket, derfor bliver mig svar til dig, nogle generelle ting som, jeg kommer til at tænke på, udfra det du fortæller.

Du skriver at du har dummet dig groft og at det har betydet at din tidligere bedst ven, har fået alle til at hade dig. Når du fortæller det kommer jeg til at tænke på, hvad du mon kan have gjort som er så slemt? Jeg tænker også på, om du har gjort hvad du kan for enten at udrede misforståelsen (hvis der er sket en misforståelse) eller for at gøre situationen god igen?

Hvis det er noget der er sket mellem din tidligere bedste ven og dig, tænker jeg, om det kan være en god idé at få snakke ud med ham om det? Har I gjort det?

Du skriver også at din bedste veninde, har svært ved, at være veninder med dig, fordi alle griner af jeres venskab. Hvordan kan det være de griner af det? Igen tror ejg det bedste du kan gøre er, at snakke med din bedste veninde om det. I kan måske snakke om, hvorfor det, at andre griner skal betyde at I ikke kan være venner?

Min pointe med svaret er, at når der sker sådan nogle ting, hvor nogen kommer til at dumme sig og man bliver uvenner, så er det bedste man kan gøre, at få snakket ud om det. Måske er det ikke så slemt endda og man kan tilgive hinanden og komme videre. Nogle gange har man måske brug for, at snakke om det med nogle voksne, som kan se det hele lidt udefra. Andre gang er det måske ikke muligt at blive venner igen.... jeg kan udfra det du skriver ikke helt vurdere om I har fået snakket ud om tingene? Hvis ikke, synes jeg I skal gøre det.

Hvis mit svar ikke lige rammer plet, er du meget velkommen til at skrive igen og fortælle lidt mere om, hvad det hele handler om.

De bedste hilsner
Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program