identitetskrise

brevkassespørgsmål

identitetskrise

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Jeg har identitetskrise og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.

Mit liv kort fortalt: 

Har haft angst hele livet. Begyndte på antidepressiv for 4 år siden efter en kæmpe nedtur. Efter det gik jeg igennem en kæmpe selvudvikling. Jeg fandt mig selv og fik mere mod på livet. Turde pludselig gå i byen, drikke mig fuld, kysse med drenge. Mistede min mødom som 19 årig og fandt ud af at sex var et fantastisk drug for mig. Det gik lynhurtigt. Drak mig fuld og gik i seng med mænd hele tiden. 

Jeg begyndte at mærke at jeg mistede mig selv mere og mere.. Men jeg lod som ingenting.. kunne ikke overskue at tage mig af det så jeg fortsatte mit vilde liv. 

Men som min fornemmelse sagde, gik jeg ned med en kæmpe depression.. 

På det tidspunkt havde jeg mødt en fantastisk fyr.. han ville gøre alt for mig og han hjalp mig op og stå igen.. vi var kærester i 1,5 år.

Vi var hinandens sjælevenner.. der er ikke noget vi ikke ved om hinanden.. vi har grædt og grint sammen.. holdt hinanden oppe når alt var skidt.. vi skændtes aldrig og vi var så gode til at tale om alting.. det var virkelig trygt! 

Problemet var bare at jeg blev mere og mere afhængig af ham.. kunne slet ikke tænke eller tage en beslutning uden at høre hans mening.. jeg levede mere hans liv end mit eget.. jeg kunne ikke være glad hvis han havde det dårligt.. han var blevet den bjælke jeg støttede mig op af.. og det var dejligt!  Men jeg vidste inderst inde at uden ham ville jeg vælte igen... og det skræmte mig.. ville jo gerne kunne have en styrke i mig selv.. være selvstændig!  

Min ellers store sexlyst forsvandt også i takt med at jeg mistede fornemmelsen af hvem jeg var.. 

Så jeg sluttede vores forhold for 2 måneder siden og det er forfærdeligt.. 

Jeg savner ham sådan.. og jeg ved ikke hvem jeg selv er mere.. den sidste del af min identitet var i ham.. og nu har jeg givet afkald på det.. 

Men jeg bliver nødt til at kunne finde styrke og glæde i mig selv.. det skal ikke være en anden der afgør om jeg har det godt eller ej.. 

Det sværeste er også at han har det så skidt.. jeg var også det eneste der gjorde ham glad.. og det gør så ondt på mig at høre hvor ked af det han er.. Men jeg kan jo heller ikke have ansvaret for hans glæde!

Har så dårlig samvittighed overfor ham.

 Jeg ved ikke hvordan jeg skal finde styrken i mig selv.. jeg ved ikke hvordan jeg finder min identitet.. hvor skal jeg begynde? 

Er det det rigtige jeg har gjort? 

Jeg er helt tom inden i.. 

Min sex lyst er stadig væk.. bliver ikke rigtig våd og jeg har svært ved at få mig selv til at komme.. hvordan får jeg den igen? 

 Håber virkelig i har nogen råd til mig.. 

Hilsen hende der ikke ved hvem hun er.. 

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til, at du allerede har været igennem en del i dit liv, og at du går igennem en rigtig svær periode lige nu. Jeg kan sagtens forstå, at du kommer i tvivl om det var den rigtige beslutning at ende forholdet med din kæreste, og at du oplever en masse svære følelser og tanker lige nu.

Jeg tror, at mange vil kunne genkende den følelse, du beskriver med at være helt tom inden i. Det er så svært at ende et godt forhold, og det er helt naturligt at komme i tvivl, om man har gjort det rigtige. Jeg synes, at det er en rigtig flot og modig beslutning af dig, at stoppe forholdet. Det lyder til at I har været rigtig glade for hinanden, og at forholdet har været rigtig godt for dig i en periode, og derfor er det bare så svært at indse, hvis det ikke fungerer længere, eller hvis det ikke er sundt mere. Du beskriver også selv, hvor afhængig du var af ham, og han måske også var af dig? Det er vigtigt at have en balance i et forhold, hvor man kan savne hinanden og kan have følelsen af, at man ikke kan undvære hinanden, men stadig være selvstændig og lave ting uden hinanden. Så selvom man er glade for hinanden, så er det bare ikke særligt sundt for nogen af parterne ikke at kunne undvære hinanden, og det lyder også til, at du har været meget opmærksom på, at det faktisk ikke var sundt for dig og dit psykiske helbred, at være så afhængig af ham. Jeg synes, at det er rigtig flot, at du er kommet frem til den erkendelse. Og samtidig tænker jeg også, at det virker til, at du er meget opmærksom på, hvilke behov du har og hvad du egentlig har brug for, men at problemet er, at du ikke ved, hvordan du kan opfylde dem. Men jeg synes stadig, at du skal rose dig selv for, at du alligevel har den indsigt, for det er ikke alle der har det. Det kan være rigtig svært at vide, hvad ens behov egentlig er, men du ved, at det er vigtigt for dig, at du kan være selvstændig og at du selv kan gøre dig glad, det skal du ikke være afhængig af at andre gør. Og det synes jeg er sejt.

Når man slår op med en, så kan det godt føles som, at man mister en del af sig selv. Man mangler hurtigt den anden person, og man mister den gode fornemmelse inden i, som den anden kunne give en. Og samtidig identificerer man også sig selv gennem et forhold. Så jeg kan sagtens forstå, at du føler, at du ikke ved, hvem du er længere. I forvejen er det rigtig svært at finde ud af, hvem man egentlig er. Det er meget almindeligt, at man også i 20'erne kan opleve at have identitetskrise. De fleste har nok oplevet at gå igennem det i puberteten, hvor man pludselig oplevede, at komme i tvivl om sig selv, og man skulle beslutte, hvem man ville være, hvordan man skulle opføre sig, hvad ens interesser var osv. Men mange forventer nok, at det stopper når man kommer ud af teenageårene, men det gør det ikke nødvendigvis. Jeg tænker lidt, at det er helt forståeligt, at du har de her identitetsspørgsmål efter at du igennem 1,5 år har følt, at du var afhængig af en anden person og hans sindstilstand, og at du også inden dit forhold med ham gik igennem en hård periode. Det kan være rigtig svært at finde sig selv efter man føler, at man har mistet sig selv. Og det kan være svært at finde styrke, så man kan komme igennem de hårde perioder. Men jeg tænker, at du kan prøve at se alt det du har gået igennem, som netop noget der er med til at give dig styrke i det lange løb. Du kan prøve at finde styrke i, at du har været igennem nogle hårde perioder - du har haft depression, har haft angst hele livet osv., men du er stadig kommet igennem det. Og du har måske lært en masse af det efterfølgende? Måske er det svært for dig at se det nu, hvor du står midt i et brud, men ved at du er opmærksom på, hvad du har brug for, og at du har taget en så svær beslutning med din ekskæreste, så virker det til, at du har udviklet dig, og er kommet ud på den anden side klogere. Jeg tror, at du skal prøve ikke at se det som, at du er faldet tilbage i din udvikling, men at det her netop er en del af din identitetsudvikling. Identitetsudviklingen er noget, der tager hele livet, og vi ændrer os løbende på baggrund af de erfaringer og oplevelser vi får, også de sværere oplevelser. Så du må ikke forvente af dig selv, at du lige pludselig ved, hvem du er. Men der er nogle ting, som du kan prøve at tænke lidt over. Eksempelvis kan du tænke over, hvordan du gerne vil have at dit liv skal se ud om 10 år - hvor er du henne, og hvad laver du? Du kan prøve at tænke lidt over, hvilke ting du sætter pris på i livet, og hvad er det, der gør dig glad. Og prøv eventuelt også at øve dig i at rose dig selv, og gøre dig selv opmærksom på dine stærke kompetencer og evner. Vi kan alle noget forskelligt, og vi er alle gode til noget. Noget af det, som kan være rigtig godt til at finde mening i tingene, det er ens venner. Har du nogle veninder eller måske bare en enkelt, som du altid har det godt sammen med? Det kan være, at du skal prøve at se, om du kan finde tid og overskud til at se dine venner. Det kan nemlig være med til at give en den her fornemmelse af sig selv.

Det kan være svært for mig at sige, om det var den rigtige beslutning, at du endte forholdet. Det lyder dog til, at du egentlig er meget klar over, at forholdet i sidste ende ikke gjorde noget godt for dig. Det lyder også til, at din ekskæreste havde sine egne ting at slås med, og som var noget, der påvirkede dig meget. Og du har ret i, at du ikke kan have ansvar for hans glæde, men jeg kan sagtens forstå, at du har dårlig samvittighed over for ham. Nogen gange kan det være rigtig svært at sætte sig selv først, men det lyder virkelig til, at det er noget du må prøve at gøre lige nu. Jeg tror, at du skal prøve at have fokus på de ting, der gør dig glad. Måske er det muligt for jer, at finde sammen igen efter lidt tid. Men nogen gange er det desværre også sådan, at selvom man elsker hinanden rigtig højt, så får man ikke det bedste frem i hinanden. Og det er en super svær erkendelse, at komme frem til. Men spørgsmålet er, om du har mulighed for, at blive glad sammen med ham, og det lyder det umiddelbart ikke til, at du har været det sidste stykke tid.

Du skriver, at du har mistet din sexlyst i takt med at du mistede fornemmelsen for dig selv. Jeg tænker, at det er meget naturligt, at ens sindstilstand kan påvirke ens lyst. Kroppen og sindet hænger på mange måder sammen, og det er måske en måde din krop reagerer på. Men det du kan prøve at gøre, det er virkelig at tage dig tid når du onanerer. Det lyder meget banalt, men det kan have en stor indflydelse. Hvis du først begynder at stresse over, at du ikke bliver våd eller du ikke kan komme, så kan det blive ret svært. Men hvis du prøver, at tænke over, hvad der plejede at tænde dig, eller måske prøve nogle nye ting. Eksempelvis kan du prøve at bruge en dildo eller vibrator, hvis du ikke har det i forvejen. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere at komme. Det kan også være, at du bare er inde i en periode lige nu, hvor det ikke lykkedes uanset, hvad du gør. De fleste mennesker vil opleve i løbet af deres liv, at have mindre sexlyst. Men jeg tænker at i dit tilfælde, så må det hænge sammen med, hvordan du har det, og det som du har været igennem. Så jeg tror nærmest, at det bedste du kan gøre er at give det tid og være tålmodig. Det skal nok komme igen, og måske når du finder en måde at blive glad på igen.

Jeg tænker også lidt, om du har snakket med nogen om, hvordan du har det? Som sagt kan venner være rigtig gode, og det kan være rart at fortælle nogen om de ting, man går igennem, for det kan være rigtig hårdt at gå rundt med selv. Når man går igennem et hårdt brud, så er det altid rigtig godt at få noget støtte, og det er noget, som dine venner kan give dig. Det kan godt være rigtig svært at række ud, men det er nok noget af det bedste du kan gøre for dig selv, og for at du kan blive glad igen. Det kan også være, at det kan være gavnligt for dig, at gå til psykolog eller en coach, og få noget mere hjælp til, hvordan du kan finde dig selv igen. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for at snakke.

Jeg håber virkelig, at du finder en måde at blive glad igen, og at du ikke prøver at presse dig selv med, at du skal finde dig selv. Husk at det tager tid, og kan tage op til flere år før du føler, at du har fundet din identitet, og det er helt naturligt, at du har så mange tvivl om dig selv, når man tænker på det, som du har været igennem.

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program