Hej du,

Det lyder til, at du har gjort dig rigtig mange tanker. Jeg synes egentlig det virker til, at du har en rigtig god fornemmelse af hvem du er og hvad du står for. Men jeg kan også samtidig høre, at der er en masse tanker, der handler om en tvivl på din personlighed og hvem du er. Jeg vil give dig mine tanker med på vejen.   

Der er rigtig mange unge, der bruger rigtig mange kræfter på at finde ud af hvem de selv er og det er en vigtig og spændende "rejse", som jeg tror aldrig ender. Forhåbentlig, vil jeg næsten sige. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at det kan være ubehageligt ikke at vide hvem man er, og der er selvfølgelig også mange grader af at vide hvem man er, men jeg tror det er sundt hele tiden at reflektere over hvem man er og hvilke værdier man står for. Ellers risikerer man at blive for fastlåst og ufleksibel. Man udvikler sig jo hele tiden.

Du skriver, at du er meget tolerant og forstående overfor andre mennesker. Jeg synes, som du, også at tolerance og forståelse for andre er en god kvalitet. En kvalitet du kan være stolt af! Jeg kan også høre, at det giver dig mulighed for at kommunikere med alle og at du er vellidt. Det er dejligt at kunne komme overens med de fleste og kunne sætte sig ind i andres situation, som det lyder til, at du er rigtig god til. Men det lyder også til, at du oplever, at denne tolerance gør, at du bliver i tvivl om hvem du er, fordi du på en måde "forsvinder" lidt, fordi du ikke får mulighed for at give udtryk for dine egne meninger og holdninger.

De fleste kan godt lide at få ret og føle sig bakket op i det de siger og gør, men de fleste kan også godt lide at man er ærlig og "ægte". Med ægte mener jeg, at man tør stå ved sig selv og det man selv står for, og ikke påtager sig en anden "personlighed" fordi man ikke vil virke uforstående eller hård overfor andre. Det kræver at man stoler på sig selv og ved med sig selv, at det man selv synes og siger er godt nok.

Du skriver, at du føler din egen personlighed, din egen identitet, slet ikke eksisterer og at du synes det er svært at beskrive overfor dig selv hvilken identitet du har, nu du kan lide ALT musik, ALLE mennesker osv. Jeg kan godt forstå, at du reflekterer over, om det er det der gør, at du sidder tilbage med en oplevelse af ikke at kunne sige specifikt hvem du så er. I forhold til det, så tror jeg det er rigtig sundt at prøve mange forskellige ting, lytte til meget forskelligt musik, være åben og nysgerrig overfor mange ting i stedet for at være alt for snæversynet i sit liv. Tænk på alt det man ville gå glip af. Jeg ser det derfor ikke som nogen dårlig ting, at du er interesseret i mange forskellige ting og ser positivt og åbent på andre mennesker selvom de måske har en anden mening eller en anden tilgang til livet. Men hvis det i højere grad handler om, at du føler du SKAL være alting, at du ikke kan tillade dig at vælge noget, så er det en anden sag. Du har lige så meget ret til at sige din mening og vælge de ting du godt kan lide som alle andre har. Du skriver selv at du ser alle mennesker som ligeværdige, husk at det også inkluderer dig selv. Du er lige så meget værd som de andre.

Du skriver I dit brev, at du nogle gange oplever, at du ikke kan forklare din egen identitet. Fx. når du giver to mennesker med forskellige meninger ret på samme tid. Det lyder til, at andre ind imellem bliver forvirret over, at du giver alle meninger ret i stedet for at sige hvad du mener. Det er lidt det jeg snakkede om, da jeg skrev det med at fremstå "ærlig". Og det lyder til, at du føler du nogle gange selv savner at kunne stå ved dig selv, men at du måske føler det ramler sammen med dit ønske om at være tolerant? Jeg tror på man sagtens kan være både sig selv og tolerant. Bare fordi man siger sin mening, betyder det ikke at man ikke accepterer andre. Giver det mening? Du spørger også om det måske slet ikke er dit behov, men de andres behov? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv. Er det noget jeg føler jeg skal vide og kende til, eller er det noget jeg føler andre kræver af mig? Umiddelbart tror jeg, at behovet ligger hos dig selv. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, det kan kun du. Grunden til at jeg tror det er dig selv er, at det lyder til, at du bevidst bruger mange kræfter på at imødegå alle andre end dig selv. Det kræver rigtig meget at turde sige sin egen mening, også selvom den er anderledes end de andres. Desuden tror jeg alle har brug for en følelse af at være den samme over tid. Med det mener jeg, at man har brug for at have en fornemmelse af at være sig selv, og at dette "selv" ligner det selv, som man var i går og at man har en forventning om at det selv, også er det, der er i morgen. Jeg håber det giver mening! Derfor er det slet ikke mærkeligt hvis det også er et behov du har.

Det lyder til, at du er i gang med at finde dig selv, og finde ud af hvordan du viser hvem du er, samtidig med at du bibeholder alle de gode kvaliteter, som du besidder. Det kan sagtens lade sig gøre, det lyder til, at du allerede er godt på vej og jeg er slet ikke i tvivl om, at du "finder" din identitet og personlighed.  Jeg vil ønske dig god "rejse"!

Jeg håber du kan bruge mine tanker!

Med venlig hilsen Astrid