Kære C.

Som det første vil jeg gerne fortælle dig, at jeg synes, det er rigtig godt, du skriver ind til Cyberhus med dine bekymringer og tanker. Jeg synes, det lyder som om, du står i en meget alvorlig situation, hvor du indtil videre har gjort det rigtige for at få hjælp, men har oplevet, at du ikke er blevet taget alvorligt. Jeg synes, det er enormt sejt af dig, at du har fortalt lægen ærligt om din situation, men hvor er det uheldigt, at du har mødt en useriøs læge, som sidenhen har afholdt dig fra at tage til læge igen. Jeg vil gerne rose dig for, at du - trods din dårlige oplevelse med lægen - stadig er opsat på at få hjælp og ikke giver op. Det viser, at du har et ønske om at komme ud af den situation, du står i nu, og det er rigtig positivt.

For at svare på dit spørgsmål om, hvorvidt du kan henvende dig til den psykiatriske skadestue, og hvad der vil ske, hvis du gør det, kan jeg fortælle dig, at psykiatriske skadestuer i princippet fungerer præcis som almindelige skadestuer. Det vil sige, at man kan henvende sig til en psykiatrisk skadestue, hvis man har akut behov for hjælp, når man fx oplever tab af kontrol, selvmordstanker, voldsom angst eller depression eller kriseoplevelser. Ligesom på de skadestuer, hvor man kommer ind, hvis man har forstuvet en fod, er det forskelligt, hvad der bliver gjort for at hjælpe. Det bliver nemlig afgjort ud fra en undersøgelse og vurdering af din situation, sværhedsgraden af det, du oplever, og hvad du oplever. Jeg kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvad der vil blive gjort for dig udover, at behandlingen i første omgang vil være målrettet mod at redde dit liv, hvis det er selvmordstankerne, som dominerer.

Du spørger, om de vil kunne hjælpe dig på den psykiatriske skadestue, og det tror jeg helt sikkert, de vil, hvis du står i en situation, hvor du har akut behov for hjælp. Det kan fx være, hvis du føler, du en dag er på randen til at tage dit eget liv og ikke selv er i stand til at komme på andre tanker. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at disse skadestuer ikke er steder, hvor man kan komme i forløb, men netop steder, hvor man kommer ved pludseligt behov for hjælp. Hvis du ender med at tage kontakt til dem en dag, synes jeg, du skal fortælle dem om dine oplevelser og om, hvordan din egen læge har reageret på det. Jeg tænker, du har behov for at komme i et fast behandlingsforløb, og jeg er sikker på, at de på skadestuen vil kunne hjælpe dig med, hvordan du får det igangsat. Du kan finde en oversigt over, hvor de forskellige skadestuer er placeret i landet her.

Du skriver ikke noget om, om du har talt med dine forældre eller andre, du stoler på, om din tilstand. Jeg vil helt klart opfordre dig til at fortælle om det, du oplever, til en, du har tillid til, og som du tror, vil lytte til dig. Jeg kan forestille mig, at din uheldige oplevelse ved lægen har gjort det lidt sværere for dig at tro på, at folk vil tage dig alvorligt, men jeg håber alligevel, at du har mod på at fortælle om det til en voksen. Tit kan det nemlig være rigtig rart at fortælle om sine problemer til en, der forstår, og som ønsker at hjælpe en. Hvis det er svært for dig at skulle fortælle det ansigt-til-ansigt, kan du også vælge at skrive det i et brev. Nogle gange er det lettere at sætte ord på svære følelser i et brev, og jeg kan se, at du er dygtig til at skrive om, hvordan du har det.

Som et sidste råd til dig vil jeg sige, at du er velkommen til at komme ind i chatten på Cyberhus, når dagene bliver særligt uudholdelige. Her sidder der rådgivere klar til at hjælpe dig på vej. Ellers er det også en mulighed for dig at besøge LMS, som er en forening for unge med spiseforstyrrelser og selvskade. På denne side vil de have særligt meget forstand på netop din situation, og her har du også mulighed for at chatte med en rådgiver.

Jeg håber meget, at mit svar hjalp dig lidt på vej, og jeg ønsker dig alt det bedste.

Kh. Matilde