hvorfor skal jeg længer ned helle tiden

brevkassespørgsmål

hvorfor skal jeg længer ned helle tiden

hej i mit sidste brav skrav i jeg skulle sige det til en voksen i virkeligheden det gjor jeg i søndags der kontaktet jeg min gamle psygolo som så riget til en på kommunen og de leder bar efter efterskole mee gjor de ik og så mandag der sage jeg det til min far og snakket med ham og gjor ig virkelig umage men han sage bare det er noget plajt og glem det og kom vidre og at sådan nogle tanker skal jeg bar stoppe og så i går sage jeg et til min lære som ringet till min far og sage hun er bekymrart for mig og at jeg har et svært og at der skal gøres nået og sådan men da min far så havde snakket md min lære så skælde han mig ud over jeg havde sagt det til hinde min lære og så sage han alt muglig med at fordi at je har sagt det til hinde nu så gør jeg alt være og ødelæger alt for mig selv og resikire at ende på indstidisjon og at det var dumt gjort af mig og at jeg skal bruge hovede når jeg siger noget og alt så noget sage han bare og det gjor ik jeg fik det bedre tværtig mod så nu har jeg givet helt op og mistet troen og håbet livet og mig selv ja alt det har jeg mistet helt hvad skal jeg gøre vad kan jeg gøre nu jeg er så knust og ked af det det er ik sjovt det her jeg er så ensom og ked af det

Svar:

Hej med dig!

Det er super sejt, at du både har taget kontakt til din gamle psykolog og fortalt din lærer om, hvordan du har det. Det er det helt rigtige at du har gjort!

Du siger, at du fuldstændig har mistet troen og håbet på livet og dig selv, fordi din far skældte dig ud efter, du havde snakket med din lærer. Det er helt tydeligt, at du har det svært, og du har brug for hjælp fra en voksen. Din far har svært ved at forstå, at du har brug for hjælp, og det er derfor at du skal have andre voksne til at hjælpe dig.

Så selvom det hele ser sort ud lige nu - så skal du blive ved med at snakke med din gamle psykolog og din lærer, for det er dem som kan hjælpe dig.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé, at de forsøger at finde en efterskole til dig. For på den måde vil du komme ud og bo sammen med andre unge på din alder, og så kan du nemmere for venner og blive en del af et fællesskab. Det kan tage lidt tid for kommunen, at finde den rette efterskole til dig, så du skal have lidt tålmodighed. Men nu sker der noget - der er nogen som ved, hvor svært du har det, og de forsøger at hjælpe dig.

Din far truede dig med, at du nu ville ende på institution, det ved jeg ikke om vil ske - for det kommer an på, hvordan tingene er hjemme hos dig. Men uanset hvad, så skal du have hjælp, så du ikke går rundt og er ensom og ikke har håb for livet og dig selv. Jeg ved det kan være svært at tro, når jeg siger, at det er det helt rigtige du gør - specielt når du far siger det modsatte. Men du bliver nødt til at tænke på dig selv nu, og få den hjælp som du har brug for.

Så godt gået - det er sejt, at du har fået det sagt, og du skal endelig blive ved med at snakke med din lærer og psykolog, så du får den hjælp du har brug for!

Mange hilsner
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål