Hvorfor har vi så meget brug for privatliv og for at være os selv?

brevkassespørgsmål

Hvorfor har vi så meget brug for privatliv og for at være os selv?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 3 uger siden

Hvorfor har vi så meget brug for privatliv og for at være os selv? Hvad gør det menneskets psyke, ikke at have mulighed for at have nogen som helst form for privatliv? Hvad gør det ved os at være i søgelyset hele tiden?

Svar: 

Hej med dig

Det er et godt og interessant spørgsmål du stiller.

Jeg tror ikke der er noget enkelt svar, da grunden til vi har lyst til og brug for at alene, kan være forskelligt fra menneske til menneske. Men jeg tror alle mennesker nogen gange har brug for at være helt stille, helt alene og helt sig selv. Så har man tid til at tænke over tingene og lige mærke efter, hvordan man selv går og har det. Man slapper helt af og skal kun tage hensyn til sig selv og det kan for mange mennesker være afstressende at være helt alene. Det er både sundt at være social og være sammen med andre mennesker og snakke og grine og være glad, men nogle gange er det også sundt at bare være alene og være i selskab med sig selv og lære at man godt kan hygge sig, selvom man er alene.

Det er svært at svarer på, hvad det gør ved menneskers psyke, ikke at kunne være alene og i søgelyset hele tiden, da det ligeledes er forskelligt fra menneske til menneske. Det er også forskelligt om det er et negativt søgelys eller positivt. Man kan forestille sig at hvis man hele tiden oplever at være i et negativt søgelys af sine forældre eller i skolen, eller f.eks. medier som nogle realitystjerner og kendisser oplever, og man ikke kan være i fred uden at folk man ikke kender blander sig i ens privatliv, at man føler sig overvåget, bedømt og uretfærdigt behandlet, hvis der bliver skrevet og sagt noget om en som ikke er rigtigt. Og det kan jo være hårdt og frustrerende. 

Jeg ved ikke hvad grunden er til du stiller dette spørgsmål, men hvis det er noget du selv oplever, at du selv har mere og mere brug for privatliv, er det en god ide at fortælle nogen, at du føler du har brug for privatliv og få talt om hvad grunden er til det, hvis du oplever det som et problem?

Det kan også være at der nogen i din hverdag som du føler har mere og mere brug for privatliv og dertil kan du jo spørge, hvorfor de har det. Du er også velkommen til at vende det hele med en af de voksne i vores chatrådgivning, måske kunne det også være rart for dig.

Held og lykke med at udforske emnet videre, enten alene eller sammen med andre. 

Mange hilsner Helle
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program