Hej.
Ved ikke rigtig hvordan jeg skal starte, men mit problem er at jeg aldrig har haft en kæreste. Når mine veninder snakker om deres kærester osv. bliver jeg virkelig misundelig og ked af det, for jeg vil også have en kæreste.
Jeg har været sammen med flere og haft lidt kørende med dem, men det er aldrig blevet til mere end det, og det er det, der bekymrer mig. Er der noget i vejen med mig eller hvad?
Det sidste halvandet år har jeg gået på "efterskole" (en landbrugs- og husholdningsskole) hvor jeg på et tidspunkt havde noget kørende med en. Han var rigtig sød og han kunne også godt lide mig, men da det begyndte at blive til mere end bare venner var det som om det fra den ene dag til den anden bare stoppede. Hvis jeg møder ham nu, siger han ikke engang hej til mig.
Et stykke tid efter var det en fest på skolen, hvor jeg var sammen med en (vi havde sex) og han fik mit nummer og vi skrev sammen i et stykke tid og så hinanden ind i mellem, men så lige pludselig stoppede det også og endte ligesom med den anden.
Sådanne episoder kunne jeg blive ved med at nævne. Det sker gang på gang. Jeg er sammen med fyren et par gange og skriver med ham et par uger, og så når det når et vis punkt, er det som om det går i sig selv igen. Ved ikke om det er fordi de bare ikke har været det værd, eller om det er mig selv der siger fra?
Jeg tror måske det er fordi jeg er bange, genert eller?
Det irriterer mig hvorfor jeg ikke bare kan have en kæreste jeg holder af og som holder af mig ligesom alle andre har det.
Jeg føler mig forkert og nogen gange ensom og dum fordi jeg ikke kan snakke med når mine veninder fortæller om deres kærester.
Hjælp mig!