hvordan ved jeg at han føler det samme for mig

brevkassespørgsmål

hvordan ved jeg at han føler det samme for mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

hej jeg går i 9 klasse og skriver med en fra 10 vi skriver tit sammen om aften og det elsker jeg han har for føreste gang set mig idag da vi mødte hinanden jeg har set ham rigtig mange gange hvor han ikke har set mig men hver gang han skriver er det som om jeg for sommerfugle i maven og jeg ved virkelig ikke hvad han føler for mig hvis han overhovdet føler noget  for mig men jeg kan rigtig godt lide ham og jeg kan ikke lide og spøger om han fx kan lide mig eller det man nu skriver jeg håber i kan hjælpe mig 

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til, at du er lidt forelsket i ham her fyren. Forelskelse kan være rigtig dejligt, og det kan føles som om, at man svæver på en sky, men det kan også være ret hårdt, særligt når man ikke ved, om den anden har samme følelser for en.

Du skriver, at du ikke kan lide at spørge, om han har det på samme måde som dig. Desværre kan det være svært at finde ud af det på andre måder end ved at spørge ham. Men jeg tænker, at du ikke behøver at spørge ham med det samme. Det kan være lettere, hvis I været sammen og har lært hinanden lidt bedre at kende. Jeg tænker derfor, om en idé kan være, at du i stedet kan spørge ham, om han har lyst til at lave noget sammen med dig. Det kan være at tage i biografen, gå en tur i en park eller i byen, tage til en koncert eller lignende. Det kan være nemmere at være sammen den første gang, hvis man ikke er tvunget til at snakke sammen hele tiden, men hvor man kan snakke om det, der sker omkring en. Hvis du har mod på at spørge ham om det, og han gerne vil, så kan du derefter se, om du har lyst til at fortælle ham om dine følelser for ham. Det kan også være, at du kan fornemme, hvordan han har det med dig, hvis I er sammen. Fx hvis han prøver at holde dig i hånden, går tæt på dig, eller kigger meget på dig, det kan alt sammen være tegn på, at han er interesseret i dig. Men hvis du vil være helt sikker, så er det bedste at spørge ham. Men som sagt, så kan det være lettere at gøre, hvis I har prøvet at være sammen et par gange, hvor I måske også får lært hinanden at kende bedre, for så kan det være lettere at spørge. Du behøver heller ikke at spørge ham direkte, om han har følelser for dig. Du kan fx spørge i stedet, hvad han synes om dig, om han har lyst til at være mere sammen med dig eller om der er en pige, som han kan lide for tiden. Ud fra det han kan svarer der, kan også give dig en idé om, han har følelser for dig. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og jeg håber, at du får svar på, om han også deler dine følelser for dig. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program