Hej
Jeg er kørt fuldstændig fast i forholdet til mine forældre. Jeg går faktisk og lyver for dem hver dag. Men det er ikke noget jeg har lyst til, det er noget jeg er nødt til.
Det starter for omkring et år siden hvor jeg begynder at komme sammen med en fyr. Jeg har aldrig været mere forelsket og vi snakker endda om at flytte sammen når vi er færdige med gymnasiet. Derfra begynder det så at gå ned ad bakke. Han kan ikke klare gymnasiet og dropper ud i 2.g. Af ren og skær kedsomhed begynder han at ryge hash med sine venner igen (han har gjort det før). Han ender med at blive afhængig og begynder at lyve overfor mig, for at kunne ryge uden at jeg ved noget om det. Jeg finder selvfølgelig ud af det til sidst og slår op. Han beslutter sig for at forlade landet og følger pilgrimsruten fra Frankrig i 3 måneder. Da han kommer hjem er han en helt anden person. Han har lært "at sige nej" og har cuttet kontakten til de mennesker der lokkede ham ind i misbruget. Han skal ind og aftjene værnepligt til april og på Teknisk skole efter det. Problemet opstår ved, at mine forældre inden han tog afsted sagde dette til mig: "Hvis du nogensinde går tilbage til ham, vil vi kun kunne se på dig, som en af de kvinder der går tilbage til deres mænd efter at de er blevet slået." Men nu har ham og jeg altså i al hemmelighed været sammen igen i to måneder. Fordi vi ikke kan lade være. Vi er forelskede og det kan man ikke bare lige lave om på for andres skyld -selvom de er éns forældre. Jeg har i efterfølgende samtaler hørt fra mine forældres side, at de stadig har det på samme måde som dengang, selvom det, for dem, er et halvt år siden. De kan simpelthen ikke indse, at et menneske kan tage beslutningen om at ændre sig og så også gøre det. Hvis jeg fortæller mine forældre at vi er sammen, er jeg bange for at de udstøder mig og mister al respekt for mig. Mine forældre er mindst ligeså vigtige som det her forhold, men jeg er ikke villig til at ofre hverken den ene eller den anden part. Jeg har ikke noget imod at de ikke kan lide min kæreste, selvom det da selvfølgelig er træls at de ikke vil kunne omgås hinanden i fremtiden, men hvis de også afskriver mig, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Så spørgsmålet er: Hvordan får jeg overbevist mine forældre om, at han har ændret sig og er værd at beholde, uden at de straks stempler mig som et svagt menneske?