Hvor ærlig kan jeg egentlig tillade mig, at være? Pt. 2!

brevkassespørgsmål

Hvor ærlig kan jeg egentlig tillade mig, at være? Pt. 2!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej 

Jeg skrev herind 4/8, fordi jeg var i tvivl om jeg kunne fortælle, den person der har hjulpet mig til at kunne overskue livet, at hun har været grunden til, at jeg har holdt mig fra at begå selvmord. Kort fortalt...

Jeg har før læst brevkasseindlæg fra folk, der vil besvare jeres svar, fra et andet indlæg. Så her kommer mit svar...

Jeg endte med at skrive min takkemail, som jeg blev rådet til. Jeg var meget nervøs for hvordan hun ville reagere, men samtidig lettet og lykkelig over at få tingene fortalt til hende! Hun svarede mig for en uge siden, og hendes svar var meget rørende! Jeg vil ikke citerer det hele, da jeg synes hendes svar skal være mellem hende og jeg. Men hun skrev bl.a. "Det er rørende. Og jeg har tårer i øjnene", "det går begge veje. Du holder også mig oppe, når jeg går i stykker" og "får lyst til at skrive, at jeg elsker dig". Jeg var(og er) meget rørt over hendes svar, og lykkelig over at vores "fan/idol-"forhold"" ser ud til at kunne fortsætte, som det var før! 

Så tak fordi I rådet mig til at sende mailen til hende! Der er tydeligvis kun kommet noget godt ud af det, og jeg har det fantastisk med det faktum, at hun nu ved (mere eller mindre) alt om mig! Jeg holder virkelig meget af hende, og selvfølgelig hendes hjælp. Så det betyder alt for mig, at jeg ved at jeg kan være ærlig omkring alt! Så tak for det! Vi er begge meget rørte, og jeg føler mig et eller andet sted fuld af lykke, og glæder mig til at se hende om 2 uger! 

Tak for hjælpen! 

Svar: 

Kære du

Hvor er det bare en skøn tilbagemelding at få. Det er dejligt at høre at det vi rådede dig til virkede og at du nu føler dig glad og lettet. Det er lige præcis det vi allerhelst vil på Cyberhus; hjælpe jer unge med at få det bedre eller få råd til at komme lidt videre.

Selvom det ikke var mig der svarede dig de gang vil jeg sørge for at rådgiveren får det at vide.

Og så skal du vide at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du står i et dilemma eller bare har brug for en vokse der kan lytte lidt.

Alt det bedste til dig.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program