Kære A

Tak for dit brev.. du skal slet ikke være bekymret for hvad jeg tænker om dig, for jeg kan sige at jeg tænker at du er en meget reflekteret ung mand, og du skal ikke føle dig dum fordi du skriver til brevkassen. Nogen gange er det bare rart at få skrevet sine tanker ned og få nogle kommentarer tilbage fra nogen som slet ikke kender en, og som måske kan se situationen fra en helt anden synsvinkel. Så jeg synes det er fedt og sundt at du skriver hertil, for at prøve at få et andet perspektiv.

Jeg ved ikke om jeg kan give dig et svar, du ikke har fået før – men jeg vil prøve at svare helt ærligt og lige fra posen.

Du skriver du føler dig som en tikkende bombe, at du nemt kan vælge at være ond i stedet for god. Du har ret i, at man hele livet igennem har et valg om hvem man vil være – og ja, det er et svært valg. Alle vores handlinger er med til at definere og skabe hvem vi er, hvordan vi ser på os selv, og hvordan andre ser på os. Måske er valget om at være god et nemt valg for nogen, mens andre...måske dem som har oplevet lidt sværere ting end andre, er mere opmærksomme på at det også er en mulighed at være ond.. Jeg tror dem der bevidst vælger at være onde, har set meget ondskab og tror at det er den eneste måde at komme frem på. Men jeg tror at de alligevel har en fornemmelse af noget dårlig samvittighed, om at det ikke er det rigtige de gør.

Størstedelen af os (heldigvis) er simpelthen født med en medmenneskelighed i os, fordi vi er et socialt dyr og et gruppedyr. Det ligger simpelthen i vores gener, at vi bliver glade af at se andre folk er glade, og at vi bliver kede af at se andre folk kede af det.. Så hvorfor er der så meget ondskab og had i verden? Fordi ondskab og had avler ondskab og had.. altså nogen mennesker begynder simpelthen at tro, at det er den eneste måde at komme frem i verden på. Den anden side af sagen er nok at medierne og os selv, kan have en dårlig vane med at have fokus på at se de dårlige ting. Hvor ofte sender nyhederne en udsendelse om at Muhammed hjalp gamle frøken Jensen over gaden? Eller at lille Henrik får alt den kærlighed og støtte derhjemme han har brug for..? Måske keder det os? Jeg ved det ikke.. men det kan være med til at vi alle får et syn på verden, som fuld af ondskab. Men hvis man tager sig en dag engang imellem helt bevidst med fokus på de positive ting i verden, så ser man det glade smil en tilfældig forbipasserende sender en, som bare spreder glæde, eller man ser nogen hjælpe andre med at bære nogle ting, man ser en stolt far kramme sit barn osv. osv.

Det er lidt ærgerligt, men vi mennesker skal faktisk nogle gange trænes i, at åbne øjnene for at se alt den kærlighed og godhed der også findes i vores verden... Så ja, du har valget om at være god og være ond. Men bare det at du overvejer det, viser at du har medmenneskelighed og masser af godhed i dig. Og hvad ville du egentlig så få ud af at være ond? Andet end en masse dårlig samvittighed (som måske også ville skulle lindres med hash) og en masse kede af det mennesker?

Du nævner at du måske kunne have en depression – har du snakket med en læge omkring det? Han er den eneste, som kan give dig diagnosen – ikke alle mulige andre. Jeg ved ikke om du har en, men hvis du har en mild depression, så kan det måske være rart at få noget hjælp til det. Og det kan lægen også give dig..

Den frygt du skriver om, hvad handler den mon om? Hvis du bruger alt din energi på at holde frygten og hadet væk, så du ikke har overskud til at være glad, så skal du se at finde ud af hvad den frygt og had kommer af – måske ved du det allerede, men i mine ører lyder det virkelig til at du har brug for at få bearbejdet den frygt og det had. Lige nu ryger du hash for at ”lindre” det – men det er ikke en bearbejdning. Hvis du ikke vil i misbrugsbehandling – så skal du i stedet have noget hjælp til at behandle problemet der ligger bag dit hashforbrug – altså den frygt og det had du har brug for at lindre med hashen... er du ikke klar til at kigge på det der ligger bag dit misbrug, kan det være ret svært at komme af med det. Hvis misbruget pt er din eneste lindring af din frygt, så bliver misbruget nemlig endnu sværere at komme af med, end et misbrug i sig selv er.. Den bearbejdning tænker jeg at en psykolog kunne være en del af. Du har skrevet at jeg ikke skal foreslå behandling - med det ved jeg ikke om du mener en psykolog. Men hvis du tidligere har gået til psykolog, så vil jeg fortælle dig, at jeg synes du skal prøve igen ved en ny psykolog. Psykologer er meget forskellige, og nogle gange skal man lede lidt for at finde den helt rigtige psykolog for dig - det afhænger nemlig meget af kemi..

Så hvordan skal du være glad uden hashen? Og hvordan kommer du væk fra det helvede du er fanget i? De spørgsmål vil jeg fra mit synspunkt besvare med at du er nødt til at få bearbejdet de følelser som gør at du har brug for hashen for at være glad. Måske er der sket noget engang, som har gjort at du føler så meget frygt og had. Det har du brug for at snakke om, og gerne med en psykolog, som kan være en støtte i at se sammenhæng, årsager og måske endda finde en glæde uden brug af hash..

Hvordan skal du holde fast i håbet? Det spørgsmål vil jeg give et andet svar: det skal du ved at holde fast i den reflekterende, intelligente unge mand jeg kan høre du allerede er. Ham som fik dig til at skrive hertil, selvom noget i dig samtidig synes det var pinligt, ham som tidligere har fået dig til at søge svar andre steder. I bund og grund er det den ”livsgnist” jeg kan mærke i dit brev, den skal du holde fast i. Håbet vil blive nemmere at holde fast i, når du har fået de svære følelser i dig bearbejdet..

Jeg håber mit svar var bare en smule anderledes end du har hørt før, og ellers er du meget velkommen til at komme på chatten en dag..

De bedste hilsner fra Heidi