Hvem kan hjælpe mig?

brevkassespørgsmål

Hvem kan hjælpe mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Jeg føler mig ret dum.. sidder og skriver til en brevkasse. Det er ikke noget jeg normalt kunne finde på, men jeg føler jeg er ved at løbe tør for muligheder. Jeg ved ikke hvad der skulle komme ud af det her. Jeg tror inderst inde jeg håber der et eller andet sted der ude sidder en vis mand, eller kvinde for den sags skyld, som har nogen af de svar jeg leder efter. Nogen af de svar og forklaringer jeg ikke har hørt før. Det er ingen nem opgave. Jeg har hørt de fleste svar før. Men man har vel lov at håbe, selvom jeg føler jeg er ved at miste håbet nogen gange. Jeg må indrømme jeg er lidt bange for hvad hvem end der læser dette mon vil tænke om mig. Men nok om hvordan jeg har det. Lad os se om ikke jeg kan lede det her hen mod mit spørgsmål. Jeg har det skidt. Nogen vil måske sige jeg forsøger at undertrykke en depression. Andre vil måske sige jeg allerede har en depression, bare en ret mild en. Jeg ved ikke om depression er ordet for hvad jeg føler. Jeg føler mig lidt som en tikkende bombe. Som om jeg kan finde på at gøre noget skidt, eller måske direkte ondt, hvert øjeblik det skulle være. Jeg har ikke lyst til at gøre noget ondt. Nogen gange har jeg måske. Jeg har en ide om at jeg nok i sidste ende er bedre til at være ond, end jeg er til at være god. Nogen gange føler jeg mig virkelig fristet til at udnytte mine evner, til et ondt formål. Men det er vel en del af "testen" ikke? Man har al mulighed for at gøre noget ondt. Man har konstant et valg mellem hvilken person man ønsker at være. Nogen synes det valg er let. Men for en som mig, der balancerer på kanten, er det til tider et meget svært valg. I sær når man befinder sig i en verden der er så fyldt med ondskab og had som den her verden er. Der er ingen plads til glæde, kun frygt. Jeg har forsøgt at indfinde mig med frygten, men sandheden er, at jeg ikke kan leve med den. Jeg kan undertrykke den, og til tider helt glemme den. Men jeg bruger så meget energi på at holde frygten og hadet væk, at jeg ikke har energi til at være glad mere. Det er også derfor jeg ryger hash. Det er snart den eneste måde jeg virkelig kan være glad på. Nu sagde jeg før jeg ville se om jeg kunne lede det her hen mod et konkret spørgsmål, og nu har jeg vidst også skrevet nok til at det skulle kunne lade sig gøre. Mit spørgsmål er som følger: Hvordan skal jeg holde fast i håbet? Hvordan skal jeg være glad uden at have brug for hjælpemidler? Hvordan kommer jeg væk fra det her helvede jeg er fanget i? Okay det var godt nok 3 spørgsmål, men de hænger da lidt sammen ;-) Og hvis i vil gøre mig den tjeneste ikke at forslå behandling og misbrugscenter ville jeg være ret så taknemmelig. Har været der, og det gav kun flere problemer. Med venlig hilsen A

Svar: 

Kære A

Tak for dit brev.. du skal slet ikke være bekymret for hvad jeg tænker om dig, for jeg kan sige at jeg tænker at du er en meget reflekteret ung mand, og du skal ikke føle dig dum fordi du skriver til brevkassen. Nogen gange er det bare rart at få skrevet sine tanker ned og få nogle kommentarer tilbage fra nogen som slet ikke kender en, og som måske kan se situationen fra en helt anden synsvinkel. Så jeg synes det er fedt og sundt at du skriver hertil, for at prøve at få et andet perspektiv.

Jeg ved ikke om jeg kan give dig et svar, du ikke har fået før – men jeg vil prøve at svare helt ærligt og lige fra posen.

Du skriver du føler dig som en tikkende bombe, at du nemt kan vælge at være ond i stedet for god. Du har ret i, at man hele livet igennem har et valg om hvem man vil være – og ja, det er et svært valg. Alle vores handlinger er med til at definere og skabe hvem vi er, hvordan vi ser på os selv, og hvordan andre ser på os. Måske er valget om at være god et nemt valg for nogen, mens andre...måske dem som har oplevet lidt sværere ting end andre, er mere opmærksomme på at det også er en mulighed at være ond.. Jeg tror dem der bevidst vælger at være onde, har set meget ondskab og tror at det er den eneste måde at komme frem på. Men jeg tror at de alligevel har en fornemmelse af noget dårlig samvittighed, om at det ikke er det rigtige de gør.

Størstedelen af os (heldigvis) er simpelthen født med en medmenneskelighed i os, fordi vi er et socialt dyr og et gruppedyr. Det ligger simpelthen i vores gener, at vi bliver glade af at se andre folk er glade, og at vi bliver kede af at se andre folk kede af det.. Så hvorfor er der så meget ondskab og had i verden? Fordi ondskab og had avler ondskab og had.. altså nogen mennesker begynder simpelthen at tro, at det er den eneste måde at komme frem i verden på. Den anden side af sagen er nok at medierne og os selv, kan have en dårlig vane med at have fokus på at se de dårlige ting. Hvor ofte sender nyhederne en udsendelse om at Muhammed hjalp gamle frøken Jensen over gaden? Eller at lille Henrik får alt den kærlighed og støtte derhjemme han har brug for..? Måske keder det os? Jeg ved det ikke.. men det kan være med til at vi alle får et syn på verden, som fuld af ondskab. Men hvis man tager sig en dag engang imellem helt bevidst med fokus på de positive ting i verden, så ser man det glade smil en tilfældig forbipasserende sender en, som bare spreder glæde, eller man ser nogen hjælpe andre med at bære nogle ting, man ser en stolt far kramme sit barn osv. osv.

Det er lidt ærgerligt, men vi mennesker skal faktisk nogle gange trænes i, at åbne øjnene for at se alt den kærlighed og godhed der også findes i vores verden... Så ja, du har valget om at være god og være ond. Men bare det at du overvejer det, viser at du har medmenneskelighed og masser af godhed i dig. Og hvad ville du egentlig så få ud af at være ond? Andet end en masse dårlig samvittighed (som måske også ville skulle lindres med hash) og en masse kede af det mennesker?

Du nævner at du måske kunne have en depression – har du snakket med en læge omkring det? Han er den eneste, som kan give dig diagnosen – ikke alle mulige andre. Jeg ved ikke om du har en, men hvis du har en mild depression, så kan det måske være rart at få noget hjælp til det. Og det kan lægen også give dig..

Den frygt du skriver om, hvad handler den mon om? Hvis du bruger alt din energi på at holde frygten og hadet væk, så du ikke har overskud til at være glad, så skal du se at finde ud af hvad den frygt og had kommer af – måske ved du det allerede, men i mine ører lyder det virkelig til at du har brug for at få bearbejdet den frygt og det had. Lige nu ryger du hash for at ”lindre” det – men det er ikke en bearbejdning. Hvis du ikke vil i misbrugsbehandling – så skal du i stedet have noget hjælp til at behandle problemet der ligger bag dit hashforbrug – altså den frygt og det had du har brug for at lindre med hashen... er du ikke klar til at kigge på det der ligger bag dit misbrug, kan det være ret svært at komme af med det. Hvis misbruget pt er din eneste lindring af din frygt, så bliver misbruget nemlig endnu sværere at komme af med, end et misbrug i sig selv er.. Den bearbejdning tænker jeg at en psykolog kunne være en del af. Du har skrevet at jeg ikke skal foreslå behandling - med det ved jeg ikke om du mener en psykolog. Men hvis du tidligere har gået til psykolog, så vil jeg fortælle dig, at jeg synes du skal prøve igen ved en ny psykolog. Psykologer er meget forskellige, og nogle gange skal man lede lidt for at finde den helt rigtige psykolog for dig - det afhænger nemlig meget af kemi..

Så hvordan skal du være glad uden hashen? Og hvordan kommer du væk fra det helvede du er fanget i? De spørgsmål vil jeg fra mit synspunkt besvare med at du er nødt til at få bearbejdet de følelser som gør at du har brug for hashen for at være glad. Måske er der sket noget engang, som har gjort at du føler så meget frygt og had. Det har du brug for at snakke om, og gerne med en psykolog, som kan være en støtte i at se sammenhæng, årsager og måske endda finde en glæde uden brug af hash..

Hvordan skal du holde fast i håbet? Det spørgsmål vil jeg give et andet svar: det skal du ved at holde fast i den reflekterende, intelligente unge mand jeg kan høre du allerede er. Ham som fik dig til at skrive hertil, selvom noget i dig samtidig synes det var pinligt, ham som tidligere har fået dig til at søge svar andre steder. I bund og grund er det den ”livsgnist” jeg kan mærke i dit brev, den skal du holde fast i. Håbet vil blive nemmere at holde fast i, når du har fået de svære følelser i dig bearbejdet..

Jeg håber mit svar var bare en smule anderledes end du har hørt før, og ellers er du meget velkommen til at komme på chatten en dag..

De bedste hilsner fra Heidi 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program