Hvad skal jeg gøre?
Hvad skal jeg gøre?
Hej cyberhuset.
Jeg står i den samme situation som rigtig mange andre, et ny kapitel skal til at begynde. I mit tilfælde skal jeg til at begynde på efterskole. Og er meget bange, ikke for det at skulle starte på efterskolen, men for det ny kapitel. Mit liv har altid været og er stadig meget kaotisk. Det er svært for mig at indse at det er et problem, og det ikke bare er mig der pyldre. Og det ved jeg stadig ikke rigtigt om det er.
Mit liv startede op med mobning i de første år af folkeskolen, og videre til skilsmisse og skoleflyt. Endelig venner, men forældre der var som 2 små børn. Min far slog min mor en enkelt gang, så det dog ikke. Der skete en masse ting, og min far foretog sig en masse ting som jeg stadig ikke kan acceptere(4 år siden, men over længere periode).
Så begyndte mobning over nettet og rygter på skolen, mistede venner en af gangen, og sidder nu med 1 tilbage. Jeg elsker hende og alt det der, men man kan ikke rigtigt stole på hende. Hun styre mit liv, fuldstændigt. Det skal lige siges at min dårligste enskab er at jeg ikke kan finde ud af at sige fra, og derfor er det svært med min veninde og også mine forældre. Alt den mobning har gjort min selvtillid utrolig dårlig, jeg har flere gange prøvet at sulte mig selv og stikke fingeren i halsen bare for at de måske skulle se bedre på mig. Nu træner jeg bare, presser mig selv, og forsøger at spise mindre. Sulter lidt, men tror ikke det er farligt.
Så har jeg sygedom ikke farlig, men den ødelægger mig. Jeg har det dårligt hele tiden. Der er mere en denne ene sygdom men vi ved ikke hvad. Ved bare at det tager rigtig hårdt på mig.
Jeg er en meget smilene pige, det siger alle. Problemet er bare at det er en facade.
For et år siden gik mit liv så helt galt, jeg begyndte på cutting. Ikke at jeg har sår/ar op og ned af armene, gør alt for at skjule det. Gør det bla. på min hofte, for så der ingen det heller ikke her i sommerperioden, det lyder nok åndsvagt men jeg tænker meget over at folk ikke finder ud af mine handlinger. Jeg har forsøgt selvvmord 7 gange, men det er aldrig gået helt galt. Har været på skadestuen en enkelt gang, men det var også det.
Psykolog hjælp og alt muligt forskelligt rådgivning, har jeg fået massere af. Har bare aldrig kunne åbne mig.
I år vil jeg så gerne kunne have et godt år. Jeg vil være glade. Stoppe cutting, og selvmordsplaner. Men kan ikke. Ved ikke hvad jeg skal gøre nu hvor jeg skal på efterskole. Der er jo ikke skolepsykolog. Og jeg vil heller ikke gerne bare gå hen til en og sige hør her jeg har det dårligt, hjælp mig.
1. jeg er dårlig til at sige fra 2. jeg har svært ved at åbne 3. jeg har svært ved at indse det.
Det skal lige siges at jeg ved sådan en massage og alt sådan noget mand har fået af vide jeg har stress, meget slemt. Men min mor virker helt ligeglad overfor det. Jeg har ofte selv tænkt på om jeg havde det. Men gider ikke være sådan en der bare tror jeg er totalt syg og alt muligt hvis jeg slet ikke er det. Og vil ikke gerne stembles.
Håber i har nolge gode råd.
Hej med dig..
Jeg har lyst til at starte mit svar til dig med en lille provokation, som samtidig er en stor ros.. du skriver 3 ting, som du synes er de største problemer, men jeg er faktisk ikke enig med dig i 3`eren. Jeg synes dit brev her viser en stor indsigt og at du netop har indset dine udfordringer, hvorfor de er kommet og hvad du har brug for.. Og det er dælme stærkt af dig. Så stor ros på det område.
Og du har været igennem en del og livet har helt sikkert været svært i perioder... og når du så har gemt på det inden i og ikke lukket op og fået hjælp, så vokser det inden i. Og til sidst kan de blive så store og blive så uoverskuelige, at alt lige pludselig virker umuligt og så gør det rigtig ondt inden i.
Jeg tror det er derfor du er begyndt at skære i dig selv, sulte dig og har selvmordstanker... fordi alle de tanker og følelser der ligger inden i, ikke kan komme ud på en anden måde. Problemet med at skære og den slags er bare, at de ikke rigtig hjælper noget. Faktisk bliver det bare værre.
Og derfor kan jeg godt forstå du er usikker på hvordan det skal gå på efterskole og hvad du skal gøre nu.. og jeg har nogle ideer og tanker som du måske kan bruge..
Og faktisk er du selv inde på hvad du har brug for, nemlig at få åbnet op og få lært at sige fra. Og det er slet ikke nemt, specielt hvis du ikke har lært det hjemme fra.. Men det kan læres og jeg synes du skal starte med det samme.
Du har fået en masse rådgivning og været til psykolog, men uden at kunne åbne dig. Og det er ærgeligt, fordi det er den eneste vej frem og nødvendigt, hvis du vil have det bedre. Anonym chat og brevkasser er super gode til at øve sig i og det lyder til at du allerede har øvet dig. I hvert fald er du super god til det her i brevkassen. Så tiden er til at du tager det næste skridt... ja, det er svært og ja, det kan føles som om hele verdenen så falder fra hinanden, men du skal gøre det alligevel.
Du er rigtig rigtig dygtig til at skrive og formulere dine tanker og følelser. Det brev du har skrevet til mig, vil kunne gøre en kæmpe forskel for dig, hvis de rigtige mennesker læste det i virkeligheden. Derfor synes jeg du skal bruge det.
Jeg har 3 personer i tankerne og du skal væle den du er mest tryg ved:
1. De første er dine forældre..
Du skriver, at din mor virkede ligeglad med at du måske havde stress, men har du åbnet op for hende og ved hun hvor svært du har det?
Rigtig mange unge går rundt og tror deres forældre er ligeglade, men rigtig tit er det fordi de aldrig har fortalt dem om hvordan de har det og derfor ved de det slet ikke. Og hvad kan du tabe ved det... ? Måske viser det sig faktisk, at de vil hjælpe og hvis de kender sandheden, så kan de hjælpe på den rigtige måde og måske få fat i en ny psykolog, som du kan være mere åben over for.
2. Kontaktlæreren på efterskolen
Jeg synes ikke du skal tage på efterskole, når du har det så svært. Du skal i hvert fald ikke være alene om det og derfor er det vigtigt at din nye kontaktlærer ved hvordan du har det. En kontaktlærer er erfaren i at snakke med unge om meget personlige ting og vil kunne være en god støtte for dig. Vis den person dit brev.
3. LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Grunden til at jeg foreslog dem er, at de har mange gode muligheder for at få snakket med en voksen. Det kan både være i telefon og chat, men også ansigt til ansigt og som en kontaktperson. Prøv at læse mere om deres muligheder her.
Du skriver at du skærer i dig selv og har sultet dig.. du behøver ikke at have en spiseforstyrrelser for at snakke med LMS, fordi det der er vigtigt her er, at du bruger de måder at få smerten ud af kroppen, i stedet for at snakke om det. Og det er det de ved så meget om, så jeg tror de vil være rigtig gode at snakke med. Du kan måske starte med chatten...
Så kære du.. livet er op ad bakke lige nu og det kræver at du tager ansvar og gør noget ved det.. og der er muligheder og du skal til at lære at åbne lidt op for at få det bedre.
Jeg tror på dig, fordi du viser her i brevkassen at du har modet og kræfterne til det, nu skal du tage det næste skridt.
Jeg håber alt det bedste for dig
Venlig hilsen
Erroll