Hvad skal jeg gøre/sige

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre/sige

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Jeg skrev med en fra nettet jeg havde skrevet med i lang tid, ogsø kom jeg til at sige til ham at min far drak, min mor slår mig, jeg cutter og vil gerne bo hos ham, så nu har han anmelidt mine forældre, nu skal mine forældre og jeg til måde på kummonen, min far drikker max 8 øl om dagen og min mor slår mig kun hvis jeg ikke vil i skole, for i skolen bliver eg holdt uden for og er ensom, men jeg har en mentor men hun kan ikke se problemet, fordi hun sammenligner med andre familier hun kommer ved, jeg har snakket med min lære oppe i skolen om det og hun kan måske få lov til at komme med til mådet, men er bange for hvad der vil ske har kun snakket med hende om at min far drikker og min mor slår, hun ved godt jeg cuttede for ét pr siden men alle tror jeg er stoppet så tør ikke sige det til hende, og har heller ikke sagt at jeg gerne vil bo hos ham men det er også lige meget nu han har fået en kæreste, jeg troede endelig jeg havde fundet en der ikke vile svigte mig,gå fra mig, som alke de andre, ved ikke hvad jeg skal sige til kumonnen, jeg er bange for alt bliver være nu, ved godt nu for vi den rigtige hjælp men føler bare der ikke er nogle der forstår mig mine forældre siger det jeg har skrevet andrig er sket ved ved det er sket jeg har set det med mine egne øje mærket det på min eget krop,

Svar: 

Kære du!

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært lige nu! Det lyder til, at der er rigtig mange ting, der fylder hos dig og det kan jeg godt forstå at det gør! Det er bestemt ikke nemt at føle, at ingen forstår én og at man bliver holdt udenfor.

Jeg kan sagtens forstå, at du er bange for hvad der skal ske, hvad du skal sige og hvordan det skal gå. Det er helt normalt at være nervøs for hvad fremtiden bringer, og især når man har det så svært som du!

Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at ham du snakkede med har fået en kæreste og at du føler han svigtede dig. Især når det var en du følte du kunne betro dig til. Jeg tror han har prøvet at gøre det han har tænkt var det bedste for dig, ved at melde det til kommunen. Jeg tror ikke det har været for at gøre livet mere svært for dig eller for at stille dig i en dårlig situation, men simpelthen for at hjælpe dig, så du kunne få det bedre. For du har fortjent at få det godt!

Det er ikke okay, at din din mor slår dig. Det er faktisk imod loven at slå sine børn. Også selvom det kun er nogle gange. Jeg kan sagtens forstå, at man kan have lyst til at forsvare sine forældre fordi man holder af dem, men jeg synes alligevel, at du skal vide, at det ikke er okay, at hun slår dig. Det er også det jeg tror din ven fra nettet har syntes og derfor har han meldt det til kommunen.
Det er sjældent rart at være sammen med nogle, der drikker meget. Jeg kan jo ikke vide hvordan det står til med din far, men jeg synes det lyder til at 8 øl om dagen er ret meget. Det er ikke sikkert, at det har nogen betydning for jeres forhold, men tit er det sådan, at det kommer til at gå lidt ud over stemningen derhjemme. Det kan jeg ikke sige noget om ud fra dit brev, men det lyder ikke til, at du har det godt. Når man cutter i sig selv er det tit udtryk for, at det gør rigtig ondt indeni. Jeg kan godt forstå hvis det gør ondt indeni dig. Du har rigtig meget at tænke på og holde styr på og det kan jeg også læse ud fra det du skriver, at det påvirker dig. Derfor har du fortjent at nogle hjælper dig og dine forældre til at få det bedre!

Hvis du kunne have brug for at snakke med nogen om din selvskade så er LMS rådgivningen rigtig god! De er eksperter på selvskade og vil kunne snakke med dig og forstå de tanker og følelser, der hører med når man cutter. Jeg synes det kunne være en god ide for dig at få snakket med nogle om det i hvert fald! Det er ikke sundt at gå rundt med det alene. Det gør tit problemerne meget sværere, når man ikke får snakket om dem.

Jeg tror det kunne være en god ide at få enten din lærer eller en anden med til mødet. Sådan som jeg forstår det på dit brev, så er du bange for, at ingen vil kunne forstå dig og at dine forældre måske ville kunne finde på at lyve overfor kommunen. Det vigtigste er, at du føler dig så tryg som du overhovedet kan.
Hvis ikke din lærer kan få lov at komme med til mødet, så kunne jeg tænke mig at fortælle dig om den ordning som hedder bisidderkorpset. En bisidder er en voksen, som kan være med til møder med kommunen og som er med for din skyld og kun din skyld. Så er du sikker på, at der er en, der kan tale din sag til mødet, en som forstår dig. Det tror jeg kunne være en god ting! Du kan læse mere om det på denne side, hvis du har lyst til at vide mere. Hvis du tænker, at du kunne tænke dig at høre mere om bisidderkorpset, så kan du skrive til børns vilkår på børnechatten. De kan svare på dine spørgsmål, det gælder også spørgsmål, som ikke handler om bisiddere.

I forhold til hvad du skal sige til kommunen så synes jeg det bedste er at være ærlig. Jeg ved godt, at det er rigtig svært, men kommunen kan bedst hjælpe dig og din familie hvis de kender sandheden. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, at alt bliver værre nu.  Det er aldrig rart at skulle snakke om det, der er svært for en, især ikke når man ikke ved hvad der sker, når man siger det, men husk på, at dem, der sidder til mødet vil dig det bedste!

Man kan godt føle sig ensom når man har det så svært som dig. Og det kan være rart at have nogen at snakke med. Her i Cyberhus har vi en chat, hvor man helt anonymt kan snakke med en voksen om det man går og tænker og føler. Man kan snakke om alt i Cyberhus. Det kunne måske være en god ide for dig at huske på det, på de tidspunkter hvor det er rigtig svært at holde det hele ud? Det er som sagt helt anonymt og der er du altid velkommen!

Jeg håber du kan bruge mit svar, og så vil jeg ønske dig alt det bedste fremover!

Kærlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program