Hej med dig

Det lyder som om, du står midt i en svær og hård tid med humørsvingninger og tunge tanker. Så det giver god mening, at du føler, at du har brug for nogle råd. Jeg vil meget gerne give dig nogle ord med på vejen, og jeg vil dele mit svar op i de forskellige spørgsmål, som du stiller. På den måde kommer jeg forhåbentlig omkring det hele.

Har din mor ret - eller har du?

Du spørger, om din mor har ret i, at det "bare er hormoner", som du oplever i kroppen. Du er 15, så din situation kan sagtens være påvirket af hormonerne, som alle teenage-piger har i kroppen. At du har humørsvingninger kan være hormonerne, der taler - og det kan også være noget andet. Men jeg bemærker, at du skriver, at du har selvmordstanker næsten dagligt og at du skærer i dig selv. Og det er virkelig godt, at du tager det alvorligt. Der er nemlig mere end blot hormoner på spil, når du føler behov for at skade dig selv. Det er svært at sige, hvad den sorg og tomhed, som du beskriver bunder i. Måske har du haft nogle ubehagelige oplevelser tidligere eller har følelser indeni, som er svære at håndtere. Måske er det en depression, som påvirker dig. Der kan være flere grunde. Men hvad end det er, så vil det være godt for dig at snakke med nogen om det. Når der er noget, som gør så ondt indeni, så er det ikke sundt at gå med det alene. Du skriver, at du gerne vil have piller og se, om de hjælper. Du skal vide, at piller kun vil hjælpe på en del af problemet. De vil muligvis kunne styre dine humørsvingninger, men den bedste behandling får du igennem (måske) piller og også terapi. Du skriver, at du er træt af at have det så hårdt, og det er forståeligt - meget forståeligt. Og det kan godt blive bedre. Men det kræver, at du er god ved dig selv og finder en, som kan hjælpe dig igennem det - muligvis din terapeut.

Hvordan skal du konfrontere din mor?

Det kan være svært at fortælle sin familie om de ting, som fylder. Og det lyder som om, du har oplevet at din mor ikke helt forstår din situation. jeg vil dog anbefale dig at snakke med hende og fortælle hende det hele - på den måde kan I få løst det hele sammen. Du skriver, at du ikke vil have, at hun ved det, og det er forståeligt at det kan være en stor mundfuld at skulle snakke med hende om dine tanker. Men samtidig kan det være forløsende at du ikke skal gå og holde det hemmeligt længere. Det kan kræve mange kræfter og meget energi at lade som om, man har det bedre, end man egentlig har. Og de kræfter kan være gode at have til, når du skal komme ovenpå igen. Det kan være, du skal skrive det ned i et brev til hende, hvis du er nervøs og gerne vil huske det hele. Hvis hun ikke forstår dig, så kan du overveje at fortælle det til en anden voksen, som du er tryg ved. Måske har du en onkel, mormor eller en lærer, som vil kunne forstå det og støtte dig i det. For du har brug for hjælp, og du står i en situation, hvor det ikke kun handler om at "tage sig sammen". Det handler om at komme godt igennem det hele, inden det bliver værre.  Selvmordstanker og selvskade er nemlig ikke noget, man "bare lige" kan klare selv.

Skal du fortælle din terapeut, at du skader dig selv?

I forhold til dette spørgsmål, så vil jeg, som jeg nævnte tidligere, råde dig til at forsøge at samle mod og fortælle din terapeut om dine tanker. Hun er der for at hjælpe dig, og det kan hun/han bedst gøre, hvis du bare er ærlig omkring, hvad du føler og tænker. På den måde lærer hun dig at kende og kan give dig gode råd og vejledning. Du kan eventuelt læse dit brev her højt for hende, for du beskriver rigtig godt, hvad der foregår indeni. Hun vil også kunne vurdere, om du skal gå til læge og få noget bestemt medicin osv. Og så vil hun kunne rådgive dig i forhold til, hvad du kan gøre med din mor. Så din terapeut kan vise sig at være en rigtig god støtte for dig. Du fortjener at få det bedre, og det kan hun hjælpe dig med - så gør dig selv en tjeneste og fortæl hende det hele. Hvis du helst ikke vil det, så vil jeg anbefale dig at tage forbi din læge og fortælle det hele. Så vil I sammen kunne finde den bedste behandlingsmulighed for lige præcis dig.

Jeg vil ønske dig alt det bedste i den tunge og svære situation, som du står i. Det er bare ikke sjovt at være helt nede i kulkælderen - men det kan lade sig gøre at vende skuden igen. Du kan komme ud på den anden side, og få det godt igen. Men det kræver at du smøger ærmerne op og viser tankerne, at du er den stærkeste. Hvis der er en dag, hvor du føler, at modet svigter, så kan jeg anbefale dig at ringe eller skrive til Livslinjen. Det er en telefonrådgivning for folk med, blandt andet, selvmordstanker. Der kan du snakke om dine tanker og få hjælp til det næste skridt. Også LMS - landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - har en chat til folk, som skader sig selv. Dem kan du også overveje at kontakte.

De allerbedste hilnser og tanker fra Mai