Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hejsa..

Jeg har et lille bitte problem.. men for mig fylder det en del..
jeg er flyttet i noget bo støtte ved kommunen, blandt andet pga. spiseforstyrrelse, og nogle andre ting.. der bor lige nu to andre unge.. to drenge.. der er der pga. nogle problemer med alkohol og stoffer..

mit problem er så at jeg er begyndt at kunne li den ene.. og det jeg sådan lige kan se er at det er lidt gengældt..

vi pjatter lidt med det, og har det godt sammen.. men nu er mit dilemma så, at vi er der jo for at skal have hjælp til at komme ud af vores problemer, og så er han "kun" 17 jeg er 20 og bliver 21 om to måneder..

han bliver 18 om et halvt år... jeg har aldrig været sammen med en der er yngre end mig.. og ved slet ikke om det er "tilladt" kan man godt det.. og kan vi det i den situation vi står i..? altså vi bor under samme tag, ser hinanden hver dag.. men noget virker forkert?!

jeg ved ikke om det er fordi han har de forkerte venner, at jeg tager lidt afstand, han kommer tit i slagsmål, er er både ude i stoffer, kriminalitet, og sprut..

men han er jo i huset frivilligt, for at få hjælp.. men alligevel virker det nogle gange som om han ikke helt vil give afkald på de ting har er i.. både fordi det er hans kammerater, og hans to brødre er også inde i alt det der..!

Synes det er en rigtig træls og svær situation det her, for jeg vil rigtig gerne hjælpe ham.. men har også mit at kæmpe med..

hvad skal jeg gøre?

Hilsen en med mange problemer..

Svar: 

Kære dig med mange problemer

Jeg kan forstå, at du er ved at brænde varm på en af dine bofæller og at du er betænkelig ved at indlede et forhold til ham.

Dine betænkeligheder går på jeres aldersforskel og på, at I hver især har nogle problemer på forskellige områder.

Det er let at blive tiltrukket af en dreng, som man har det sjovt med, og specielt når man har brug for bekræftelse og måske står i en situation hvor man føler sig usikker og alene.

Jeg kan godt forstå dine betænkeligheder.

Rent aldersmæssigt befinder I jer forskellige steder i jeres liv.

Du vil gerne videre med dit liv og komme ud af de problemer du har.
Han ser ud til, at han ikke har forstået konsekvensen af, hvad han har gang i, og at han ikke har nogen grundlæggende motivation for at ændre sit liv.

Hvis I bliver kæreste, så risikerer du at få rollen som den modne, ansvarlige som forsøger at ”redde” ham, uden at han vil være særligt interesseret i at ændre på tingene.

Så du vil sidde tilbage og vente på ham i mange situationer.

På den måde vil dit eget liv og fremtid komme i anden hånd.

Jeg tror at der er mange piger der får den rolle i et forhold til en kæreste, der dybest set er meget umoden. Så for mig at se, skal du lytte til din fornuft, på trods af, at det er svært.

Det er så vigtigt, at du kommer i gang med dit eget liv, så du får noget andet at fokusere på.

Jeg ønsker dig al held og lykke med dig selv !

Anita :-)

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program