Hvad er meningen med livet når alt er lort

brevkassespørgsmål

Hvad er meningen med livet når alt er lort

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus
Jeg skriver til jer pga. jeg virkelig mangler at finde meningen med livet igen!

Jeg er som sagt en dreng på 16 år, og mangler virkelig nogen at dele mine tanker med, og skriver derfor til jer..
Har her de seneste 2 år haft en lidt trist liv.. Har / Har haft 3 utrolig tætte venner, som jeg altid har følt jeg kunne snakke med om alt. Den ene ( Lad os kalde hende Amanda ) har jeg haft noget kørende med uden at vi var kæreste. Men jeg fik gjordt nogle dumme til, og vi blev uvenner, og vi snakkede ikke med hinanden i ca. 4 måneder. Fik så efter det stykke tid taget mig mod til at skrive til hende hvor ked af det jeg var og alt det. Vi blev så super gode venner igen, og jeg faldte så for hende igen.. Jeg sagde det til hende, og hun sagde så at hun ikke havde det på samme måde. Det var fair snak, for jeg havde det også på fornemmelsen, selvom vi havde kysset med hinanden nogle gange. Til min 16 års fødselsdag for 4 måneder siden begyndte hun så at kysse med nummer 2 af mine utrolig tætte venner ( Lad os kalde ham Rasmus ). Det gjorde utroligt ondt at se at en pige som man har så kært står og kysser med en af sine tætte kammerater. Senere den aften fik jeg så at vide at Amanda og en anden gut var smuttet ud bag en bil og havde gjordt det "uartige".. Jeg var helt knust, og følte mig som et nul! Havde lyst til at gå ud og fortælle hende hvor ondt det gjorde på mig. Dagende gik uden at jeg hørte fra hende, jeg gad ikke selv at skrive til hende, eftersom at ikke følte at jeg skulle kontakte hende hvis hun ikke gider skrive med mig. Jeg høre at hun havde fået sig en flirt, og da blev jeg ked. men det holdte ikke længe, og de kom videre HURTIGT! Amanda skrev så til mig en 2-3 uger efter om hun kunne spørge mig om noget der virkelig gik hende på. Svarede self. ja og hun fortalte at hun havde været sammen med en til en fest uden de havde brugt gummi, og hun var bange for at hun var blevet gravid. Spurgte om det var til min fest men nej, det var en weekenden efter min. 
Jeg forklarede og trøstede hende som en god ven nok ville gøre. Jeg tænkte lidt at det var billigt at hun havde været i seng med 2 forskellige på 1 uge.. Men tænkte det nok at det var en fejl fra hendes side...     Men for at gøre en lang historie en smule korter så har hun nu på 3 måneder været sammen med 7 forskellige personer, og går med de sygeste hjerte sorger over det!! Jeg tænker på hende 24/7, og det har jeg gjordt det sidste 1½ år. Hun har ændret sig så meget siden jeg mødte hende for første gang at jeg ikke kan kende hende mer'. Da jeg mødte hende første gang, der var hun genert, sød, og havde et hjerte af guld som jeg ville dræbe for. Men når jeg tænker på hende nu, så er hun bare vammel at tænke på, og har mistet al min respekt til hende.. Men det er som om at når jeg ser end i hendes øjne, eller føler hendes kram. Så ser jeg den pige jeg engang forelskede mig i.. Men hun er kun en tanke nu, og det går mig virkelig på! Er forelsket i en person der ikke findes mere, og har før skåret i mig selv, og drukket så meget så jeg sejlede for ikke at tænke på hende. 
Og så er der "Rasmus", han er begyndt at ryge hash, og hænger ud med folk der ikke vil ham godt. Og så min 3 utrolig tætte veninde ( Lad os kalde hende Nicoline ) hun fortæller mig intet mere, hun sladre om det jeg fortæller hende, og hun er også begyndt at ryge som "Rasmus".. Det gør så forbandet ondt! For elsker "Nicoline" overalt på jorden, men jeg kender hende ikke mere. Hun har lige fået en kæreste, som hun intet har fortalt om. Hun fortæller intet, hun sidder og skær i sig selv, og drikker sig stiv med sine venner hver weekend. 

Altså jeg kan bare ikke klare det! Jeg går med så røv mange spørgsmål som jeg ikke kan får svar på. Og så kan jeg bare ikke klare at se mine venner forandre sig så meget på så kort tid, og så vide at de gør skade på sig selv og sådan. Har sagt det til dem flere gange men intet nytter. Skriver ikke med dem/Og gider heller, og svare ikke hvis de skriver.
Og så gå rundt med en endeløs hjertesorg overni gør det ikke helt nemt.. 

Så froklar med lige hvad meningen med livet er når alt bare er lort for tiden.. Hvis nu bare man kunne finde en person der har et hjerte af guld, men derudover også har en hjerne af guld og bruger den fornuftigt. 

Svar: 

 Kære du

Tak for dit brev til os. Jeg kan godt forstå du har brug for at dele dine tanker om hvordan dine tre nærmeste venner har ændret sig på det sidste, og at du tænker over meningen med livet, når der bare er nogle perioder af livet, som kan se rigtig sorte ud.

Dit spørgsmål med brevet er hvad meningen med livet er, og det kan jeg ikke svare på. Alle skal finde deres egen mening med livet, da der ikke er noget der giver mening for os alle sammen. Men jeg vil meget gerne komme med nogle tanker om de oplevelser, som gør at du lige nu føler at livet er meningsløst.

Lad os starte med ”Amanda”.

Den pige du var så tæt på, og tilmed forelsket i, har ændret sig rigtig meget. Du skriver du accepterede at hun ikke var vild med dig, da du talte med hende om det. Men det gør rigtig ondt på dig at hun er sammen med forskellige fyre, og du er nu splittet mellem stadig at have følelser for hende og synes hun er vammel.

Jeg tænker du er nødt til at tage en beslutning: vil du være hendes ven eller ej.. Hvis du virkelig vil være hendes ven, så er du nødt til at komme helt over hende. Begynde at kigge efter andre piger, dagdrømme om andre piger. Så det ikke gør ondt når du ser hende med andre fyre. Hvis du stadig går og drømmer om dig og hende, vil det gøre ondt hver gang du hører hun har været sammen med en anden. Og så du er nødt til at tænke over, om du stadig kan se hende som en god ven selvom hun har ændret sig og sammen med mange fyre. Du kan ikke bestemme over om hun skal være ”billig” eller ej, men du kan vælge om du vil være hendes ven eller ej.

For at summe op: Du skriver du er forelsket i en person der ikke eksisterer mere. Det gør ondt, og man har stadig minder om den person, man troede personen var. Men sådan er hun ikke mere. Vil du være ven med den person hun er nu?

Så er der ”Rasmus” og ”Nicoline”:

Du skriver de begge er begyndt at ryge hash og har ændret sig. Det lyder til Nicoline har det svært og er begyndt at skære i sig selv. Du har forsøgt at tale med dem om det, men det har ikke hjulpet, og nu snakker I ikke rigtig sammen mere.. 

En af de sværeste ting når man er ung, er at man er i en alder hvor man udvikler sig meget, lærer meget, oplever meget, møder mange nye mennesker som påvirker en i den ene eller anden retning. Det er en tid hvor man forsøger at finde sig selv, og derfor kan man ændre sig selv meget i perioder. Derfor oplever mange unge også, at man mister venner, man troede var ”venner for altid” - simpelthen fordi man vokser fra hinanden, eller bare ændrer sig i forskellige retninger. Man møder nye venner som man passer sammen med på det tidspunkt i sit liv, og måske vokser man fra dem senere. Måske møder man senere gamle venner, man egentlig var vokset fra, som man igen har noget til fælles med, fordi man igen har ændret sig... Det gør rigtig rigtig ondt at miste nærheden med sine bedste venner.. Men det lyder på din mail som om, at de ikke kan være der særlig meget for dig, og at du har prøvet at hjælpe dem og støtte dem.

Jeg håber det jeg har skrevet giver mening.. Mit bedste råd til dig lige nu er, at kigge om efter nogle nye venner, som du har fælles interesserer med lige nu, og som også har overskud til at støtte dig når du har brug for det. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal droppe dine tre gamle bedste venner. Men du har også brug for nogle mennesker, som støtter dig og som har samme interesser som dig. Der findes masser af mennesker der både har hjerte og hjerne af guld – og du skal nok finde dem på et tidspunkt!

Til sidst: kom endelig på chatten hvis du har flere spørgsmål, eller gerne vil snakke om det at finde nye venner eller komme over ”Amanda”.

De bedste hilsner fra

Heidi

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program