hvad er der med min søster

brevkassespørgsmål

hvad er der med min søster

brevkassespørgsmål af
simon
10 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

hej jeg synes at min storsøster begyndt at opførre sig mærkligt... mine forælder virker osse mærklige når jeg spøger ind til hende. hun vil ikke spise så meget men hvorfor ved i det?. fordi mine forælder vil ikke sige det eller osse ved de det heller ikke.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan sagtens forstå, at du undrer dig over, hvad der sker med din søster. Nogle gange kan man bare mærke, at  det er et eller andet, men man kan ikke finde ud af hvad. Og det lyder som om, du holder af din søster og gerne vil vide, om hun er okay. Det er rigtig sødt af dig. Desværre kan jeg ikke fortælle dig, hvad der er med hende. Der kan være rigtig mange grunde til, at man opfører sig anderledes i nogle perioder, så det er svært at sige noget med sikkerhed. Det behøver ikke nødvendigvis være noget dårligt, men jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret. 

Du skriver, at dine forældre opfører sig mærkeligt, når du spørger ind til det, og de har ikke rigtig fortalt dig noget. Måske ved de ikke helt, hvad de skal sige. Det kan også være, de et lidt forvirrede lige nu. Men jeg kan godt forstå, at du gerne vil vide noget om, hvad det sker. Så du kan evt. overveje, om du skal fortælle dine forældre eller din søster, at du har tænkt på, om der er noget galt. Måske kan I holde et familie-møde, hvor I allesammen er der og snakker om det. Det kan også være, du kan skrive et brev eller en sms til din søster og fortælle, hvad du tænker. 

Jeg håber du finder ud af mere omkring din søster. Hvis du har brug for at fortælle mere på et tidspunkt, så er du altid velkommen til at skrive herind igen. 

Mange hilsner fra Mai

 

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program